103 / 253
Arnoldt, der laante Capion 7000 Rdr. til Husets Opførelse, men det
kan ikke være rigtigt. Intet samtidigt Dokument beretter om, at han
forstrakte Capion med Penge eller paa anden Maade støttede ham —
med mindre det var hans Kapitaler, Jøden opererede med og skulde
bringe det mest mulige ud af. Saaledes hænger det rimeligvis sammen
vi har Beviser for, at Arnoldt i andre Tilfælde bar sig ad paa en ganskei
lignende Maade. En Major Henrich Esemann havde, da han skulde
giftes, laant en Sum Penge hos Jøden Jacob Moses Fürst og mente
ikke at have med andre at bestille, da hansVeksel pludselig var kom
men i General Arnoldts Hænder. Majoren havde Vanskelighed ved
at yde de høje Renter og Arnoldt tvang ham til at give Pant i sin
Ejendom, som han derpaa lod sætte til Auktion (1728)l). General Ar
noldt var i det hele en bjergsom Mand. Han var en lille Tid Ejer af
Roskilde Kro, som han ligeledes fik udlagt for Prioritetsgæld, han
laante Penge ud mod Veksler, bl. a. til Hofretsassessor Conrad Bøfke,
der uheldigvis var umyndig ved Laanets Stiftelse og blev fritaget for
at betale ved Højesteretsdom. Uden Barmhjertighed lod han sine tid
ligere Forbindelser sætte fast, naar de ikke kunde klare deres Gæld;
saaledes gik det i 1727 Isaac Wallach og i 1728 Kommerceassessor
Svend Kragh, der en Tid synes at have fungeret som hans Sekretær2).
Æren for at have hjulpet Capion til Opførelsen af det første dan
ske Skuespilhus tilkommer ikke Arnoldt. I en Række Breve og Memo
rialer fra 1728, hvori han omtaler sit Forhold til Komediehuset, staar
ikke noget saadant, først i et Privilegium fra 1747, som han sikrede sig
ved Skuepladsens Genaabning under Frederik den Femte, forekommer
den Ytring, tidligere Forfattere bygger paa. Ser man nøjere til, stam
mer den fra ham selv. Da Iver Als og hans Fæller sendte Kongen
Udkast til Privilegier for den nye Skueplads, fik Arnoldt, der i det
sidste Afsnit af sit Liv opholdt sig i Kristiania, Udkastet til Erklæring-
man vilde nødig gaa hans gamle Rettigheder for nær. Stædigt, og
ud fra rent økonomiske Synspunkter forsvarede han disse Rettigheder,
som han aldrig havde faaet Brug for. Man havde blot til Hensigt,
skrev han, at indskrænke hans Ret og selv faa Privilegium paa al
Slags Skuespil. „Med lige saadan Privilegier haver da Estine Capion
xr l),ovK;o ° r rf kretærens Breye 17 3 0 - Nr- 180'8 1 -' SJ*11- Miss. 1730,
Nr. 187 (8. Maj); Major Esemann skriver 18. Febr. 1730 bl. a. at han
„vom Anfang kein Geld vom H. General-Major Arnoldt empfangen’, sondern
vom Juden, den er entweder mir unwißend seine Gelder zu Vernegociren
gebraucht oder von denen er meine Wechßels an sich gebracht.“
) LAS. Kbhvns Rytterdistrikts Birks Skøde- og Pantebog Litr. B, Fol. 192
og 257; DK. Supplikprot. 1726 I, Nr. 554, og Højesterets Voteringsprot. 1728
Fol. 176 ff.; LAS. Kbhvns Notarialprot. 1724-26, Fol. 557, 1727-28 Fol 232
og 575.
’
99
7 *