91 / 253
87
baade magtede hun Sproget og var hjemme i den franske Komedies
Aand og Spillemaade. Oversættelsen af Moliéres Stykker var begyndt
og Holberg havde overladt Banden de første af sine Lystspil. Den
12. Septbr. kunde Hollsteinische Correspondent meddele fra Køben
havn, at Montaigu med sine Komedianter var beredt til at præsentere
en „komplet Komedie“ i det danske Sprog1). Endnu trak det dog ud en
lille Tid. Først den 18. Septbr. blev det bekendtgjort, at den danske
Komedie i den paafølgende Uge vilde begynde sin Virksomhed og
fortsætte dermed Vinteren igennem2).
Onsdag den 23. Septbr. 1722 aabnedes Skuepladsen med „Gnieren“,
Moliéres l’Avare. Forinden kom Thalia alene ind paa Theatrum og
fremsagde Rostgaards Indgangsvers8). Vel er denne Prolog skrevet
af en poeta minor, men ingenlunde den danske Skueplads uværdig;
den er klar og knap, og siger i nette Vendinger hvad der skal siges.
Hyppig er den citeret, flere Gange trykt in extenso, men aldrig korrekt
gengivet. Efter hvad der er overleveret os4) talte Thalia saaledes:
Trofaste
Kiøbenhavti
, mandhafte
Tvilling-Rige,
Med Eders ædle Børn, tillader mig at sige
I Korthed, hvo jeg er og hvad jeg farer med
Og hvorfor jeg i Dag er mødt paa dette Sted.
Thalia er mit Navn, een Jomfrue fuld af Glæde,
Som nødig er blant dem, der sukke eller græde;
Men heller jeg med Lyst paa Folkes Adfær seer
Og med een skiemtsom Digt ad Verdens Galskab leer.
Fra Græker-Land jeg veeg for mange, mange Tider
Hen til det gamle Rom, og derfra jeg omsider
Europæ beste Deel har seet og vandret om,
Indtil paa
Danmarks
Grund jeg nu for nylig kom.
I een lyksalig Stund jeg kand med Sandhed sige
At have fæstet Foed i Nordens beste Rige,
Hvor Gud een Salomon paa Konge-Stoel har sat,
Dend Hand i Krig og Fred har ingen Tid forladt.
For slig een Souverain sig alle ni Gudinder,
Ja, selv Apolio ved Hånds Thrones Foed indfinder,
Og glædes hiertelig, at Kongen boer i Fred,
Med Ønske, at dend maa bestandig blive ved.
Dernest med Ydmyghed jeg takker for dend Ære,
At ved Monarchens Haand jeg gandske tryg kand være,
4) Hollst. Corr.
1722
, Nr.
149
.
2) Extr. Rel. (8vo)
1722
, Nr.
75
.
3) At Prologen er af Rostgaard, ses af Aktørernes Nytaarsvers (sml.
Bruun, Fred. Rostgaards Liv og Levnet, S.
298
f.). Olsvigs forkerte An
skuelse (Om Ludv. Holbergs saakaldte selvbiografi, 86) er grundig tilbage
vist i Tilskueren
1914
I,
535
ff. Hvad Olsvig i dette Skrift iøvrigt ved
at berette om Skuepladsens Historie er ganske tilfældigt og altsammen al
mindelig bekendt.
4) i Haandskriftet Ny kgl. Saml. Fol. Nr.
1380
.