96 / 253
92
dem sætte en Fuldmægtig paa Skuepladsens Kontor, som straks kunde
lægge Beslag paa hvad der kom ind ved Assembleer, Baller, Maske
rader og Komedier — blot de vilde give ham Udsættelse et Aar. For
Kongen klagede han bitterlig sin Nød, Kone og Børn føjede deres
Bønner til h ans1).
Ogsaa denne Gang red Capion Stormen af og Udsigterne begyndte
at se lidt lysere ud. I Septbr. lagde Aktørerne frejdig ud paa ny,
rustet med nye Originalkomedier og Oversættelser2), medens Capion
i Efteraarets Løb fik ordnet et Par faste Laan i Komediehuset og
dermed fik de værste Kreditorer fra Halsen. I Decbr. Termin ud
stedte han Pantebrev til Landetatens Krigshospital for 3000 Rdr. med
1. Prioritet i Hus og Privilegium3). Sandsynligvis har Oberst Schack
i egen velforstaaet Interesse gjort sit til at skaffe Capion disse Penge,
bistaaet af Krigskancelliforvalter Fred. Seckman, der maaske ligesom
Svogeren Diderich Seckman nærede en af mere ædle Motiver udsprun
gen Interesse for den danske Komedie. Men iøvrigt var Laan fra
Krigshospitalets Kasse, selv i private Huse, ikke nogen Sjældenhed —
paa den Maade anbragte man netop Hospitalets M idler4). Yderligere
fik Capion en sekundær Prioritet paa 600 Rdr. af en Regimentsfeltskær
ved Oberst Schacks eget Regiment Johan Conr. Montzinger, medens
Wallach maatte nøjes med tredje. Ogsaa Fred. Seckman kom Capion
til Hjælp med en Sum paa 450 Rdr. for sin private Regning, og fik
Sikkerhed i Komediehusets Indtægter5). Mærkelig er al den Interesse,
der vistes Skuepladsen netop i militære Kredse; maaske skal Forkla
ringen søges i Capions Bekendtskaber fra Krigens Tid, da han tjente
som Stabs-Traktør og saaledes maatte komme i Forbindelse med de
høje Officerer.
Det var nu lykkedes at faa en nogenlunde fast Ordning paa Ko
mediehusets og Capions fortvivlede finansielle Affærer. Var Heldet
fra sidste Vinter vendt tilbage, var det hele kommet i sikker Gænge.
Men det udeblev. Det manglede ikke paa nye Stykker, der bejlede
til det store Publikums Gunst. Af Holbergs Komedier kom ikke blot
Barselstuen og Det arabiske Pulver, men ogsaa de to kaadeste af dem
alle, Maskerade og Julestuen, frem i Vinteren 1723-24. Det hjalp dog
kun lidet, da en af Pillerne i den økonomiske Grundvold, man byg
gede paa, rykkedes bort. Capion havde allerede i Novbr. 1723 faaet
Færten af, at Magistraten pønsede paa at forbyde ham at holde Assem-
• 4) Rep. Nr. 36.
2) Hollst. Corr. 1723, Nr. 157, og Extr. Rel. (8vo) 1723, Nr. 73.
3) LAS. Kbhvns Bytings Obligationsprotokol 1723-24, Fol. 558.
4) Det fremgaar af Krigshospitalets Arkivsager i RA.
)
LAS. Kbhvns Bytings Obligationsprot. 1723-24, Fol. 559, 647, og
1725-26, Fol. 78.