Hvad der var forudset, indtraf ogsaa: Teatret maatte lukke. I 1726-27,
da Aktørerne forsøgte at bringe den danske Komedie paa Fode igen,
gik deres Bestræbelser atter ud paa at opnaa Kongens Støtte, men
stadig uden Held1). Vi ved ikke, om Kongehuset i denne Periode
overværede nogen dansk Komedie, men vi ved, at Aktørerne ved
given Lejlighed søgte at vise Hoffet Opmærksomhed; i Anledning af
Barnefødsler i den kongelige Familie blev der i 1726 givet to Fore
stillinger, hvortil Adgangen varganske gratis, 5. Juni efter Anna Sofies
Nedkomst2) og 21. Oktbr., da Kronprinsessen havde bragt en Datter
til Verden*).
Efter Komediens Ligbegængelse søgte Montaigu endnu en Gang at
faa Kongen til at interessere sig for en Genfødelse af Skuepladsen.
Naar de danske Aktører, skrev han 24. Marts 1727, uden at lade sig
skræmme af de Tab, deres Entreprenør
(p:
Capion) har lidt, paa egen
Regning og Risiko har søgt at fortsætte disse Skuespil, har de troet at
gøre deres Land Nytte dermed; de har taget andre Nationer til Eks
empel, hos hvem Teatret er en Skole, hvor Folket lærer at sky hvad
taabeligt er og hvor Sæderne forædles ved sund Latter, og i dette
patriotiske Øjemed har de frivillig forsømt at søge ad andre Veje, hvor
de kunde tjene Fædrelandet; det begyndte lovende, aldrig har nogen
Skueplads haft saa lykkelig en Begyndelse, men den mindre heldige
Ende det tog har sat dem ud af Stand til atfortsætte; tør de ikke
haabe paa Kongens Støtte, maa de mod deres Vilje opgive en Insti
tution, som med Tiden kunde blive til Nytte og Hæder for Landet4).
Det var et Nødraab fra strandede, der stod uhjælpelig fast. Men
endnu var Tiden ikke inde, endnu stod Slottets Ombygning paa, først
i Løbet af Aaret fuldendtes den, og Kongen opslog atter sin Resi
dens paa Københavns Slot den 29. Novbr.5).
1
det ombyggede Slot
var Teatret bibeholdt, og Tanken om en Hofkomedie var saaledes ikke
opgivet.
Omsider kom der da lyse Tider for den danske Bande og en ny
Æra i dens Virksomhed begyndte. I Slutningen af Febr. 1728 for
taltes det i Byen, at Montaigu havde faaet Løfte om 1500 Rdr. aarlig
fra Kongen for at bringe den danske Komedie i Stand igen og med
Forpligtelse til, naar det ønskedes, at give Forestillinger for Herska
berne paa Slottet6). Rygtet talte sandt, den
4
. Marts kunde Montaigu
4) Sml. Side 103 ff.
2) Barnet var Prins Frederik Kristian, der døde Aaret efter.
Prinsesse Louise, den senere Hertuginde af Sachsen-Hildburghausen.
_) Rep. Nr. 55.
5) Extr. maanedl. Rei. 1727, Novbr.
6) Hollst. Corr. 1728, Nr. 35.
115
8*




