S_Punch_1880

Fra L iterature

i h ' s f / ß y $ ( p h -

i:i'' — x

< §>

, ( o

• v

i m

" w i i l ^ o \ > - -

■ .O ö i 1

; W /A i!\\ N - ' / X ''’' / '

- ___-

IX .

P a a Slagets Val, hvor vrede Norner vinke,

En Fylking ses i Grundt vi gs Panser-Skjorte;

Den slaas i Haabet om bag Valhals Porte

At faa en Skive fed Sæhrimner-Skinkeo

Som disses Fæller tage varmt de flinke

Born af det gamle Testament til Orde;

Bl üche r s Husarer lig, smaa bitte Sorte

Paa platte Fødder hen ad Valen hinke.

Og denne I s r a e l s Pagt med Flæske-Spiserne

Er hojst naturlig 1 Der er mangen Jøde,

Der bliver saare fed

—

af Flæske-Priserne

' '

Og kan Sæhrimner Israels Liv forsøde,

\ •

Saa vilde det dog være for prosaisk,

Om man det Svin behandled’ paa

—-

mosai sk,

i:-* ’ Vi

i n s

O v erd r ev .

)! v Å '

n Z X / A y iX ilinX

S flM

^ r g fM

M øn skøndt der findes andre gode Sider

End Flæske-Sider just ved dette ægte

Fost-Broder-Skab, saa kan man ikke nægte,

At det af slemme Skygge-Sider lider:

Naar en Profet, som Bj ørns on, selv bestrider,

At de Principper, Grund t v i g s Mænd forfægtøj

Er rhere værd i Granden end en Hægte,

Saa maa man tilsfcaa, det er gale Tider,

Og Brande s faar man knap i Grundtvigs Lede-Baand?

I Fald en «opvakt Eolkeaand« vil røbe sig,

:Saa tog de sorte Smaa sig nok et Grin frit;

Thi sk.øhdt den frie Tankes Åand er redebon,

Saa

har ¿et vist sig, Kjødefc er

kun

skrøbeligt,

sOg Flæsket er alt andet end trikinfrit.

; .

;

r y

• * r

; . -.*

Menneskets Dyreliv.

Fredags Aftes afholdtes

det første nordiske Bjørne-

møde ude paa Bjørnsdal.

; Paa

Dagsordenen

stod:

* 4 - V ^ -

H v a d ^ f i&rygjøres for i t

# forhindre

Dannelsen^ :, af

' M L

•--Totalafboldenbedsselskaber :

her i Norden?

^ •

Den almindelige fyndbjøtn;

'■'** '

d e rX rift fik ‘.Ordet, udtalte, at

der var den Forskjel paa efcHingppeske; og en fijørn, at et ?

Menneske kunde aftid faa- ^ig y én Mbrfi, ’ men en Bjern

kunde des værre ikke altid' faa R ig ^t .Menneske, Skjeixclt^ ■

det naturligvis fortet Menneske altid vö^ gu ren Syir at£

faa sig en Bjern,’ saa jtar p a d den an.dCn 'Sid^i *Om fang

med Mennesker« i hoj D ræ d.belærende fo#* em$jorn. Det

var derfor meget nedslaaende at heiriærkej at <fegf Hovedfils

strømningerne i det nittende Aarhundrede øjensynlig gik

ud paa at nedbryde, det gjensidige Hengivenhecisfprhold,

der siden Gubben^ Noahs Dage havde bestaaet fnellem

Mennesker og Bjørne.

Dersom Totalafholdenhedsbe

stræbelserne lykkedes, vilde en stor Del agtværdige Bjørne

med Koner og Born upaatvivlelig komme til at suge paa

Labben hele Aaret igjennem, hvilket var en saa sørgelig

social Tilstand, at man i Tide m aatte sætte sig paa Bag

benene for at forhindre dette. Han opfordrede de Til

stedeværende til at udtale sig om Sagen.

Isbjørnen

, der lige var kommen fra Studenterkarne

valet, erklærede det for en los Talemaade, at et Menneske

trak med en Bjern.

Han havde aldrig været Medlem af

Ministeriet Estrup og kunde derfor ikke beskyldes for at

have gjort Indgreb i nogen Menneskeret, men en Dyreret

var da heller ikke at foragte. Taleren havde bl. a. glædet

sig til Nordenskjolds Ophold her i Staden, men des værre

saa det jo ud til, a t de berømte Rejsende kun skulde be«

vii§rtes>,<nied «Professor* Erslevs kgl. geografiske Hof-The,

dgl; denne var saa tynd, at ingen velopdragen Bjørn vilda

lade sig spænde for en saadan The-spis-Kærre.

Åt hen

vende sig til Selskabet til Dyrenes Beskyttelse for a t bede

dgtyoin at tage sig af Bjørnene, trode han var a t vise

... Ha$én én Bjørnetjeneste.

Det var maaske bedre at hen-

^Jyejrfe $ig til Divalget for den ærøske Arvesag; Juel vilde

: sandsynligvis ikke være ntilbøjelig til at forsøge paa at

j skailjø Bjornene en Snes Tusind Kroner i E rstatning fra

^j^skassén.

■yø’ J;yl^^iebjø7-nen

bad Tilhørerne undskylde, at den

va-

vsfcg3|

den havde nemlig nylig læst Morgenbladet, de?

-syntes aDvære udrustet med særlig Sagkundskab

R et-

iiing afDrlkfældighed, og han vilde blot henlede Opmærk-

aoinliedéiy)»^, at hvis Chresten Berg vilde tage sig af Karlsberg,

- éffni pr. l i aris vogn (se den store Bjørn) sendte sit 01 til Kina

^ ^ ^ s p e k u l e r g i Kinesernes Lyst til at gaa med en Pisk,

C d p T kunde man .maaske faa Bajer til at tage sig af

Tu-

borgernes Anbringelse hos Japaneserne.

Det vilde da

snart gaa op for Folket, at der var flere Kræfter i det

danske Brændevin end i det danske 01, og saa kunde

Bjørnene se en sorgfri Frem tid i Mode. Han skulde villig

indrømme, at Afskaffelsen af de halve Bajere hørte til de

halve Forholdsregler, men var det forst gaaet op for Be

vidstheden, hvilken magelos Hjælpekilde Kvindesagen havde

i Brændevin, der blandt andet kunde bruges af Hustruen

til at tage Livet af sin Mand med, saa kunde man maa

ske faa Bajer til at holde akvavittige Taler i Rigsdagen.

Den store langhaarede Bjørn

utalte som sin Over

bevisning, at det blev til det bare Vand med Afholden

heden, saalænge der i Rigsdagen var Folk som Schelde og

Tauber, og saalænge Vandet fra Kjøbenhavns Vandværk

ikke blev bedre end hidtil. Han havde nu i mange Aar