![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0102.jpg)
at give en Forestilling for Kongen for saaledes at stemme Godtfolks
Interesse for den danske Komedie i Vejret. Men Haabet var bristet og
efter Helligdagene greb Kreditorerne til de yderste Midler. Var Mont-
aigus Person ukrænkelig i Kraft af Protektoriet, saa var Kassen paa
Komediehuset det ikke, om der blot var noget i den. Mod Slutningen
af Februar 1725, kort efter Fastelavnen, kastede Kreditorerne sig over
den og gjorde Arrest i dens Indhold. Man ligefrem sloges om de fat
tige Skillinger. Nogle var gaaet til Politiet, andre til Byfogden, og
Politimesterens Betjente snappede i deres Tjenstivrighed Pengene bort
for Næsen af Byfogdens Fuldmægtig, da han i Embeds Medfør mødte
op med en af de mange uhonorerede Veksler1).
Alt Haab var nu foreløbig ude, selv Holberg synes at have opgivet
Tanken om en dansk Skueplads, der kunde holde sig oven Vande.
Det spores i den Omstændighed, at tredje Tome af Komedierne, da
den udkom i det tidlige Foraar 17252), var forskellig fra sine For
gængere deri, at Opførelsesaaret for hver Komedie var strøget og
Aktørernes Navne fjernet fra Personlisterne. Holberg ansaa Skue
pladsen for død. Banden var nu splittet og Montaigu maatte for at
friste Livet atter slaa sig paa de sure Sproginformationer. Kreditorerne
havde kun liden Fornøjelse af at trække ham for Retten for de 400 Rdr.,
han var skyldig for Tiden 11. Juni—11. Decbr. 1724, men gjorde det
alligevel og fik Borgretsdom over ham i Maj3). Han tog sig det ikke
nær, lod den ene Lejerate forfalde efter den anden og sørgede blot
for at faa sit Moratorium forlænget paa tre Aar fra 18. Juni 17254),
saaledes at han var fri og frank over hele det Aaremaal, hvori den
med Capion indgaaede Kontrakt var løbende.
Der var ikke noget at stille op med Montaigu. Var han en klog
gammel Aktør, der havde udstuderet Teatret, havde han aabenbart ogsaa
haft Lejlighed til at udstudere Byens Jøder. Isaac Wallach var nu selv
ved at gaa ad undas og maatte afhænde sine Fordringer i Komedie
huset. Den 4. Septbr. 1725 transporterede han dem alle, baade Kontrak
ten om Lejemaal og Obligationerne, til Generalmajor, Chef for Fod
garden Hans Jacob Arnoldt5).
Det er første Gang dette Navn forekommer i Forbindelse med
Komediehuset i Lille Grønnegade. Alle Forfattere, der har haft Lejlig
hed til at omtale den første danske Skueplads, fortæller, at det var
J) Rep. Nr. 44 og 45; DK. Supplikprot. 1725 I, Nr. 288.
s) Den blev udbudt til Salg i Extr. Rel. af 16. Marts 1725 og omtales
som nylig udkommen i Lærde Tidender af 29. Marts s. A. (sml. Hist. Tidsskr.
3. R. II, S. 11).
s) Rep. Nr. 53.
4) Sjæll. Reg. 1725, Nr. 168.
5) Rep. Nr. 46.
9 8