84 / 253
80
nedsbrev for sig; det er senest skrevet 1727 og er saaledes et samtidigt
Vidnesbyrd. Hvor vel kendt Stedet end er, maa det citeres, fordi det
kommer an baade paa Enkeltheder og Sammenhæng. Holberg for
tæller, at han omsider var trættedes af den satiriske Digtning, af
Arbejdet med Peder Paars og Skæmtedigtene, der kun havde bragt
ham Utak, og nu havde begyndt at lægge sidste Haand paa sit
tidligere paabegyndte Værk om Danmark og Norges verdslige og
gejstlige Forhold. „Sed dum in hoc opere desudo , fortsætter han,
„in mentem nonnullis venit ad exemplum aliarum gentium ludos sceni-
cos danico idiomate heic instituere, & cum ex indole tam poematis
mei qvam subseqventium satyrarum non insulsas fabulas me scriptu-
rum augurabantur, solicitor ad ea reverti, qvæ nuper ejuraveram )
ordret oversat: „Men medens jeg slider i dette Arbejde, fik nogle i
Sinde efter andre Nationers Eksempel her at indrette Komedier i det
danske Maal, og da de ved Beskaffenheden saavel af mit Poem
[o; Peder Paars] som af Satirerne, der fulgte efter, skønnede, at jeg
kunde skrive ikke uvittige Skuespil, opfordres jeg til at vende til
bage til det, jeg nys havde forsvoret“. Videre skildrer Holberg, hvor
ledes han en Stund stod paa Overvejelsens ubeslutsomme Stadium;
Vennerne, endogsaa Folk af højeste Rang (primi subsellii), trængte
paa, men han skræmmedes endnu af den Avind, han af Erfaring vidste
den Slags Skriveri kunde opvække. Omsider gav han dog efter for
sine Venners Bønner; han vendte tilbage til sin gamle Haandtering,
lagde Haand paa Værket og gav sig til at skrive Komedier.
Der er ikke mindste Uklarhed i dette Holbergs samtidige Vidnes
byrd. Da man kom til ham med Opfordring om at skrive Skuespil,
havde han brudt med Musen, der kun havde bragt ham i Ulejlighed,
og havde besluttet at vende tilbage til en Historieskrivers fredelige
Syssel. Han lader ikke med et Ord forstaa, at han selv havde tænkt
paa at skrive Komedier eller skabe en dansk Skueplads.
Men som Aarene gik skete der en Forskydning i Digterens egen
Opfattelse af sit Værk. Han anlagde, som naturligt var, en æstetisk
Maalestok i Stedet for en historisk og følte sig som Skuepladsens
rette Skaber. Det er betegnende, at Hans Mikkelsen, da første Tome
af Komedierne udsendtes i 1723, ganske i Overensstemmelse med de
historiske Forhold, kaldte dem „Comoedier sammenskrevne for den
nye oprettede Danske Skue-Plads“, medens de 1731 fik den kortere og
dog mere omfattende og fordringsfulde Titel: „Den danske Skue-Plads .
Allerede heri ligger øjensynlig en Omvurdering. Tydeligt kommer
den frem i den danske Oversættelse fra 17^5 af 1. Levnedsbrev, der
x) Originaludg. S.
133
. Olsvig læser urigtigt deludo i Stedet for desudo
og oversætter derfor galt (Holbergs
1
. Levnetsbrev,
1902
).