Previous Page  122 / 253 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 253 Next Page
Page Background

118

15. Maj1). Kun om to er der imidlertid levnet os Efterretning: den til

24. Maj ansatte Førsteopførelse af La fille de bon sens eller Mange

Hunde om eet Ben, et Stykke fra det fransk-italienske Teater, og Fore­

stillingen den 14. Juli, der straks skal berettes om.

Midt i Juli er sandsynligvis disse Sommerforestillinger sluttet. Det

trak op til et stort Opgør med Komediehusets Ejer, General Arnoldt,

der nu forlangte, at det hele indviklede Forhold mellem Aktørerne og

ham skulde bringes paa det rene.

Man kan ikke undresover, at

Arnoldt tabte Taalmodigheden. De danske Aktører var baade paa-

gaaende og ubeskedne og havde næppe heller synderligt Begreb om

Penge og Forpligtelser. I Modgangens Dage havde de levet under

Autoriteternes beskyttende Haand og var nu kongelige Komedianter,

hvad der kun kunde øge deres Selvfølelse. I Kraft af deres Privilegium

betragtede de Skuespilhuset som deres eget og tillod ikke den ret­

mæssige Ejer at træffe nogen Bestemmelse om Benyttelsen af det.

Det havde ligget hen mere end et Aar, og selv om Arnoldt var i Stand

til at bære Tabet, saa ærgrede det ham, at hans Kapitaler ikke trak

Rente. For den danske Komedie nærede han ingen Interesse, det

gjaldt for ham blot om at gøre sine Penge frugtbare, han havde kun

ventet og set Tiden an, fordi Nødvendigheden tvang ham dertil. Kon­

trakten af 17242) var ganske vist brudt, da Montaigu ikke havde over­

holdt sine Forpligtelser, men Arnoldt var gaaet paa Akkord og havde

forsøgt at faa ind ved en aftenlig Leje hvad Montaigu i Aarenes Løb

var bleven skyldig; det var langtfra lykkedes, thi ved Kontraktens Udløb

var der kun betalt 574“Rdr. alt i alt og der resterede saaledes ikke

mindre end 2626 Rdr. Arnoldt var ellers ikke bange for at gribe til

Proces over for uefterrettelige Kreditorer, men han forstod, at der i

dette Tilfælde ingen Fordel var ved at gaa Rettens Vej; dels stod

Montaigus Privilegium i Vejen for en uhindret Benyttelse af Skuespil­

huset, dels havde de danske Aktørers Overhoved intet jordisk Gods,

der kunde gøres Udlæg i, og hans Person var sikret ved et kgl. Protek-

torium, som han 21. Juni 1728 for tredje Gang fik fornyet paa tre Aar3).

Arnoldt havde haabet at faa friere Hænder ved Kontraktens Udløb

den 11. Juni 1728. Allerede i Januar, før der var Tale om Genop­

rettelse af den danske Komedie, havde han truffet Aftale med en

Franskmand, Landé, om Leje af Komediehuset i København med til­

hørende Privilegier fra 11. Juni for en Sum af 1200 Rdr. aarlig i fire

Aar4). Jean Baptiste Landé havde været kgl. Dansemester i Stockholm,

]) Rep. Nr. 64 og 66.

)

Rep. Nr. 40.

3) Sjæll. aabne Breve 1728, Nr. 191.

4) Rep. Nr. 67. — De danske Aktører bød Arnoldt 500 Rdr. (Rep. Nr. 65).