98 / 433
91
fdjoeiekm o«$ titt jDigtergafjet titt $an£ieren§ Uelfpitt
o
til §arm&nmrfter,
tflgp,*--; ite^ r ÿ ;' A a dj gopeperne Iocbe bpnberae
li fotmerde, att tbc eu Cassa
-
o rcf
f)e g
t b ^ ^ f y / 7 y ^ > X - Y frø ftd& giffue uilbe, førr bgn*
P a a Kafeen,
berne Ijaffbe tijen foerte tøoefe
odj ©mbifentenbene fomøget,
fflten bgnberne bfeffue berub*
offner fomtn gaïne
0
$ ^attb
S3erg gicf grassat© ®anng
ocb
bcmb ¿ uUf t e j j n toeg
ißant fomm een $antegreffge
vbi StnBitømenbetteØ proviant, od) Ijuab énnen bleff
po tben fpanteleeg odj Pantemine, tljeromm be*
tetter frømden 3ntet. Dd) fjanb 23ai jer breff Setes
fiappøspolitique odj befomm een ajresse uittenbeø inb*
jøeré iøffelregimentet *>dj uenbe opp od» neeb po
fjamMteretten, 9Ren Ijanb ^ u e l fioeg fid) po Sirff,
oå)
f»affuenbeø fjelff ep Sirff att bortgiffne etter pant»
fette uitte af ©tatø-Caesa anbre arrme odf) nøebtørrftige
Strffulnger metlj tgoetufmb droner beftfende. JDcf> een
Uinbmagerø fid Utnb obt ©egiene. Cd& t^cr uar
føtonbe hobe 3 u e i odj I t i nb
bgnberne, 2Pen
t l r i i « |o« gofjegeme.
— Men hvorfor har for Resten Gebrüder
H
ennings
ikke
ogsaa ladet deres kg). Hofmusik-Handel gjøre til kejserlig
russisk dito dito?
■— Nej, de har jo ikke kunnet faa
H
artmann
udleveret.
f{imbreve
ui
gætter §hrisuan i <gykj*bing,
n j i .
D e t
„
V i d un d e r l i g e
",
Christian, Du spærre
V il op dine Øjne,
Tænkes Nej der er
Fætterens Løgne
A ltfor forfløjne
;
Meget han skrev, ogjeg trode hatn godt,
Men denne herre
H a n drejed: for flot.
Skulde vort Landsting
—
—
Vor Godejerstands Ting
—
H a r tkornets Glansting l
—-
Skulde det blide,
A ltid taalmodige
,
M ilde, ublodige
Landsting, der Ude
Kunde kun, troede je \
Være besat.
D e r gik jo al Ting saa villig og glat,
Timerne giede i Fred og i Ra. —
Jessen kun snalcked imellem for To,
Skulde det virkelig vise sin Klo ?
E j i mit Ho'ede je ’
F a a r det min T ro!
—
Christian, det er nu alligevel sandt:
Uffe hin Spage
Skræp monne drage,
Ud imod Riserne gaar han galant.
H a u e r s le v skummer,
R a sm u s sen brummer,
F is e h e r forstummer,
E j vil han tage
Hjælp fra den Kant,
Men - trods M a d s S tr a n d s k o v —
T a er i Finanslov
Landstinget Pant.
Som Daniel Rantsau
P lo v g uforfærdet
Drager
nu
Sværdet
, .
Bruges det skal
.
C a rls e n og K r ie g e r
H eller ej viger,
F is c h e r, man siger,
Staar nok for Fald.
Professor M a t sen
G i’er ham paa Katsen.
Jo der er Knald
—
K naldftof i Satsen.
—
Fætter! Jeg fatter aog sletikke— Tys!.
Lpven nu vejes,
v-
YendeA-og drejes. "
Panteleg, legel.
:Mm ø & r f f iå .¡Kut.
Sulten? ho% Kmbedsmænd
Skal og maa dæmpes, men
D røjt maa der kæmpes end,
1:
livis det skal gaa
.
Sværdet er draget. Vil Landstinget slaa?
Christian, min Sjæl omjeg rigtig det véd.
Stundom man saa
E n Løve opslaa
Og et F a a r falde ned.
Men, naar
en
sindig Mand bliver vred,
N aar en Granitblok ret bliver ked
,
Blusser det sjælden somovntørret Ved
E ller blafrer i Vejret som Straa.
N u er man kjed
—
K jed a f at se
B o Is te in og B e rg som H errer sig te,
Kjed a f Blærerne,
Skolelærerne,
Aandsfortærerne,
Som nu er Bærerne
A f Talmajestætens Idé.
T il Kamp da l, hvis Navnes Glans
M inder om svunden Vaabendans t
T il Kamp, til Kamp, I Veteraner,
D er vandt under Idealets
Faner
/
fordums Dage je r Hæderskrans!
For atter os ind paa de rette B aner!
Slaa dygtig til, saa faar det Ende,
Det hele fæte M areridt,
Hvorunder vi og I har lidt,
Den hele Jammer og Elende,
Som I har taalt saa tidt.
Slaa t il1
Saa kan endnu sig al Ting vende,
Og hejt vi Eder prise vil.
—
Se Fætter, saadan Sagen staar,
Og selv
om
ej man er Profet,
M an sige tø r
:
En saadan V aar,
E t saaåant Gry,
Saa gode K aar,
Som Alt i Aar
For Kampen spaar,
H a r længe ej vi set.
E r uden
Sky
Alan nu beredt
At sætte Bét
De Frække og de K ry,
Saa tændes Haabets Bavn paa ny;
Thi
taa — er
det * Vidunderlige* sket.