99 / 253
95
I de første Aar efter Oprettelsen af den danske Skueplads maa der
jævnlig have været tysk Komedie i København. Naar Holberg taler
om de fremmede Komediantbander, som
tilfo rn
trak Pengene ud af
Landet1), saa tænker han fortrinsvis paa de store tyske Trupper, som
næppe mere gæstede København efter Pestaaret; i Ulysses havde han
nærmest dem for Øje saaledes som det sømmede sig for en Digter,
der stod paa Højde med Molière og selv vidste det. Men derfor kunde
der godt falde et Hug af til de hjemlige, mindre betydende Repræ
sentanter for denne Kunstretning. Von Qvotens indkaldte Komedian
ter (1717 og 19) og den tyske Komedie paa Gæthuset (1719-21) var
allerede i mindre Format, og saaledes som Genren i Begyndelsen af
Tyverne trivedes i Brolæggerstrædet var den vel nærmest en Karrika-
tur. Om Haupt- og Staatsaktionerne her blev ageret med levende Per
soner eller overvejende med Marionetter, skal ikke kunne siges; maa-
ske var det fortrinsvis Dukkespil, men derfor lige „toutafait“ i den
gamle Stil2).
Tilfældig ved vi, at en Marionetspiller ved Navn Chr. Corber i
Efteraaret 1722 agerede i Brolæggerstrædet, og han har utvivlsomt haft
Forgængere og Efterfølgere8), navnlig i den danske Komedies første
glimrende Tid, da man næppe var nøjeseende med en Gøgler, som
desuden maatte erlægge Afgift til Komediehuset. Montaigu og Capion
nævner ogsaa i deres Klage over Fattigdirektionen fra Novbr. 1722
tyske Komedianter, der slipper med 2 Rdrs Fattigskat for hver Fore
stilling; som Ordene falder, faar man bestemt Indtryk af, at saadanne
Komedianter jævnlig gæstede Staden4).
Ved den Tid Skuepladsen
aabnedes var von Qvoten ikke længere borte end i Roskilde; næste
Foraar søgte han forgæves at opnaa Tilladelse til at agere tyske Ko
medier uden for Byen ligesom Eckenberg, men fik til Gengæld i Marts
1724 et Privilegium som Oculist paa Laaland og Falster, som han dog
næppe gjorde Brug af5). Kort efter var han atter i København, thi
J) Saml. Skr. II, 540.
2) Den tyske Opera, der var saa nær i Slægt med den tyske Komedie,
kan Holberg maaske ogsaa have tænkt paa, men den var næppe Parodiens
umiddelbare Genstand, en Formening, som er fremsat af Ravn (Fra Ide og
Virkelighed 1873 I, 542) og bifaldet af Paludan (Hist. Tidsskr. 6. R. II, 43 ff.).
Den tyske Opera virkede i hvert Fald ikke i Brolæggerstrædet. At Operi
sterne paa deres Repertoire havde en „Ulysses“ , betyder mindre, da Emnet
er saa almindeligt. Heller ikke Martensen deler Ravns Anskuelse (V, 122).
s) Rep. Nr. 24, sml. Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. og Beskr. VI, 95. —
I Febr. 1723 vistes paa Skrædernes Lavshus en „Kunsthest“ (Plakat i KBK.
og C. E. Secher, Danmark i ældre og nyere Tid I, 1874, 625).
4) Rep. Nr. 27.
5) Kornerup, Roskilde i gamle Dage, S. 80, Rep. Nr. 34 og Werlauff 477.
At von Qvoten fik et saadant Privilegium bevilget, ses af Supplikbog 1724 I,
Nr. 375, men det findes ikke indført i Registranterne.