124 / 253
1 2 0
Juli lod de bekendtgøre, at det var deres Agt at give een Forestilling
om Ugen i Sommertiden og to til Vinter for paa den Maade at gøre
Fyldest for den Tillid, der var vist dem ved at deres Skuespil var
gjort til de eneste i Byen. Forestillingerne paa Stadens Komediehus
skulde ikke blot tjene til at dygtiggøre Aktørerne til deres Hoftjeneste,
Formaalet var tillige, at der ikke maatte mangle Skuespil i Hovedsta
den, og det Skuespil, der kunde tjene til Sprogets Forædling og ave
slette Sæder med Satirens Svøbe. Brugbare til dette Formaal ansaas
øjensynlig de fransk-italienske Maskekomedier, der tillige var udmær
ket egnede til at more Publikum; til 14. Juli ansatte de danske Aktø
rer til Opførelse paa „deres“ Teater et fra Gherardi laant Stykke: La
Præcaution inutile, paa Dansk kaldet: Mands List er behænde, Kvinde
list faar aldrig Ende. Det var lovet tidligere, men „adskillige Forfald“
havde hindret dets Fremkomst1).
De danske Aktørers udfordrende Adfærd i disse Dage var Draaben,
der bragte Bægeret til at flyde over. Det brød nu ud i aaben Krig
med General Arnoldt. Han drev mangehaande Forretninger, laa i
Kævl med Jøder og førte Proces med Kristne, men havde ganske sik
kert sine værste Bryderier med de danske Aktører. Det ulyksalige
Komediehus havde kun bragt ham Ærgrelser. For et Par Aar siden,
da han for at redde nogle Kapitaler var nødt til at overtage det, havde
han i den Anledning hentet sig en Tilrettevisning hos to højtstaaende
Kolleger2), nu spillede Aktørerne ham ganske aabenlyst paa Næsen.
De regerede som Herrer i hans Hus, kaldte det paa Plakaterne „deres“
Teater, endda de ikke altid var i Stand til at yde de 10 Rdr., der
skulde falde efter hver Forestilling. Nu var han besluttet paa at bruge
Magt. Aktørerne var netop kommet i Restance med 70 Rdr., og midt
under Prøven skikkede Arnoldt en Underofficer til dem med den Be
sked, at de ikke fik Lov til at give Forestilling, med mindre Summen
var betalt næste Morgen. For at forebygge denne Kalamitet fik Aktø
rerne i en Hast skrabet Pengene sammen, men Arnoldt vilde Krig for
enhver Pris. Han forlangte nu nogle faa Slettedaler tilbage, som hans
Svigersøn, Grev Chr. Wedell, havde betalt for en Loge for seks Uger
siden, mens den gamle Kontrakt endnu var i Kraft; han havde Ret
dertil, thi Capion skulde efter Kontrakten have en Loge paa Komedien
uden Betaling. Men det vilde Aktørerne ikke indlade sig paa. Gene
ral Arnoldt sendte dem da sit andet Ultimatum: hvis de ikke faldt til
Føje inden Middag, vilde han lade en Underofficer og seks Musketerer
jage dem ud af Komediehuset3).
J) Nouvelles de divers Endroits 1728, Nr. 56 (12. Juli) og Plakat
u
/
t
1728
2) Sml. Side 100 f.
3) Rep. Nr. 63 og 65