Previous Page  90 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 90 / 253 Next Page
Page Background

8 6

Kuld og Køn og saaledes Halvsøster til Anna Sofie; han færdedes

dog ikke hyppig ved Hoffet1). Dertil kommer Holbergs Medarbejder­

skab, for Montaigu næppe et afgørende Moment, skønt det i Virkelig­

heden sætter Kronen paa det hele Værk*).

Kongen var øjensynlig den, der var Montaigus Planer mindst gun­

stig stemt. De 200 Daler, han bad om, blev der ikke Tale om at be­

vilge ham; det havde ellers været artigt nok, om Frederik den Fjerde

havde sat denne lille Grundkapital i den nationale Skueplads. Men

Privilegiet fik han. Det udstedtes 14. August 1722 og var i alle Maader

ligt de tidligere af samme Art, blot lød det paa Komedier i det danske

Sprog; Montaigu skulde være forpligtet til at holde saadanne Aktører,

som med deres Komedier kunde fornøje alle og enhver for en billig

Betaling, intet maatte der forhandles, som angik Religionen eller stred

mod Ærbarhed etc. Med Capion skulde han forene sig i Mindelighed,

men denne skulde til Gengæld modtage billige Konditioner3). Mont­

aigus Privilegium blev den tredje og sidste Sten, Hovedhjørnestenen i

den Grundvold, hvorpaa den nationale Skueplads rejste sig.

SKUEPLADSEN I LILLE GRØNNEGADE INDTIL DEN

DANSKE KOMEDIES LIGBEGÆNGELSE

Montaigu fik i Sommerens Løb samlet en Bande danske Komedian­

ter. Dens Indøvelse maa være faldet ham let, da han med sin aare-

lange Erfaring som Leder af den franske Hoftrup havde ualmindelige

Forudsætninger for at kunne „danne gode Acteurs“4). Tilmed var det

saa heldigt, at han i sin unge Hustru havde et naturligt Midtpunkt

for Kræfternes Sammenspil; dansk født, oplært som fransk Aktrice,

3) Chr. Bruun, Fred. Rostgaards Liv og Levnet, S.

307

.

*) Just Bing har søgt at udrede Forholdet mellem Holberg, Rostgaard

og Montaigu (Letterstedtske Tidsskr.

1900

, S.

286

ff.). Han finder Spiren

til Holbergs Komediedigtning i et formodet Bekendtskab og personligt Sam­

kvem med Kunstnerparret Montaigu, opstaaet ved, at Holberg fra ca.

1717

„er bleven Stamgæst“ i den franske Hofkomedie — en Anskuelse, han fast­

holder i sin Levnedsskildring af Holberg i Serien „Nordmænd“ (Kristiania

1917

, S.

40

). Et eneste Faktum, der peger i den Retning, vil ikke kunne

paavises, rent bortset fra, at det er mere end tvivlsomt, om Holberg over­

hovedet havde Adgang til de franske Forestillinger paa Slottet. — Karl

Mantzius har i Afhandlingen „Holbergs Hus“ (Jule-Album

1903

) flygtigt

været inde paa Tanken om, at Montaigu har givet Impulsen til en dansk

Komedie, men begrunder den ikke nærmere og drager ikke dens Konse­

kvenser.

8) Rep. Nr.

2 2

; DK. Supplikprot.

1722

II, Nr.

106

.

4) Epistel

447

.