82 / 253
78
det lykkedes ham virkelig at faa den gennemført i 1728, paa et
Tidspunkt, da Rostgaard forlængst var fjernet. Enten det nu skete ved
Rostgaards Mellemkomst eller ikke, saa vandt han Kongens nærmeste
Omgivelser for sin Sag. Storkansleren, Ulrik Adolf Holstein, og hans
Hustru, selve Dronningens Halvsøster, stod i 1722, umiddelbart efter
Anna Sofies Ophøjelse, i saa stor Gunst hos Kongen, at Montaigu her
turde haabe paa en Støtte, som intet andet Sted var at opnaa. Og
denne Støtte vandt han. Storkanslerinden var dansk af Sind, og at
hun nærede Interesse for den danske Komedie, derom har vi Vidnes
byrd i det franske Digt, Montaigu rettede til hende i 1723.
Ogsaa Storkansleren omfattede Montaigus Planer med varm Inter
esse. Hans Indskriden i Student Høbergs Sag i Egenskab af Univer
sitetspatron taler bestemt derfor. Mere omstridt er det, om det er
ham, Montaigu i en Supplik af 13. April 1724 i sin, lidt svævende,
franske Stil kalder den danske Komedies Grundlægger. Aktstykket
kendes kun i Langebeks Afskrift og er uden Adressat1). Overskou,
der her sikkert støtter sig til Werlauffs Autoritet, formoder, at det er
rettet til Storkansleren, Chr. Bruun mener derimod, at Rostgaard er
den unævnte Modtager2). Bruun har nu næppe Ret. Det er rigtigt
nok, som han bemærker, at Breve til Storkansleren meget sjælden fin
des ’ blandt Indlægene til Danske Kancellis Ekspeditioner, men der
ligger Aktstykket ikke heller; Sagen ekspederedes overhovedet ikke gen
nem Kancelliet, men undtagelsesvis direkte fra Kongen. Det drejede
sig om at faa nedlagt Forbud mod en Bande Linedansere, som Capion
i Foraaret 1724 gav Lov til at benytte Komediehuset, og Sagen havde
Hast, thi Kongen stod i Begreb med at rejse til Badene i Aachen.
Paa denne Rejse fulgte Storkansleren med. Hoffet opholdt sig endnu
20 April paa Frederiksberg, men afrejste Dagen efter; man var 6. Maj
paa Koldinghus og 13. Maj i Gliickstadt3). Det Forbud, Montaigu
ønskede, ekspederedes paa Rejsen over Fyn ved en Ordre, udfærdiget
af Dronningens Hofmarskal, Chr. Fred. Holstein, en yngre Broder til
Storkansleren4). Lige saa urimeligt det er at antage, at Oversekre
tæren havde at gøre med denne Sag, der slet ikke gik gennem Kan
celliet, lige saa rimeligt er det, at Brevet under de foreliggende Om
stændigheder er rettet til Storkansleren.
J) Rep. Nr.
39
.
, ,
, . _
,
2) Overskou
220
; Bruun
udtaler først forsigtigtsin
Anskuelse iDansk
Saml. (II,
379
f.), senere uden Reservation i Bogen om Rostgaard (
1
,
300
).
3) Andr. Hojer, Konig Fried. des Vierten glorwurd. Leben II,
103
, samt
Siæll. Reg. og Tegnl.
1724
, Maj (Dateringer).
4) Rep Nr
50
og
51
. Noget egentligt Kabinets- ell. Marskallatsarkiv
er ikke bevaret fra den Tid; hvad der i RA. findes under Navn af Fred. IV s
Kabinetsarkiv er en senere Konstruktion.