93 / 433
86
F red en o g S a n d h e d e n .
JL/en tyske R igsdag sysler nok alvorlig
For Tiden med at sikre Verdens Fred
Og gjøre samme næstendels usaarlig
Ved at g i’e Rigets Hær et nyt Geled.
— Vel er Fyrst B
ismarck
ikke rigtig med,
Des værre hører man, at han er daariig;
D og lader Fredens store Værk sig tolke
Ved Hjælp af Tidens Fredsapostel
MoLTKE.
I Kampens og Debattens Hede hærdet
Den fordums Dansker kvad helt tysk i Sind:
«A f Ufred er det hele Land omgjærdet,
For Faren bør man ikke være blind!
N a a r har den tyske Mikkel draget Sværdet
Undtagen for at værge e g e t Skind?
Man laver Krudt mod Vester og mod Øster!
V i har ej Fred, mer end vor Nabo lyster!»
Se, det er, hvad man kalder gyldne Ord,
Om hvis Korrekthed hver en Tvivl er fjernet;
Thi hvor som helst i V est og Syd og Nord
Man end kan spore Lugt af Blod og Jærnet,
Til Dato man dog intet Sted erfor,
Den tyske Mikkel a n d r e s Skind har værnet.
S log man for andre, tog ej Tyskland D el i ’et;
Jo,
MOLTKES
Ord er sandt som Evangeliet.
Og ydermere, naar man ret betænker,
A t Tysklands Færd ved D
ybbøl
og paa A
ls
V ar kun en Følge af de D a n s k e s Rænker,
Der lagde Tyskens Sprog i svære Lænker
Og vandt en Hampestrikke til hans Hals,
Saa maa man g i’e ham Ret i allen Faids,
A t kun til Forsvar her i Blod han vaded’,
Hvad P
ingel
har bevist i M
orgenbladet
.
Og derfor lad os bare passe paa
A t holde Fred forinden som foruden.
V i véd dog ej, hvor langt det Skind kan naa,
D et ligner Dronning D
ido s
, det er Knuden;
Og der er Folk, som her i Landet gaa,
Der ganske sikkert har en Rem af Huden.
Tænk, dersom Avtor til en slig Artikel
Som «Skind» blev «værget» af den tyske Mikkel!
Kaffen.
Fru- 8øreiis&^
Ja søde Fru Schrøder, her har;
De mig saamænd allerede igjen, og det havde De
maaske ikke ventet, at jeg vilde koinmet saa snart,
og jeg havde jo heller ikke selv tænk det, fordi jeg
holder jo 'ikke. af at tære saa stærkt paa Deres Kaffe,
søde Fru Schrøder, som jeg nok véd, De ikke har
Raad til, men jeg skal sende vores Pige hen med
et Fjerdingspund Bønner i Stedet i Eftermiddag af
nogle, vi selv har faaet forærende, men Sagen er vi
har givet Petrine Lov til, at vi maa have privat
Karneval hjemme hos os, som jo nu er saa moderne,
og nu vilde jeggjerne tale med Dem lidt om, hvordan
det skulde arrangeres, for jeg véd jo, De har saadan
en fin Smag, søde Fru Schrøder, og vi kommer jo til
at tage hele Huset, baade Kjælderen og Rettsjosseen,
som de kaldte det i Paris, og saa vilde vi ogsaa
gjerne have Kvisten, men der have vi en Logerende,
véd De nok, som er Bogbinder og har en Kone med
fire Børn og jeg véd ikke, hvordao vi skal faa ham
anbragt saalænge, og derfor vilde jeg gjerne bede Dem,
søde Fru Schrøder, om De ikke kunde have dem i
Deres Spisestue et Par Dage, og det er nogle søde
Børn alle fem især det tredie, som destoværre har lidt
Difteritisk for Tiden og det sjette, som er en lille Pige
med Mæslinger, og naar de stillede Sengene i Vinkler
ud og ind saa kunde nok baade Mand og Kone og
alle syv Børn ligge her om Natten, skøndt Deres
Lejlighed er jo rigtignok kneben, men hvor der er
Husrum er der altid Hjerterum, det véd vi nok, og
Bogbinderen er saamæn en meget skikkelig Mand,
undtagen han drikker lidt og Konen har været straffet
for Tyveri; men De skal ikke være bange for Deres
Sølvtøj, sode Fru Schrøder, for det vilde jeg bede Dem
alligevel, om vi maatte iaane, fordi vi skal være tred-
sindstyve Par og det har jeg jo ikke npk til, saa jeg
har maattet laane baade hos Fru Mortensen og Fru
Lassen og Fru Rummelgaard og hos Sæbesyderens, saa
naar jeg faar Deres med tænker jeg vi har nok, og det
Hele skal være «Et Dukkehjem», hvor Petrine er Nora,
fordi der faar liua Brug for don italienske Dragt i, som
hun har liggende fra ifjor og Frits Grønbæk skal være
Helmer og Sørensen vexelvis Krogstad og Doktor
Rank, De véd ham med Ryggen, og Juliane Fru
Lindegaard, og jeg skal være Åne-Marie og lille
Ambrosius skal være Børnene, saa tager vi det med den
lykkelige Ende, som de har brugt i Tydskland og
senere ud paa Aftenen skal vi have et Optog, som
Frits Grønbæk arrangerer og som skal forestille det