S_Punch_1880

liuvt tast Sysselsættelse ved Magistratens forskjellige Af

delinger, han havde endogsaa gjentagne Gange været invi

teret med ud til Bistrup, og han maatte jo have været gal,

hvis han ikke havde reflekteret paa Indbydelsen. Han

mente derfor, at man trygt kunde overlade Sagen i Av-

toriteternes Hænder; de vilde nok vide at træffe det rette.

Hidebjørnen

anbefalede Nedsættelsen af et Udvalg, der

skulde have sin Opmærksomhed henvendt paa Sagen.

Vaskebjørnen

foreslog, at man skulde sende Sagen

til Folketingets Udvalg for Loven om skadeligt Vands

Afledning.

Dette sidste vedtoges enstemmig.

Ved defc derpaa følgende Fesfmaaltid, hvor der

herskede en meget animeret Stemning, blev en i Dagens

Anledning af Bjørnstjerne Bjørnson forfattet Bjørnbak-

karole afsungen, og efter at Isbjørnen havde deklameret

Drachmanns «den store Bjørns Endeligt», vedtoges det

til Slutning, at det andet nordiske Bjørnemøde skulde

afholdes samtidig med det tredie nordiske Skolemøde

i Bjørneborg.

S ø n d a g .

Ben skjulte Skat

; Som er

Olaf;

Nemlig

V Tv..

Literærhistoriske Prøver

paa

Et nedsrsachsisk

Konversationslexikon

af G . B„

KARL

GJELLERUP. Gjennem et

indtrængende Studium af den kgl. danske

Theologi kom han til det Resultat, at

han var theologisk Kandidat. Og saa-

ledes var han vænnet til Theologien,

at han endnu ikke var vænnet fra, da

han optraadte som Forfatter. Han har

ikke skrevet Meget.

Naar undtages

Drachmann, hvis Værker ved den sidste

Folketælling fremviste et lignende Antal

som Ladegaardens stipendielose Alumner,

er Faatalligheden af de yngre For

fatteres Produkter paafaldende: G je l

l e r u p 2 Værker. H e r m a n B a n g 2.

. P. J a k o b s e n 1 og

D r.

L e w i s o n

O. Gjellerup har altsaa kun skrevet 2

Beger, men det er mere end nok —

til at dokumentere hans Begavelses

Art. Hans «i?«

Idealist

• indeholder

de skjenneste Steder, man kan opvise

— af H e i n e og andre Forfattere. —

Næst Brødrene Brandes er Gjellerup

for Tiden utvivlsomt Kristendommens

farligste Modstander; endnu mindre

farlig er

D r.

Lewison. Hans Hoved

angreb paa Kristendommen findes i

som Velærværdig og Forfatter af en Tragedie med esa !

Drøm i tredie Agt; Ligesom Faraos Ring og forkastet- !

Ligesom Leonarda og som indgyder Ærefrygt og melan- !

kolske Tanker; Hos Publikum, medens

Emil

er Hertug og

har været forlibt i En, som jeg ikke rigtig forstod hvem

var; Undtagen at Jiiin hed Emmv Grant, saa det

formodenlig en Daftpr af Kaptajn Grant paa Kasino. Og

maaske er det hende; Der er Heltinde i Emmy G rantlite-

raturen, som Malles Fætter har en Ven, der har læ st; Af

Brandes, Hvorover Frøken

Bertelsen

bliver sørgelig og

brænder sin Dagbog, og det gaar som i Aladdin, at der

kommer on Sten frem paa Ildstedet og under Udstenen

ligger der et Skrin. Med

Em ils

Diamanter i; Som han j

først bliver glad over; fordi han nu kan faa Emmy Grant,

men vil alligevel hellere, have Frøken

Bertelsen.

Men som f

nok vilde før, men ikke m er; fordi han har ladt sig ind- j

skrive i Stevringgaards Jom frukloster; Formedelst Dia

manterne mep den højærværdige

Olaf

har imens været

oppe paa Arkivet og hittet en Inventarieliste; Hvori der

staar at Diamanterne er Theatrets gamle Kronjuveler. Men I

af G las; Fordi en af de forrige Sjæfer har sat dem paa

Assistenshuset. For at redde Kassen; Formedelst hvilket I

Frøken

Bertelsen

faar Mod igjen og lover

Em il

a t debi

tere næste Gang; Som den lille Hertuginde. Og de bliver I

ved at være fattige; Men dydige; Saa det bliver til Lampe

rø g; Med Emmy Grant.

Ma n d a g ; Som det ikke blev alligevel nemlig fordi I

Malle har hørt, at det er Frøken

Lund,

der vil være j

Emmv Grant. Og gaa til Vat og være Fru

Borcschenius

;

Saa der bliver Avancemang i Elevregimentet; Desformedelst.

«Det unge Danmark

», en Bog, der er

s k r e v e n m e d l i g e s a a m é g e n Vi d

s om Yn d e, sam t tildels i døn Brynde,

som Realismens Muse fremkalder hos

sine Tilbedere. Helten i dette Værk, en

naiv pug Fritænker, gjør i udsvævende

Genialitet, som ingen Kristen kan hamle

op med; i en stigende Skala gaar han

paa Lærkesjov, muntrer Gjegen og kvæler

tiisidst Abekatten, idet han «d ø r i

d e n O v e r b e v i s n i n g , h j o r i h a n

h a r l e v e t » . Kristendommen har her

ved faat et dybt Banesaar! — Snart

vil hans Muse lægge Atheismens Dy

namit under Kristendommens Kejser

borg, medens »Det u n g e R u s l a n d «

og «Det u n g e D a n m a r k « istemmer

Raabet: «Der er k u n é n M a t e r i a

l i s me , o g G j e l l e r u p e r d e n s

Pr o f e t ! »

9. PETER SANSEN

er Redaktør af

Ugebladet

«Nær og E^jærn»,

der lefler

med Bourgeoisies og Bureaukratiet og

og har indeholdt n æ rgaaende og fj æ r n t-

rammende Angreb paa Morgenbladet.

— Vi ønske ham at Hjærtet, at hans

U g e b l a d snart maa blive e t Ma a -

n e d s s k r i f t ! —

10. HOSTRUP

var den første, der

behandlede Præsterne (i Intrigerne).

Som Præst er hans literære Præsta

tioner ophørte, i hvilken Anledning han

foruden et ypperligt Embede har mod

taget store Gratialer.

Han var den

første Præst, der blev sat paa fast

Digtergage. — Men han skriy^t ikke

mere.

Hans Præstevirksomhed ér en

stor literær Syvsoverdag: «Hostrup er

bedrøvet, Kostrup er tavs!»

IS. J P . JA K O B S EN ,

var allerede,

før han havde ugivet noget, »en

a f v o r L i t e r a t u r s a l l e r b e t y d e -

l i g s t e P r o s a i s t e r » ; han har kun ud

givet 1 Bog, og denne er hans H o v e d

værk. -

12.

K A A LU N D

v a r «en i s in

U n g d o m f o r t r i n l i g l y r i s k D i g

t er , « der imidlertid har m istet sin

Popularitet ved hadefulde Angreb paa

Drachmann og Schandorph.

13. I0LBECH har leveret et fladt

R u t i n e a r b e j d e i sin •

Ambrosius

der har opnaaet en vis Succes (Erfolg);

mest Opsigt har han dog gjort ved sin

berygtede Censur over

»Leonarda*.

14. K A R L

PLØKO

har skrevet

æquivoqqe Deviser til nationalliberale

Kransekurve, der med Urette have

skaffet ham Navn af Digter.

Hans

eneste D igtertalent har vist sig i Op

digtelser om G. Brandes. —