113 / 253
109
til „deres dem tilgodehavende Gage falder“ 1). Den faldt snart efter;
Johan Kayser tillige med sin hele Bande fik Afsked og erholdt samti
dig Besoldning indtil Udgangen af Marts. Men saa vidt man kan
skønne forsvandt Direktøren med Pengene og lod ikke blot sine Fæl
ler, men ogsaa Kone og Børn i Stikken2).
Den danske Komedie havde sin lykkeligste Periode og stod i fuldest
Flor netop ved Nytaarstid 1723. Ved Hoffet har der sandsynligvis
ikke gjort .sig udprægede Interesser gældende hverken for den ene
eller den anden Kunstart. Maaske satte Kronprins Kristian (VI), som
tidligere antydet, særlig Pris paa Hofoperaen, men dens Forbliven og
Bestaaen har næppe været en Sag, der laa ham stærkt paa Hjerte.
Til den danske Komedie maatte Hoffet nødvendigvis indtage en af
ventende Holdning. Opera og franske Skuespil var knæsatte Forlystel
ser ved Datidens Hoffer, dansk Komedie derimod noget nyt, noget for
det store Folk tillige — kort sagt noget, man ikke uden videre kunde
indlade sig med. Skønt den danske Komedie havde formaaende Vel
yndere i Hofkredsen, var der Vanskeligheder at overvinde, forinden
den kunde indgaa som Led i Hofholdningen; adskillige af dem, der
hørte til Kongens Omgivelser — ikke blot de fremmede Gesandter,
men ogsaa andre — havde maaske endda Møje med at følge Teksten
i et dansk Skuespil.
Men den danske Komedie var ingenlunde ilde set ved Hoffet. I
Begyndelsen af Novbr. 1722 opnaaede Aktørerne allerede Kongens
Tilladelse til at præsentere sig paa Slottet, og skønt det trak ud med
Forestillingen — Stykkerne skulde først oversættes —, kom den dog
i Stand endnu medens de tyske Operister var i Tjenesten; den fandt
Sted 15. Januar 1723. Montaigu valgte her som ved Skuepladsens
Aabning to Stykker af Molière, Den højadelige Borgermand og Det
tvungne Giftermaal. Af mange Grunde, som der senere vil blive Lej
lighed til nærmere at gøre Rede for, var det kun naturligt, at han
søgte til Molière, og det var rimeligt, fordi Kongen og Hoffet utvivl
somt kendte disse Stykker fra de tidligere franske Komedianters Fore-
Danske Saml. III, 24 f. (efter Sjæll. aabne Breve 1723, Nr. 70). Be
gyndelsen af Kayser og Westenholtz’s Supplik er i Bruuns Aftryk uforstaae-
lig; den lyder i Orig.: Den særdeles store Naade, som Eders Kongl. Majt:
ved Indretning af Deres Hof-Opera den hele Bande fra Begyndelsen og indtil
Datum stedse beteet haver, giver os tvende underskrevne, som etc. (sml.
K.D. VIII, 565).
2)
Danske Assignationskontors kgl. Resol. 1723, Nr. 44. Johan Kaysers
Hustru, der endnu var i Kbhvn. i April, fik yderligere bevilget 1500 Rdr.,
eller et Kvartals Løn for hele Banden, hvoraf hun skulde betale de øvrige
Operister ca. 700 Rdr., som de havde at fordre. — Om den tyske Opera
se iøvrigt For Ide og Virkelighed 1873.