Previous Page  92 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 253 Next Page
Page Background

I

88

Naar jeg paa dette Sted fornøyer Kiøbenhavn,

Og med mit Skue-Spill giør baade Lyst og Gavn.

Jeg har een Tegne-Bog: I dend jeg flittig skriver,

Hvad Smaa og Store Folk i begge Kiøn bedriver;

Det bringer jeg i Riim, om jeg de Stunder faaer,

Dog i ubunden Stiil det og fra Haanden gaaer.

Ved mine Systres Hielp, som have lærdt at spille

Paa mangt et Instrument, jeg veed at forestille

I ærbar Lystighed, ja ret som i et Speil,

Hvad Folkes Idræt er og hvor de tage feyl.

Jeg nævner ingen Mand, ey Stad, ey Huus, ey Gade,

Men straffer uden Frygt alt, hvis man bør at hade,

I hvor jeg det og seer, om hvem det og er sagt,

Til Lærdom for Eenhver, som derpaa giver Agt.

Trofaste

Kiøbenhavn

, mandhafte

Tvilling-Rige,

Tvivl ingenlunde paa, at man jo og kand sige

I Eders ædle Maal hvad Andre have sagt,

Naar Konst og Øvelse til Sproget bliver lagt.

Det Eene beder jeg af denne skiønne Skare,

At sine Domme hver een liden Tid vil spare,

Og med Taalmodighed opbie anden Gang,

Om allting ey i Dag har just dend rette Klang.

Mit Selskab soret har at vilde sig bemøye

Med største Fliid og Kraft Jer alle at fornøye;

Har jeg mig vel opført, da rører Haand og Foed,

Thi Modet voxer, naar Begyndelsen er goed.

Næste Forestilling var „Den politiske Kandestøber“, der opførtes

Fredag den 25. Septbr. Det var første Gang et originalt dansk Stykke

gik over Scenen, og Holbergs offentlige Virksomhed som Komedie­

skriver daterer sig fra denne Aften. Det eneste Øjenvidne, hvis Vid­

nesbyrd — foruden Autors eget — er naaet til vor Tid, en svensk

Assessor, udtaler som sin Dom, at Komedien „var artig nog“ 1).

Skal Skuepladsens Historie fremstilles overskueligt, maa dens en­

kelte Sider holdes ud fra hverandre. Skuespilrepertoiret og andre For­

hold vedrørende den danske Komedie vil der blive Lejlighed til nær­

mere at gøre Rede for i følgende Afsnit, her skal foreløbig gøres et

Forsøg paa at fortælle hvad man kunde kalde dens ydre Historie.

Allerede før den danske Komedie aabnedes, havde Capion faaet

Proces paa Halsen i Anledning af sit nyopførte Komediehus. Veksel-

*) Meddelt af Carl S. Petersen i Hist. Meddel, om Kbhvn. I,

615

ff. efter

C. M. Dahlstroms Rejsedagbog i Skara Stiftsbibliotek. Notitsen er indført

i Dagbogen under Lørdag den

26

. Septbr., men Meningen maa være, at

Forestillingen fandt Sted den foregaaende Aften. Lørdagen betragtedes

som Indledning til Sabbaten og der er intet Eksempel paa Lørdagsfore­

stillinger i Fred. d. Fjerdes Tid. Ved Forordn, af

21

. April

1730

blev saa-

danne lovformelig forbudt (§ 8).