121 / 253
117
tober; det er ikke rimeligt, at der i Mellemtiden ret mange Gange er
spillet dansk Komedie paa Slottet, da Hoffet det meste af Sommeren
var fraværende fra Hovedstaden.
De danske Aktører var nu, som Schwartz rigtig siger, i Kongens
Sold1). De opføres i Zahlkassens Regnskaber i Rubrikken: Kongelige
Hof- og Slots-Betjente, de indtog samme Plads som fordum de franske
Komedianter og de tyske Operister, men tjente paa langt ugunstigere
Vilkaar. De tidligere Hoftrupper havde kostet Landet mellem 5 og
6000 Rdr. aarlig, de danske Aktører fik kun 1500. Til Gengæld havde
de Privilegium paa at give Forestillinger i Byen, og det havde gen
tagne Cange vist sig, at Autoriteterne var villige til kraftigt at under
støtte deres Bestræbelser for at bevare Eneretten. Privilegieforholdene
var iøvrigt forkludrede fra Begyndelsen. Aktørerne ejede ikke det Ko
mediehus, hvortil de oprindelige Skuespil-Privilegier var knyttet, til
Trods for at de havde Eneret paa dansk Komedie og ved en Række
kgl. Reskripter og Ordrer var sat i Stand til at forbyde enhver Art af
Teaterforestillinger i Byen. Aktørerne havde hele Magten, men kun
en Del af Retten, og navnlig var deres Magt uindskrænket saa længe
den fireaarige Kontrakt, der 1724 var indgaaet mellem Capion og
Montaigu, endnu var løbende.
Efter Forestillingen paa Slottet i April, der indvarslede den danske
Komedies tredje og sidste Periode, begyndte de igen at agere paa
Komediehuset efter mere end et Aars Ophold2). Tidligere paa Aaret
er der næppe spillet i Lille Grønnegade, det'maa bero paa en Mis-
forstaaelse, naar Overskou hævder, at Melampe allerede blev op
ført 9. Februar3). Selv om Montaigu, efter at det to Gange havde
været nødvendigt at lukke, atter paa egen Risiko vilde have aabnet
Skuepladsen, saa havde han ikke kunnet, da Banden først i Løbet af
Marts blev samlet og reorganiseret4), og desuden fremgaar det med
al Tydelighed af Festprologen, at den danske Komedie først nu kunde
tænke paa at drage ind i sit „vanlig Hjém“5). I de tre Sommer-
maaneder, fra midt i April til midt i Juli, synes der jævnlig at være
givet Forestillinger, og de maa have trukket godt Hus, da man opgav
den oprindelig tagne Bestemmelse om ikke at spille længere end til
4) Lommebog for Skuespilyndere 1785, S. 226.
2)
Rep. Nr. 66; Arnoldt siger her (Danske Saml. III, 11), at „die däni
schen Acteurs sich gar des Spiehlens über ein Jahr begeben“.
8) Overskou 236 og Martensen I, 92; Werlauff (S. 504) har, formodent
lig ved Trykfejl, 19. Febr.
4) Det ses ved en Sammenligning mellem Rep. Nr. 56 og 57.
J) Sml. ogsaa Carl Deichmans Optegn, om Holberg (Nyt hist. Tidsskr.
VI, 400).