112 / 253
108
mer, naturligt opstaa. Forholdet til Kongen skulde være den faste
Tap, hvorom Bandens Virksomhed drejede sig, og dens Ageren paa
Stadens Komediehus vilde faa forøget Tiltrækning, naar Truppen kunde
smykke sig med Titel af Kongens Aktører.
Den tyske Opera, der havde afløst den franske Hofkomedie, stod
foreløbig i Vejen for disse Ønskers Opfyldelse. Der var fra Slutnin
gen af 1721 jævnlig givet Forestillinger paa Slottet af Operisterne,
og der var fremført en Række Syngespil, hvoraf nogle var sat i Musik
af den bekendte Hamborger-Komponist Reinhard Keiser — med hvem
Hofoperaens Direktør Johan Kayser ofte er blevet forvekslet1). I
Begyndelsen havde Hoffet med stor Iver gjort Brug af sin nye Tid
kort2), men snart synes Interessen at være kølnet og i Foraaret 1723
hørte den tyske Hofopera op. Operisterne var kommet i Gæld og
havde søgt at udvide Omraadet for deres Virksomhed. I Januar 1723,
da Capion allerede var paa Fallittens Rand, havde Johan Kayser anset
Tidspunktet for gunstigt til at gøre et Forsøg paa at opnaa Privilegium
paa at spille Opera i Byen og saaledes træde i Capions Sted3). Hans
Plan gik ud paa det samme som var de danske Aktørers Hensigt: en
Forening af Skuespillet ved Hoffet og i Byen. Det var i begge Til
fælde et Spørgsmaal om Penge; Capion, Montaigu og de danske Ak
tører fattedes Kongens Støtte, Operisterne manglede Taget i Byens
Publikum. Men Kayser naaede ikke sit Maal; dels var han vistnok
en i alle Maader slet Person4), dels kunde Kancelliet ikke udstede
flere Privilegier paa Skuespil i Hovedstaden, om ikke Forholdene skulde
gøres mere indviklede end de alt var. Kongen havde dog allerede til
en vis Grad imødekommet Operisternes Ønske ved at give dem Lov
til een Gang ugentlig at spille Opera paa Slottet, hvortil Offentligheden
havde Adgang mod Betaling. Denne Ordning tog sin Begyndelse
15. Januar, men bestod kun til Fastens Indgang den 20. Februar5).
Hofoperaen hørte da op og kom næppe mere i Stand. Johan Kayser
og en af Operisterne, Carl Ludw. Westenholtz, fik 9. Marts et Protek-
torium mod deres Kreditorer, saa at de kunde gaa fri af Slutteriet ind-
J) F. Eks. af Overskou (S. 143 f.). — Sml. For Ide og Virkelighed
1873 I, 531 ff. Til de Operaer, Ravn her nævner, har Paludan (Hist. Tidsskr.
6
. R. II, 45 f.) føjet en Række andre, der findes i UBK.
2)
Hollst. Corr. 1722, Nr. 33. — Gersdorff omtaler i sin Dagbog Opera
forestillinger paa Slottet den 8. og 16. Jan., 6., 13. og 16. Febr. 1722.
s) Danske Saml. II, 382 (efter DK. Supplikprot. 1723 I, Nr. 57); Sagen
behandledes i Konseillet 20. Januar (ikke Juni).
4) Danske Saml. III, 25 f., sml. Højesterets Voteringsprot. 1733, Litr. A
(i RA).
5) Hollst. Corr. 1723, Nr. 13 og 31.