117 / 253
113
Mod den Forklaring, at Nytaarsprologen er opført i Kongens Nær
værelse, strider tilsyneladende en enkelt Ytring. Naar det hedder:
Maaske Monarken vel bevise vil den Naade
Nu, saasom Rigerne han kronet har med Fred,
Paa denne ringe Grund at stige stundom ned,
kunde deri ligge en Antydning af, at Kongen ikke var til Stede, sam
tidig med at Udtrykket i sig selv afgiver et Vidnesbyrd om, at Da
tiden ikke ansaa hans Tilstedeværelse i Komediehuset for utænkelig.
Men maaske er disse Linjer blot at forstaa som et Ønske om, at Mo
narken nu og da vil gentage den Naade, han i dette Øjeblik viser
den danske Komedie. Et andet Udtryk længere henne:
Maaske Monarken saa, naar Tiden lader til,
Et Øje kaste tør til disse Skuespil
forklares naturligt som et Haab om, at Komedianterne maa tillægges
en Pension eller træde i Operisternes Sted — ikke som det i og for
sig negative at faa Lejlighed til at spille for Kongen.
Hvad der gælder Nytaarsprologen gælder maaske ikke det fest
lige Forspil, der opførtes i Juli 1724 ved Kongens Hjemkomst fra
Aachen. Man kan ganske vist daarlig tro, at denne „Prologus til en
Comoedie med trohiærtigst Gratulation“, der blev „allerunderdanigst
forestillet af de danske Acteurs“, blot er et Gratulationsdigt, der er
„offereret“ Kongeparret1), den er utvivlsomt opført ved en Festfore
stilling paa Stadens Komediehus2); men Indhold og Vendinger kræver
ikke nødvendigvis — som ved Nytaarsprologen —, at Herskaberne
personlig har været til Stede. I denne Sommer, da Sammenbrudet
hang Aktørerne over Hovedet, var der Anledning til, ved enhver given
Lejlighed, at vise Kongehuset Opmærksomhed og maaske opnaa den
længe ventede Pension. I Prologen (som Rahbek tilskriver Ulsøe)
hyldes de hjemvendte kongelige Herskaber af Monarkiets enkelte Dele,
personificeret i Skikkelserne Danmark, Norge, Holsten og Oldenborg;
hvad disse allegoriske Figurer har at sige, er lutter Panegyrik. En
Aktør, der optræder, taler derimod sine Fællers Sag; i Modersmaalets
Navn takker han for den kgl. Ordre, der i Maj paa Udrejsen blev
sendt fra Fyn og hvorved „al Spring og Gøgleri“ forvistes fra Komedie
huset; han haaber de danske Skuespil med Tiden skal bære Frugt og
]) Martensen IV, 10.
2)
En Forestilling ved Hoffet kan der næppe være Tale om; Kongen
opholdt sig paa Frederiksberg Slot i Juli Maaned, og her blev sikkert ikke
ageret nogen dansk Komedie; det vilde have været en enestaaende Begi
venhed, hvorom vi nok havde vidst Besked.
8