94 / 253
90
Holberg beretter, at Folk ved Førsteopførelsen af Den politiske Kande
støber stimlede sammen i Gangene uden at kunne komme ind, Holl-
steinische Correspondent fortæller i Slutningen af Septbr., at Tilstrøm
ningen er „ungemein“ *); rundt om i Aktstykkerne om Skuepladsen
finder man Udtalelser, der bekræfter, at Begyndelsen ikke kunde være
bedre. Alligevel voksede Gælden fra Dag til Dag. Til Aktørerne gik
200 Rdr. om Maaneden og de øvrige Udgifter krævede en lignende
Sum, men da der hver Aften kom henimod 200 Rdr. ind, skulde man
tro der maatte blive Balance og et rigeligt Overskud, selv om der kun
spilledes to Gange ugentlig i den første Vinter. Montaigu paastod
dog, at hyppigt slog den daglige Indtægt ikke til, naar Udgiften skulde
dækkes, og Forklaringen maa ligge i, at der var altfor mange Huller
at stoppe2). Kreditorerne strømmede til nu da det gik godt ligesom
Publikum til Kandestøberen, og forsøgte at redde hver sit foruden en
god Opgæld. Selv den nidkære Fattigdirektion søgte blot at pine det
mest mulige ud af Capion og Montaigu. Fra den Kant blev den
danske Komedie slaaet i Hartkorn med Gøglet og det sædvanlige Ko
mediantspilleri. Naar den stærke Mand i Førstningen, da der var lige
saa stort et Tilløb til hans Bod som til Skuespilhuset i Lille Grønne
gade nu, kunde betale 20 Rdr. ugentlig til de fattige, og de andre
smaa Komedianter, som spillede med Marionetter, formaaede at yde
6 Rdr., saa maatte den danske Komedie mindst kunne sættes til 20 Rdr.
for hver Spilleaften8). Denne ublu Fordring blev honoreret, Afgiften
bestemtes til 10 pCt. af Bruttoindtægten, men nedsattes, da Montaigu
og Capion protesterede, til 6 Rdr. om Ugen. Der var en vis naiv Raison
i Montaigus Argument, naar han paapegede det meningsløse i at give
Almisser bort af de Penge, der rettelig tilkom Kreditorerne. Maatte
man ikke ogsaa først underholde de mere end tredive fattige Menne
sker, der var knyttet tilSkuepladsen? TiProcent kunde man
ikke
give, det vilde ruinere Entreprenøren ogødelæggeden danske Ko
medie før den endnu var kommen vel i Stand. Men var den trykkende
Gæld først ude af Verden, vilde den danske Komedie bestandig kunne
yde en køn Skilling til Byens fattige4).
Kævlerierne med Fattigdirektionen faldt i Oktbr.-Novbr. Det hjalp
ikke meget, at Komediens Entreprenør gik sejrrig ud af denne Kamp,
værre Farer truede. I Decbr. trak Nettet sig tættere sammen om
Capion, der dog endnu holdt Stand takket være sin Evne til at rejse
Penge, ikke blot hos Byens Jøder, ogsaa hos ansete Folk, der nok
J) Hollst. Corr.
1722
, Nr.
159
.
2) Rep. Nr.
27
.
8) Rep. Nr.
24
og
25
.
4) Rep. Nr.
26
,
27
og
28
.