114 / 253
110
stillinger. Vi ved, at Kongeparret personlig var til Stede, vi ved ogsaa
at Kronprinsen og hans Gemalinde ikke var det, men man tør næppe
deri se et Udslag af Modvilje, kun en Tilfældighed. Rostgaard skrev
en Prolog, tilpasset efter Sted og Lejlighed og i vanlig undersaatlig
Stil; den blev fremsagt af Thalia, mindede i Udtryk og Vendinger om
Aabningsprologen, men kom ikke paa Højde med den i poetisk Væ rd1).
Majestæterne var tilfreds med Forestillingen og atter 9. Februar, Hvide
tirsdag, var der dansk Komedie paa Slottet2). Da Aktørerne den
følgende Vinter var ved Hove paa Kronprinsens Fødselsdag (30. Novbr.),
indlagde de sig — efter hvad Hollsteinische Correspondent fortalte —
saa stor Ære af de opførte Stykker, at der nu mere end nogensinde
var Tale om, at Kongen vilde tilstaa dem en aarlig Pension3). En
Gratifikation havde de allerede faaet. Af Partikulærkammeret var der
16. Marts 1723 bleven udbetalt dem 200 Rdr., og efter en ny Fore
stilling paa Slottet den 23. Februar 1724, den sidste vi kender fra
denne Periode, fik de atter 14. Marts 200 Rdr., men dermed var og
saa den kongelige Naade forbi. Det var ikke store Summer, de
danske Komedianters Ydelser blev vurderet til; Luftspringeren og de
tyske Komedianter, der Fastelavnsmandag 1721 opvartede Majestæten
paa Københavns Slot, fik 200 Rdr. som Honorar for en enkelt Fore
stilling4). Om nogen fast aarlig Pension blev der foreløbig ikke Tale.
Det gjaldt imidlertid om at faa Foden inden for Kongeslottets Tær
skel. Det gjaldt tillige om, at Kongen og den fornemme Verden viste
Skuepladsen Interesse, i Kølvandet fulgte da det store Publikum5).
Om Kongen har besøgt Komediehuset i Lille Grønnegade, er et
Spørgsmaal, der hidtil er besvaret afgjort benægtende; man har anset
det for utænkeligt, at Kongen kunde indfinde sig i dette private Skue
spilhus, at det stred mod Tidens Opfattelse og mod Hofetiketten.
9 Hollst. Corr. 1722, Nr. 179, 1723, Nr. 11 og 13 ; Gersdorffs Dagbog
15/i 1723; Extr. maanedl. Rel. Jan. 1723. Paa sidstnævnte Sted staar an
ført, at Efterstykket var Det tvungne Giftermaal, og det samme maa an
tages at have staaet paa et Tryk af Prologen, som ikke mere kendes
(Worms Lexicon III, 826); i Afskriften af Rostgaards Prolog i Ny kgl. Saml.
Fol. 1380 findes derimod angivet, at det var Le Médecin malgré lui. I
Originalmanuskriptet (med Rostgaards egen Haand og med Rettelser, i
Langebeks Ekscerpter 184 c 4to) findes blot Adelige Borger nævnt og ikke
Efterstykket. Prologen trykt hos Werlauff, S. 340 ff.
a) Gersdorffs Dagbog, anf. Dato.
3) Hollst. Corr. 1723, Nr. 199, og Gersdorffs Dagbog, anf. Dato.
4) Gersdorffs Dagbog 23/a 1724 og Partikulærk. Regnskaber (RA) 1723,
S. 22 og Bilag 44, 1724, S. 27, 172 1, Bilag 96.
5) „Thi naaer I Hoffets Gunst, da er I visse paa, at I af Rigets Børn
vil gode Grunker faa“ , siger Nordmanden i Prologen
l0U
1728.