95
liuvt tast Sysselsættelse ved Magistratens forskjellige Af
delinger, han havde endogsaa gjentagne Gange været invi
teret med ud til Bistrup, og han maatte jo have været gal,
hvis han ikke havde reflekteret paa Indbydelsen. Han
mente derfor, at man trygt kunde overlade Sagen i Av-
toriteternes Hænder; de vilde nok vide at træffe det rette.
Hidebjørnen
anbefalede Nedsættelsen af et Udvalg, der
skulde have sin Opmærksomhed henvendt paa Sagen.
Vaskebjørnen
foreslog, at man skulde sende Sagen
til Folketingets Udvalg for Loven om skadeligt Vands
Afledning.
Dette sidste vedtoges enstemmig.
Ved defc derpaa følgende Fesfmaaltid, hvor der
herskede en meget animeret Stemning, blev en i Dagens
Anledning af Bjørnstjerne Bjørnson forfattet Bjørnbak-
karole afsungen, og efter at Isbjørnen havde deklameret
Drachmanns «den store Bjørns Endeligt», vedtoges det
til Slutning, at det andet nordiske Bjørnemøde skulde
afholdes samtidig med det tredie nordiske Skolemøde
i Bjørneborg.
S ø n d a g .
Ben skjulte Skat
; Som er
Olaf;
Nemlig
V Tv..
Literærhistoriske Prøver
paa
Et nedsrsachsisk
Konversationslexikon
af G . B„
8.
KARL
GJELLERUP. Gjennem et
indtrængende Studium af den kgl. danske
Theologi kom han til det Resultat, at
han var theologisk Kandidat. Og saa-
ledes var han vænnet til Theologien,
at han endnu ikke var vænnet fra, da
han optraadte som Forfatter. Han har
ikke skrevet Meget.
Naar undtages
Drachmann, hvis Værker ved den sidste
Folketælling fremviste et lignende Antal
som Ladegaardens stipendielose Alumner,
er Faatalligheden af de yngre For
fatteres Produkter paafaldende: G je l
l e r u p 2 Værker. H e r m a n B a n g 2.
J
. P. J a k o b s e n 1 og
D r.
L e w i s o n
O. Gjellerup har altsaa kun skrevet 2
Beger, men det er mere end nok —
til at dokumentere hans Begavelses
Art. Hans «i?«
Idealist
• indeholder
de skjenneste Steder, man kan opvise
— af H e i n e og andre Forfattere. —
Næst Brødrene Brandes er Gjellerup
for Tiden utvivlsomt Kristendommens
farligste Modstander; endnu mindre
farlig er
D r.
Lewison. Hans Hoved
angreb paa Kristendommen findes i
som Velærværdig og Forfatter af en Tragedie med esa !
Drøm i tredie Agt; Ligesom Faraos Ring og forkastet- !
Ligesom Leonarda og som indgyder Ærefrygt og melan- !
kolske Tanker; Hos Publikum, medens
Emil
er Hertug og
har været forlibt i En, som jeg ikke rigtig forstod hvem
var; Undtagen at Jiiin hed Emmv Grant, saa det
et
formodenlig en Daftpr af Kaptajn Grant paa Kasino. Og
maaske er det hende; Der er Heltinde i Emmy G rantlite-
raturen, som Malles Fætter har en Ven, der har læ st; Af
Brandes, Hvorover Frøken
Bertelsen
bliver sørgelig og
brænder sin Dagbog, og det gaar som i Aladdin, at der
kommer on Sten frem paa Ildstedet og under Udstenen
J
ligger der et Skrin. Med
Em ils
Diamanter i; Som han j
først bliver glad over; fordi han nu kan faa Emmy Grant,
men vil alligevel hellere, have Frøken
Bertelsen.
Men som f
nok vilde før, men ikke m er; fordi han har ladt sig ind- j
skrive i Stevringgaards Jom frukloster; Formedelst Dia
manterne mep den højærværdige
Olaf
har imens været
oppe paa Arkivet og hittet en Inventarieliste; Hvori der
staar at Diamanterne er Theatrets gamle Kronjuveler. Men I
af G las; Fordi en af de forrige Sjæfer har sat dem paa
Assistenshuset. For at redde Kassen; Formedelst hvilket I
Frøken
Bertelsen
faar Mod igjen og lover
Em il
a t debi
tere næste Gang; Som den lille Hertuginde. Og de bliver I
ved at være fattige; Men dydige; Saa det bliver til Lampe
rø g; Med Emmy Grant.
Ma n d a g ; Som det ikke blev alligevel nemlig fordi I
Malle har hørt, at det er Frøken
Lund,
der vil være j
Emmv Grant. Og gaa til Vat og være Fru
Borcschenius
;
Saa der bliver Avancemang i Elevregimentet; Desformedelst.
«Det unge Danmark
», en Bog, der er
s k r e v e n m e d l i g e s a a m é g e n Vi d
s om Yn d e, sam t tildels i døn Brynde,
som Realismens Muse fremkalder hos
sine Tilbedere. Helten i dette Værk, en
naiv pug Fritænker, gjør i udsvævende
Genialitet, som ingen Kristen kan hamle
op med; i en stigende Skala gaar han
paa Lærkesjov, muntrer Gjegen og kvæler
tiisidst Abekatten, idet han «d ø r i
d e n O v e r b e v i s n i n g , h j o r i h a n
h a r l e v e t » . Kristendommen har her
ved faat et dybt Banesaar! — Snart
vil hans Muse lægge Atheismens Dy
namit under Kristendommens Kejser
borg, medens »Det u n g e R u s l a n d «
og «Det u n g e D a n m a r k « istemmer
Raabet: «Der er k u n é n M a t e r i a
l i s me , o g G j e l l e r u p e r d e n s
Pr o f e t ! »
9. PETER SANSEN
er Redaktør af
Ugebladet
«Nær og E^jærn»,
der lefler
med Bourgeoisies og Bureaukratiet og
og har indeholdt n æ rgaaende og fj æ r n t-
rammende Angreb paa Morgenbladet.
— Vi ønske ham at Hjærtet, at hans
U g e b l a d snart maa blive e t Ma a -
n e d s s k r i f t ! —
10. HOSTRUP
var den første, der
behandlede Præsterne (i Intrigerne).
Som Præst er hans literære Præsta
tioner ophørte, i hvilken Anledning han
foruden et ypperligt Embede har mod
taget store Gratialer.
Han var den
første Præst, der blev sat paa fast
Digtergage. — Men han skriy^t ikke
mere.
Hans Præstevirksomhed ér en
stor literær Syvsoverdag: «Hostrup er
bedrøvet, Kostrup er tavs!»
IS. J P . JA K O B S EN ,
var allerede,
før han havde ugivet noget, »en
a f v o r L i t e r a t u r s a l l e r b e t y d e -
l i g s t e P r o s a i s t e r » ; han har kun ud
givet 1 Bog, og denne er hans H o v e d
værk. -
12.
K A A LU N D
v a r «en i s in
U n g d o m f o r t r i n l i g l y r i s k D i g
t er , « der imidlertid har m istet sin
Popularitet ved hadefulde Angreb paa
Drachmann og Schandorph.
13. I0LBECH har leveret et fladt
R u t i n e a r b e j d e i sin •
Ambrosius
*,
der har opnaaet en vis Succes (Erfolg);
mest Opsigt har han dog gjort ved sin
berygtede Censur over
»Leonarda*.
14. K A R L
PLØKO
har skrevet
æquivoqqe Deviser til nationalliberale
Kransekurve, der med Urette have
skaffet ham Navn af Digter.
Hans
eneste D igtertalent har vist sig i Op
digtelser om G. Brandes. —




