Previous Page  87 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 253 Next Page
Page Background

da Paavirkningen udefra bragte det til at vælde frem i Form af Ko­

medier. De Typer, Holberg danner sin Komediedigtning over, er, i

al Fald til Dels, urdramatiske Karakterer, Personer og Situationer, som

før Holberg tog dem op, var benyttet af ældre Dramatikere og Sati­

rikere og allerede da var europæisk Fælleseje1). Det samme gælder

iøvrigt Shakespeare og Molière. Det er Figurer, der foresvæver ham

fra hans udbredte Læsning, Skikkelser, han med egne Øjne har set

paa det hollandske, franske og italienske Teater; selv forlanger han i

Grunden blot, at Karaktererne i Den politiske Kandestøber, Den Vægel­

sindede, Den Stundesløse og et Par andre skal betragtes som origi­

nale2). Om de er det, er en Sag for sig. Men er det end saaledes,

at Tallet paa dramatiske Urtyper er saa ringe, at Holberg nødvendig­

vis har maattet gribe til dem, saa staar han alligevel blandt de aller-

ypperste ved sin originale Behandling af det fælles Stof.

Endelig maa det ikke overses, at ogsaa Samtiden undredes over,

at Holberg i saa kort en Tid kunde sætte saa mange Komedier i Ver­

den — det siger han da selv i første Levnedsbrev3). Han gav ikke

den frugtbare Lope de Vega meget efter, han kunde staa paa eet Ben

og forme over to Hundrede Replikker i en Time. Gennem Marthe i

Jean de France4) lader han uforvarende falde en Ytring, der kaster

Strejflys over hans Arbejde med Komedieskrivningen i 1722. „Det

gaar med m ig“, siger hun, „som med dem, der skriver Komødier,

mens de skrive paa Komødien, falder dem af sig selv ind, hvorledes

den skal udføres og endes“. Alt tilsammentaget indeholder rimelig

Begrundelse for Muligheden af, at Holberg, selv under den Forudsæt­

ning, at han først begyndte sin Komedieskrivning efter 1. Juli 1722,

var i Stand til at præstere hvad han vitterlig gjorde.

Hvem disse „nogle“ var, der efter Holbergs Udsagn fik i Sinde

at indrette en dansk Komedie, derpaa er allerede givet Svar saa vidt

Kilderne rækker. Det var Montaigu, der naturligt maatte knytte sin

Sag til Capion, Komediehusets Ejer. I en Klage over Eckenberg af

4. Aug., netop i de Dage, da Sagen om den danske Komedie var under

Forberedelse, ytrer Capion, at den stærke Mands fortsatte Virksomhed

vilde „geraade til min og min arme families total Ruin og Under-

gang, hvorved mig og al Formue skulde betages for at udføre den

projekterte Plan til den danske Komedies Indrettelse, som jeg tillige

) Eksempler herpaa findes i Paludans Afhandling „Holbergs Forhold

til det ældre tyske Drama“ i Hist. Tidsskr. 6. R. II (

1889

).

) Moralske Tanker (Rodes Udg.), S.

20

; i Epistel

506

, der er skrevet

i hans høje Alderdom, gaar han langt videre.

3) Originaludg. S.

142

, sml. Rahbek

121

f.

4)

4

. Akt

1

. Sc.

83

6

*