Previous Page  128 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 253 Next Page
Page Background

124

Ugudelighed, der gik i Svang1). Nødvendigheden af at give Afkald

paa Adspredelser, at gøre Pønitense og klæde sig i Sæk og Aske,

det var Dagens Tekst som den lød fra Prædikestolen, og Montaigu

nærede alvorlig Bekymring for, at denne mørke Stemningsbølge, der

gik i Ulykkens Kølvand, skulde bortskylle Grundlaget for en dansk

Skueplads ved at berøve Aktørerne de aarlige 1500 Rdr.2). Hans Frygt

viste sig grundet, men Aarsagen til, at Kongen skilte sig ved sin

danske Hoftrup, var dog først og fremmest den økonomiske Nødven­

dighed. Samtidig med, at det Beløb, der var tilsagt de danske Aktø­

rer, inddroges ved kgl. Resolution af 31. Decbr. 1728 blev ved samme

Resolution en Række høje Embedsmænds Gager og Pensioner nedsat;

Ildebranden havde formindsket Kongens Indtægter, saa at Udgifterne

maatte nedbringes, men det var kun en midlertidig Foranstaltning ind­

til Tiderne bedredes og Residensstaden nogenledes var kommet til

Magt igen3). De danske Aktører fik paa Aarets sidste Dag udbetalt

Resten af deres Løn4), men Løfterne paa Fremtiden indfriedes aldrig.

SKUESPILREPERTOIRET

Nedenfor opstilles en Spilleliste, saa omfattende som det er muligt,

naar man vil holde sig til bestemte Angivelser. Man tør gaa ud fra,

at der gennemsnitlig er givet ca. 80 Forestillinger om Aaret5), og da

Skuepladsen virkede i et Tidsrum af tilsammenlagt 33/i Aar, kan man

regne med omtrent 300 Forestillinger ialt. Af disse kan 67 eller om­

kring en Femtedel bestemmes, hvortil kommer

6

Forestillinger paa

Københavns Slot. De fleste kendes dog kun af Plakater eller Bekendt­

gørelser, og adskillige kan være forandrede eller aflyste, uden at vi

nu er i Stand til at vide noget derom, men Spillelisten giver dog et

Begreb om Skuepladsens Repertoire. Ved Stykker, der ikke er af

Holberg, findes Forfatternavn vedføjet.

Vinterforestillinger 1722:

Onsdag den 23. Septbr. Prolog. Gnieren [Molière. 1. Gang],

(Plakat i KBK).

Fredag den 25. Septbr. Den politiske Kandestøber [1. Gang],

(Hist. Meddel, om Kbhvn. I, 615. Sml. Noten til Side 88).

*) Sml. Carl Bruun, Kjøbenhavn II, 613.

2) Brev til Løvenørn af 27. Decbr. 1728 i Danske Saml. III, 37, jvfr.

Holm, Danm -Norges Hist. I, 571.

*) Rep. Nr. 76 og RA. Danske Assignationskont. Resol. 1728, Nr. 181.

*)

RA. Zahlkassens Regnskaber 1728, Udgifter til Civiletaten, S. 23 ff.

5) Rep. Nr. 52.