106 / 253
102
og Holbergs Komedier oppudses med nye og artige Scener. For at
være paa den sikre Side antog Aktørerne en fransk Dansemester og
hans Kone, der kom fra Stockholm1) og hvis Præstationer i den
følgende Tid, lige til Jul, blev et meget betydende Led i Aktionerne
paa Lille Grønnegades Komediehus. Hvem han var, ved vi ikke, men
forskellige Omstændigheder tyder paa, at det var den samme Landé,
som i 1728 indkaldtes af Arnoldt.
De danske Aktører byggede nu paa Sand og maatte aarvaagent
passe paa Konkurrenter. Tidligere havde den tyske Komedie og Smaa-
gøglet faaet Lov til at passere mod en rimelig Kendelse til den danske
Komedies Entreprenører; Montaigu havde selv i Foraaret 1725, da
ganske vist Skuespilhuset var lukket og alle Ressourcer var velkomne,
tilladt en Bande engelske Balancekunstnere at give Forestillinger i den
stærke Mands Have paa Nørrebro, og det var ikke Montaigus Skyld,
men kun fordi Hovedmændene var Jøder, at deres Forehavende blev
forpurret2). Nu derimod maatte alt saadant slaas ned, navnlig naar
det søgte at sætle sig fast eller viste Tegn til at unddrage sig Kome
diens Overhøjhed. I Høsten 1726, endnu før de danske Aktører havde
aabnet deres Vinterforestillinger, kom en hamborgsk Landløber til Byen
og lod paa Gadehjørnerne opslaa Plakater om, at han offentlig agtede
at forevise sine „Perspektiver“ ; Magistraten, der aldrig fandt Anled
ning til at beskytte den danske Komedie, havde givet ham Tilladelse.
Johan Samuel Brede hed han og var vistnok den samme, der for en
Snes Aar siden havde været i Kongens Tjeneste som Danser ved
den franske Hoftrup; han kunde blive farlig — om end ikke be
fordre „de danske Komødiers og Aktørers visse Undergang og Ruin“,
som Montaigu paastod —, thi for at overvinde Politimesterens Be
tænkeligheder og for at befæste sin Stilling, tog han Borgerskab
som Dansemester. Montaigu satte da ogsaa Himmel og Jord i Be
vægelse. Han klagede til Politimesteren, bad om Protektion hos Over
sekretæren, Rostgaards Efterfølger Chr. Møinichen, støttende sig til
hans „bekendte Naade imod de danske Acteurs“, og indgav et Bøn
skrift til Kongen for at faa Bredes Virksomhed kvalt i Fødselen. Det
lykkedes over al Forventning. Politimester Hans Himmerich fik 14.
Oktbr. Tilhold om at skaffe Brede bort fra Byen og fremtidig passe
paa, at der ikke blev gjort Aktørerne Skaar i deres Privilegiers).
Et af de mest betydningsfulde Aktstykker til Skuepladsens Historie
Plakat 12/e 1726.
2) DK. Supplikprot. 1725 I, Nr. 680, Oluf Nielsen, Kjbhvn. paa Hol
bergs Tid, S. 255.
3) Rep. Nr. 48-51; RSA. Borgerskabsbog 1726, 23 Septbr., og Magistra
tens Resolutionsprot. 1726-27, S. 42.