94 / 433
87
unge Danmark, der jager det gamle Danmark paa
Porten, og der er bestilt tyve udmærkede Unge-Jøde-
Masker til det Brug og allerøverst oppe paa Kvisten
har vi tænkt os at lave et Bassin med smaa levende
Børn, som skal svømme om og være Havfruer og Hav
børn og belyses af Maaneskin, men det er saa dyrt
at leje saadan et Maaneskin, saa vi gjør det med en
Petroleumslampe bag et lysegrønt Gardin, og vi skal
danse i Sovekamret, som bliver gjort til en mavrisk
Søjlehal og Sørensens Stue skal være en ægyptisk
Kongegrav, og paa Trapperne skal saa de der ikke
danser gaa op og ned og agere, og bare der ikke
kommer altfor mange morsomme Masker, som er kjede-
ligt, men hellere en hel Del spanske Biddere og
Nattensdronninger og der har allerede været Bud fra
Dassayisen, om L-0 maatte komme hen og see Arrange
mentet, som han jo gjerne kan faa Lov til og gjøre
lidt Nytte med *det Samme i jødeoptoget. Og De
kommer naturligvis søde Fru Schrøder og tager en
Dominus paa, og saa vilde jeg gjerne bede Dem hjælpe
lidt til med at Yaske Tetøj og den Slags, som jeg
jo ikke faar Tid til at se efter og nu skal jeg hen og
høre om der er kommen Telegram fra Henrik Ibsen
som vi jo har maattet bede om Tilladelse dertil, saa
nu stoler jeg paa at De tager Bogbinderfamilien og
saa Farvel søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe!
O v e r lam p ep u d s e r e n s D a g b o g ,
S e n d a g den 7de M arts.
Mmantropmann og
Sjanettes Brolop.
Som er klassisk; Nemlig baade Mis-
santropmann og Missangsenen; Som er beggeto fra Paris.
Men Kau fro an n; Som ogsaa er fra Paris, var ikke med*,
Undtagen i ferste Parket. Og Stykket begynder med at
Alsæste,
som er Brandesianer tordner imod de bejere
Stænder og Hoffet og ejer Nar ad den gammeldags Digte
kunst. Men hans Ven
Filinte
raader ham til at tage det med
Ko; Fordi man bliver ikke Dossent ved at skrive i Mor
genbladet. Og Sof us pe t e r s e n der er Digter af Etas-
raadens Skole bliver fornærmet og det er ferste Agt. Der
efter ser man Fru Ek k a r t som hedder
Sætternene og
er grum, hjerteles; Og fræk men evet i Spidsfindigheder
og Koketteri
og
endvidere den ædle
Elegante
,
som er
Freken De h n og Olaf og Madsen som er Markier;
Hvorpaa de gjør Allesammen Nar ad Missantropmann og
den nye Jedeskole og han bliver mere og mere edder
spændt og morgenbladsk. Over det Hele og gaar i For-
ligelseskommissionen. Med S o f u s p e t e r s e n ; Som er
andet Agt. I tredie Agt kommer
Asinoe
ind
og
fortæller
Fru E k k a r t at hun har hørt saamegen Kulissesladder
og Byrygter om hende
og
Fru Ekka r t siger, at hun har
hørt ligesaameget
og
mere til om
Asinoe
; Hvilket formo
dentlig kommer af at de beggeto har læst
Boss-Avisen i
Mellemagtet; Og fundet det der; Men som de ikke vil ud
med; Saa det kommer ikke til Forklaring i den Hen
seende. Men i frerde Agt har
Alsæste
ogsaa lugtet Lunten
og opdager, at
Sætternene
har skrevet en anonym Artikel;
Som hun fragaar
og
bedaarer igjen hans svage Gemyt;
Saa han taber Sporet; Og sin Prosæs for Overretten;
Men som
Filinte
vil have ham til at lade gaa til
Højsteret; hvad han ikke vil fordi han tænker ligesom
Venstremændene, der ikke vil gaa til Kisretten, at det
er bedre at gaa om og være Martyr og mulig enten faa
Digtergasje hos Ægsellensen eller tyvetusinde Kroner lige
som de æreeske Arvinger, Desformedelst. Hvorpaa Katte
strofen indtræder i femte Agt, nemlig at
Sætternene
bliver
opdaget; Fordi hun har sat en kvindelig Adresse; Som er
fejl; Paa et ukvindeligt Brev til Olaf; Som ligner Dag
bogen, undtagen det er værre; Hvoraf man kan se, at det
er godt jeg ligger Dagbogen under min Hovedpude hver
Nat, For at den ikke skal blive læst; Af Uvedkommende.
Og
Sætternene
er jo baade flov og flad men hun beder
saa
Alsæste
om han ikke nok vil gifte hende alligevel.
Hvorpaa han viser sig ædel og siger Ja men forlanger
hun skal tage sin Afsked, Som Verdensdame; med det
Samme; Som hun ikke vil angtrere paa. Med heller gaa
til et Sekondteater; Isaafald. Hvilket oprører Missantrop
mann. Saa han erklærer at nu vil han være Martyr og
ikke Dossent; Selv om han kunde blive det. Men reise
til Berlin; Og aldrig komme igjen. Og er lige ved at gaa
og glemme
Filinte
og
Elegante
; Og hvad skulde der saa
blive af dem? Men husker det som et Postskriptum, Og
forlover Frøken De h n væk; Som er glædeligt. Fordi det
ellers vilde blive en altfor trist; Ende.
li
V
1 Folketinget man sad saa smukt
Og trode Freden uden Fare,
Med Sparekasseloven fik man Bugt
MDen vilde selv Al ber ti spare.
)Nu kaster Landstinget ind i Keden
li Brandprojektiler, og Enigheden
ii Den bli’er til Vand, til bare Vand.
■ 1 "I M Med Varme taled’ en Landstingsmand
v
Om til vor Sømagts Kos og Flor en
^^ ' Slags Nordpolsrejse at faa i Stand,
■ :>>• Thi
*noch ist Folen ncht verloren!«
//< Men dersom Brandpolitiken mægter
Jj
At gjøre sit ved den Slags Projekter,
/ ' De bli’er til Vand, til bare Vand.
De Brandfolk mødte med stort Halløj,
Den Gang den røde Hane galed’!
Der Lys paa Møllen var; den blev til Røg,
Og Assurancen maa betal’et.
_
— Men den Gang Dampsprøjten kom med Følge,
Saa blev der Vand paa den samme Mølle,
Det blev til Vand, til bare Vand.
Paa Frue-Plads var der ogsaa Brand,
Den frie Forskning stod i Fare,
Der mødte Br andes med halvanden Mand
Af de smaa sorte Brandfolks Skare.
Men rent Vand havde han ej i Sprøjten,
Og derfor gik Professorposten fløiten.
Den blev til Vand, til bare Vand!
Og
Morgenbladet
gjor Brandallarm,
Af realistisk Ild den blusser.
Om Baalet P i n g e l fløj i Ho’edet varm,
Med mange andre Ika-Russer.
Men av, den Stakkel fik Vingen sveden,
I Vandet plumped’ han, og Herligheden
Den blev til Vand, til bare Vand.
i