122 / 253
118
15. Maj1). Kun om to er der imidlertid levnet os Efterretning: den til
24. Maj ansatte Førsteopførelse af La fille de bon sens eller Mange
Hunde om eet Ben, et Stykke fra det fransk-italienske Teater, og Fore
stillingen den 14. Juli, der straks skal berettes om.
Midt i Juli er sandsynligvis disse Sommerforestillinger sluttet. Det
trak op til et stort Opgør med Komediehusets Ejer, General Arnoldt,
der nu forlangte, at det hele indviklede Forhold mellem Aktørerne og
ham skulde bringes paa det rene.
Man kan ikke undresover, at
Arnoldt tabte Taalmodigheden. De danske Aktører var baade paa-
gaaende og ubeskedne og havde næppe heller synderligt Begreb om
Penge og Forpligtelser. I Modgangens Dage havde de levet under
Autoriteternes beskyttende Haand og var nu kongelige Komedianter,
hvad der kun kunde øge deres Selvfølelse. I Kraft af deres Privilegium
betragtede de Skuespilhuset som deres eget og tillod ikke den ret
mæssige Ejer at træffe nogen Bestemmelse om Benyttelsen af det.
Det havde ligget hen mere end et Aar, og selv om Arnoldt var i Stand
til at bære Tabet, saa ærgrede det ham, at hans Kapitaler ikke trak
Rente. For den danske Komedie nærede han ingen Interesse, det
gjaldt for ham blot om at gøre sine Penge frugtbare, han havde kun
ventet og set Tiden an, fordi Nødvendigheden tvang ham dertil. Kon
trakten af 17242) var ganske vist brudt, da Montaigu ikke havde over
holdt sine Forpligtelser, men Arnoldt var gaaet paa Akkord og havde
forsøgt at faa ind ved en aftenlig Leje hvad Montaigu i Aarenes Løb
var bleven skyldig; det var langtfra lykkedes, thi ved Kontraktens Udløb
var der kun betalt 574“Rdr. alt i alt og der resterede saaledes ikke
mindre end 2626 Rdr. Arnoldt var ellers ikke bange for at gribe til
Proces over for uefterrettelige Kreditorer, men han forstod, at der i
dette Tilfælde ingen Fordel var ved at gaa Rettens Vej; dels stod
Montaigus Privilegium i Vejen for en uhindret Benyttelse af Skuespil
huset, dels havde de danske Aktørers Overhoved intet jordisk Gods,
der kunde gøres Udlæg i, og hans Person var sikret ved et kgl. Protek-
torium, som han 21. Juni 1728 for tredje Gang fik fornyet paa tre Aar3).
Arnoldt havde haabet at faa friere Hænder ved Kontraktens Udløb
den 11. Juni 1728. Allerede i Januar, før der var Tale om Genop
rettelse af den danske Komedie, havde han truffet Aftale med en
Franskmand, Landé, om Leje af Komediehuset i København med til
hørende Privilegier fra 11. Juni for en Sum af 1200 Rdr. aarlig i fire
Aar4). Jean Baptiste Landé havde været kgl. Dansemester i Stockholm,
]) Rep. Nr. 64 og 66.
)
Rep. Nr. 40.
3) Sjæll. aabne Breve 1728, Nr. 191.
4) Rep. Nr. 67. — De danske Aktører bød Arnoldt 500 Rdr. (Rep. Nr. 65).