89 / 253
85
gaard raaatte føle sig beskæmmet. At de har kunnet enes om Ar
bejdet paa den danske Skueplads, er besynderligt nok, men at Rost-
gaard skulde kunne gaa til Holberg og bede ham skrive Komedier i
Smag med Peder Paars, vilde dog være det utroligste af a lt1).
Om Chr. Rantzau er bekendt, at han var en anden af sin Tids
Digtere, Chr. Falster, en skattet Raadgiver og med forstaaende Skøn
somhed stod ham bi i hans Gerning. Det vides tillige, at han
sendte Falster et Eksemplar af den nyudkomne Peder Paars, der for
ham stod som „en smuk Invention og kløgtig Indfald“ 2). Men det
eneste Dokument, der indeholder Antydninger af hans Interesse for
den danske Skueplads, daterer sig fra 1731, da Aktørerne efter Ilde
branden og Kongens Død paakaldte hans Hjælp. Derimod er der
noget naturligt i den Tanke, at hvis Holberg virkelig har haft Be
tænkeligheder ved at tage den satiriske Digtning op paany og der
med indlede sin Komedieskrivning, saa kunde intet være mere egnet
til at afstive hans vaklende Beslutsomhed end et Ord fra selve Uni
versitetets Patron, Storkansleren Ulrik Adolf Holstein.
En Udredelse af de nærmere Omstændigheder ved Planlæggelsen
af den danske Komedie kan efter Sagens Natur kun forme sig som
et, paa visse væsentlige Punkter begrundet Skøn. Hvad der i det
foregaaende er udviklet, støtter sig til de faa faktiske Bevisligheder,
det er muligt at føre i Marken, og kan i Korthed sammenfattes saa-
ledes: Det oprindelige Initiativ skyldes Montaigu, der nu, da alle
Sunde er lukt, naturligt kommer ind paa Tanken om at give Komedier
i Landets Sprog. Med eller uden Rostgaards Mellemkomst søger han
Støtte paa højere Steder, og navnlig er det Dronningens Kreds, der
viser Interesse for Sagen. Ogsaa Rostgaard hører til her i Kraft af sit
Ægteskab med Conrad Reventlows Datter, uægte født, men lyst i
ger, Breve o. s. v.). Bilagene, der fulgte med Klagen, var: A et Eksem
plar af Peder Paars, B Ekstrakt over usømmelige Udtryk ang. Anholts Land
og dets Indbyggere, C do. ang. Universitetet og Religionen (sml. DK. Sup-
piikprot.
1720
I, Nr.
125
). Grams Analyse er med en senere Haand mær
ket A (Bruun har læst C), hvilket er galt, hvad allerede N. M. Petersen
(S.
406
) har lagt Mærke til. Ser man nøjere til, viser det sig, at Bilag B,
som er bevaret, indeholder en Del af de Anker, der findes i Grams Ana
lyse, blot i en omhyggeligere Udarbejdelse, og at Grams øvrige Notater hører
hjemme i det savnede Bilag C. Paa Grundlag af Grams Analyse er altsaa
Bilagene B og C udarbejdet, den er ikke i renskrevet Form gaaet ind til
Kancelliet, som man skulde tro efter den Maade, Bruun aftrykker den paa.
Hvad Thorkelin har noteret paa det vedliggende Blad, er næppe andet end
et Sagn, der i det
18
. Aarh. har verseret i den litterære Verden.
) Chr. Bruun (Om Ludv. Holbergs trende Epistler, S.
90
) og Just Bing
(Letterstedtske Tidsskr.
1900
, S.
296
) tror det dog.
2) Chr. Bruun, Falsteriana, S.
130