116 / 253
1 1 2
1723. Den maa høre til en Forestilling lige i Aarets Begyndelse1), og
er baade litterært og historisk et mærkeligt Aktstykke. Allerede i det
attende Aarhundrede gik den for et Værk af Holberg2), og der kan
næppe herske Tvivl om, at han har skrevet den første og største
Del; man finder Mindelser om den i Prologen til Uden Hoved og
Hale, Verslinjer og Vendinger gaar igen i Epilogen til Ulysses, Ideen
er den samme som Just Justesen gør sig til Talsmand for i sin Be
tænkning over Komedierne. Thaliæ Tale derimod er af en anden
Støbning; den er beslægtet med Rostgaards Indgangsvers til de to
Førsteforestillinger paa Komediehuset og paa Slottet, er bygget over
de samme Motiver, formet i noget nær de samme Udtryk8). Man har
Grund til at tro, at det oprindelig er to Prologer, der er samlet til en
Enhed. Historisk lader den hele Nytaarsprolog sig bedst forklare,
naar den antages at være opført paa Skuepladsen i Lille Grønnegade
ved en Forestilling, hvor Kongen personlig var nærværende. Det er
en daarlig Forklaring, at den delvis eller i en anden Form er spillet paa
Komediehuset og i sin trykte Skikkelse blot er et Nytaars-Poem, der
er tilegnet eller overrakt — „præsenteret“— Kongen4). Dens Titel „Nye-
Aars Prologus til en Comoedie allerunderdanigst præsentered af den
heele Danske Bande 1723“5) maa i saa Fald fortolkes paa en ganske
bestemt Maade, thi at Prologen og den Komedie, der fulgte efter, er
„præsenteret“, kan i Almindelighed ikke betyde andet end at den er
opført eller forestillet6). Dernæst maa Prologen nødvendigvis være
opført paa Komediehuset. I Begyndelsen af dens første Del tales om,
at Monarken maaske stundom vil stige ned „paa denne ringe Grund“,
i dens anden Del siger Thalia, at hun havde Hjerteangst og Gysen,
da hun første Gang, nemlig ved den danske Komedies Indvielse,
fremstod paa dette Sted. Endelig er Slutningen af Thaliæ Tale hen
vendt direkte til Kongen, Slutningen af den hele Prolog ligeledes.
4)
At Prologen skal henføres til Nytaar 1723 (ikke 1724), har Rahbek
paavist ved Hjælp af dens Underskrifter (Hesperus V, 158 f.); hvad Wer-
lauff bemærker (S. 339), beviser derimod intet.
2) J. E. Schlegels Werke, herausgegeb. von J. H. Schlegel, 111 (1764),
246, og Holbergs udv. Skrifter ved Rahbek II, 479.
8)
Denne Del af Prologen kan være af Rostgaard eller maaske snarere af
Ulsøe (sml. N. M. Petersen, 432, Note 3, og Martensen IV, 8). Hvad der
anføres i Worms Lexicon (III, 826 f.), er dog ikke nok til Begrundelse af,
at det er Ulsøe; dels tillægger Worm ham ogsaa Prologen til den første
Forestilling paa Slottet, der vitterlig er af Rostgaard, dels kan den „Tak
sigelse, som skete af Theatro til Spectatores“, være noget ganske andet
end Nytaarsprologen.
4) Martensen IV, 7 f.
5) Saml. Skr. III, 603.
°) I Plakaterne bruges altid „præsentere“ synonymt med forestille.