109 / 253
105
Det drejede sig om Summer, der efter Datidens Pengeværdi ikke
var helt ringe, men heller ikke større end de Beløb, den franske Hof
komedie havde kostet Landet, og der var den væsentlige Forskel, at
den danske Komedie i det store og hele skulde bære sig selv, Kon
gen skulde kun støtte den. Skuepladsens Drift (Husleje og Forrent
ning iberegnet) kalkuleredes til en aarligSum af 5125 Rdr.1). 80 Spille-
aftener og nogenlunde fuldt Hus vilde give 10120 Rdr. omAaret, men
Overslaget regnede kun med en Tredjedel eller ialt 3373 Rdr. 32
p,
og der blev saaledes et Underskud paa 1751 Rdr. 64
p ,
som i Be
gyndelsen kunde indvindes ved Gagereduktioner og Besparelser. Ud
byttet af det projekterede Lotteri, der i heldigste Tilfælde vilde an
drage 4000 Rdr., skulde bruges til at sætte Komedien i Drift2). —
Men det hele var kun et Projekt og blev aldrig til mere. Kongen
lod det som saa mange andre, der mellem Aar og Dag blev ham
allerunderdanigst forelagt, sejle ned ad Lethe, ind i den store Glemsel.
Komediehuset blev endelig solgt i Efteraaret 1726 og kom ikke paa
Aktørernes Hænder. Krigshospitalskassens Fordring, der nu var steget
til 3572 Rdr., maatte inddrives, og Huset sattes atter til Auktion; mel
lem Arnoldt og Seckman maa der være sluttet en Overenskomst, thi
Kancelliforvalterens Krav var udgaaet af Konditionerne. Fire Gange
blev Huset udbudt, og da det 4. Novbr. for femte Gang kom under
Hammeren, fik Arnoldt det tilslaaet for 3681 Rdr. Han fik Skøde paa
Hus og Privilegier den 4. Decbr. 1726 og maatte stille Sikkerhed‘for
de Kapitaler, Krigshospitalet havde til Gode3).
Aktørerne havde imidlertid begyndt Vinterforestillingerne den 4. Oktbr.
og spillede vistnok regelmæssig tre Gange om Ugen. Allerede 11. Novbr.,
otte Dage efter Komediehusets endelige Bortsalg, forberedte man Publi
kum paa, at det kunde blive sidste Gang „for gyldige Aarsagers Skyld“4).
Men da kom Holberg dem til Hjælp med Den Stundesløse. Stykket
skulde have været frem Mandag den 18. Novbr., udsattes til Onsdag
den 20., og maatte atter aflyses; først blev en Aktør syg, siden en af
de fornemste Aktricer5) — hvis det ikke blot var Paaskud, der dæk
kede over Stridigheder med Arnoldt. Endelig lykkedes det at faa
J) I Overslaget sættes Fattigafgiften til 4 Rdr. daglig. Oprindelig var den
6
Rdr. om Ugen (sml. Side 90), i Perioden 1726-27 vistnok 3 Rdr. af hver
Forestilling. Det synes at fremgaa af haandskrevne Notater paa en Række
Plakater (i KBK), der antagelig stammer fra Fattigdirektionens nu forsvundne
Arkiv (sml. Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. VI, 95).
) Rep. Nr. 52. (Det maa bemærkes, at Bruuns Gengivelse i Danske
Saml. II, 373 ff. ikke er nøjagtig i Enkeltheder)
3) Rep. Nr. 54 jvfr. Nr. 80.
4) Plakat 1726 n/n.
5) Plakater, citeret i Spillelisten.