118 / 253
114
slutter med de uheldssvangre Ord: „saafremt Theatrum ej forinden
bliver lukt“1).
Lejligheden til at indynde sig hos de høje Herskaber maatte nødig
forspildes. Tillod Omstændighederne ikke, at man tolkede sin Hyldest
fra Scenen, valgtes en anden Form. Saaledes fik Anna Sofie paa sin
Fødselsdag 16. April 1723 fra Aktøren Henrik Wegner sendt „En
liden Samtale imellem von Henric og Scapin“, et dramatisk Lejlig
hedsdigt, der er trykt, men næppe opført; det er „allerunderdanigst
offereret“ Dronningen, som det i dette Tilfælde udtrykkelig hedder2).
Det er en rimet Dialog mellem Holbergs Kandestøberdreng og Moliéres
snu Tjener. Scapin, der allerede er hofvant, finder det først taabeligt,
at Hjemmefødningen Henrik vil gøre sin Opvartning ved Hove, hvor
han blot vil blive udlet af enhver Lakej, men endelig bekvemmer han
sig til at tage Henrik med paa sin Fødselsdagsvisit hos Dronningen.
Digtet maa opfattés som et Indlæg for den danske Originalkomedies
Ligestilling med den oversatte, en Opfordring til Anna Sofie om at
lade Holbergs Komedier introducere paa Slottet3). De kom ogsaa til
Opførelse, vi ved blot ikke naar; Holberg siger i Epistel 249, at hans
Skuespil i Frederik den Fjerdes Tid blev „forestillede saavel til Hove
som udi Staden“.
Aktørernes mangeartede Bestræbelser for at blive knyttet til Hoffet
førte dog ikke til noget Resultat i første Omgang. Rimeligvis var det
Omstændigheder, som i og for sig var den danske Komedie uved
kommende, der traadte hindrende i Vejen. Københavns Slot var i
disse Aar under Ombygning, der blev brudt ned og bygget op i stor
Udstrækning. Efter Hjemkomsten fra Aachen i Sommeren 1724 og
tre Aar frem i Tiden boede Kongefamilien der ikke, Residensen var
om Vinteren Frederiksberg, om Sommeren som oftest Fredensborg4).
Det var under disse Forhold kun naturligt, at Spørgsmaalet om An
sættelse af en Hoftrup blev udskudt til et senere Tidspunkt. Da Haa-
bet glippede, kunde Skuepladsen ikke opretholdes; det havde vist sig,
at den ikke kunde leve paa Stadens Publikum alene:
Udgiften var for stor, og Værket holdt ej Stik,
Om det ej hjulpet blev udaf Kong Frederik5).
*) Prologen, som foreligger i et samtidigt Tryk, er optrykt afRahbek
i HesperusVII (1822), 64 ff.; Slutningen, der er noget vanskelig at forstaa,
er tillige gengivet af Werlauff i Nyt hist. Tidsskr. VI, 365.
2) Optrykt af
Werlauff i Nyt hist. Tidsskr. VI, 370 ff.
3) Martensen (IV, 11) har en modsat Opfattelse; han mener Digtet tyder
paa, at Den politiske Kandestøber og Scapins Skalkestykker allerede var
opført ved den anden Forestilling paa Slottet, den 9. Febr. 1723.
4) Sjæll. Reg. 1724-27 (Dateringer).
5) Melpomene i Prolog
iaU
1728.