90 / 253
8 6
Kuld og Køn og saaledes Halvsøster til Anna Sofie; han færdedes
dog ikke hyppig ved Hoffet1). Dertil kommer Holbergs Medarbejder
skab, for Montaigu næppe et afgørende Moment, skønt det i Virkelig
heden sætter Kronen paa det hele Værk*).
Kongen var øjensynlig den, der var Montaigus Planer mindst gun
stig stemt. De 200 Daler, han bad om, blev der ikke Tale om at be
vilge ham; det havde ellers været artigt nok, om Frederik den Fjerde
havde sat denne lille Grundkapital i den nationale Skueplads. Men
Privilegiet fik han. Det udstedtes 14. August 1722 og var i alle Maader
ligt de tidligere af samme Art, blot lød det paa Komedier i det danske
Sprog; Montaigu skulde være forpligtet til at holde saadanne Aktører,
som med deres Komedier kunde fornøje alle og enhver for en billig
Betaling, intet maatte der forhandles, som angik Religionen eller stred
mod Ærbarhed etc. Med Capion skulde han forene sig i Mindelighed,
men denne skulde til Gengæld modtage billige Konditioner3). Mont
aigus Privilegium blev den tredje og sidste Sten, Hovedhjørnestenen i
den Grundvold, hvorpaa den nationale Skueplads rejste sig.
SKUEPLADSEN I LILLE GRØNNEGADE INDTIL DEN
DANSKE KOMEDIES LIGBEGÆNGELSE
Montaigu fik i Sommerens Løb samlet en Bande danske Komedian
ter. Dens Indøvelse maa være faldet ham let, da han med sin aare-
lange Erfaring som Leder af den franske Hoftrup havde ualmindelige
Forudsætninger for at kunne „danne gode Acteurs“4). Tilmed var det
saa heldigt, at han i sin unge Hustru havde et naturligt Midtpunkt
for Kræfternes Sammenspil; dansk født, oplært som fransk Aktrice,
3) Chr. Bruun, Fred. Rostgaards Liv og Levnet, S.
307
.
*) Just Bing har søgt at udrede Forholdet mellem Holberg, Rostgaard
og Montaigu (Letterstedtske Tidsskr.
1900
, S.
286
ff.). Han finder Spiren
til Holbergs Komediedigtning i et formodet Bekendtskab og personligt Sam
kvem med Kunstnerparret Montaigu, opstaaet ved, at Holberg fra ca.
1717
„er bleven Stamgæst“ i den franske Hofkomedie — en Anskuelse, han fast
holder i sin Levnedsskildring af Holberg i Serien „Nordmænd“ (Kristiania
1917
, S.
40
). Et eneste Faktum, der peger i den Retning, vil ikke kunne
paavises, rent bortset fra, at det er mere end tvivlsomt, om Holberg over
hovedet havde Adgang til de franske Forestillinger paa Slottet. — Karl
Mantzius har i Afhandlingen „Holbergs Hus“ (Jule-Album
1903
) flygtigt
været inde paa Tanken om, at Montaigu har givet Impulsen til en dansk
Komedie, men begrunder den ikke nærmere og drager ikke dens Konse
kvenser.
8) Rep. Nr.
2 2
; DK. Supplikprot.
1722
II, Nr.
106
.
4) Epistel
447
.