106 / 433
99
ring om Koncession paa Anlæggelsen a f en Sporvej
paa Farimagsvej.
Undertegnede Borgemester
(Underskriften mang
lede)
kan aldeles ikke gaa ind paa at tilraade An
læggelsen af denne Sporvej af følgende Grunde:
1)
Fordi jeg overhovedet er en Modstander af
Sporvogne.
Sporvognenes hurtige Kjørsél bringer
Uro i Borgerens Sindsligevægt, han sammenligner
uvilkaarlig Sporvognens Fart med Magistratens
E x-
pedithed, og dette giver Anledning til en uheldbrin-
gende og umoralsk Kritiseren af den velvise Øvrig
heds gjennemtænkte og vel overvejede Handlemaade,
der kun synes ubegribelig for den jappede Overfla
diskhed, men forstaas a f den sindige og alvorlige
Borger, der hellere stoler, paa sine egne Ben end
paa den Slags nymodens Butschemaskiner.
2 )
Fordi det paa Latin hedder:
vestigia terrent,
deé vil sige: Sporveje skræmme mig
.
3 )
Fordi jeg er stædig af Naturen.
4) Fordi jeg er bange, at Kirkegaardsindtægterne
ikke ville slaa til. Jo færre Sporvogne, des flere
vaade Fødder. Jo flere vaade Poter, desto flere For
kølelser. Jo flere Forkølelser, desto flere Dødsfald,
jo flere Dødsfald desto flere Begravelser og desto
flere Kirkegaardsindtægter. Man maa handle kollegi
alt mod Hansen .
5)
Fordi det skal være paa Farimagsvej
,
hvor
det ikke er Meningen, at Folk overhovedet skulde gaa
,
kjøre eller ride. Naar de bare kjøbe Grunde, er det
godt.
6)
Fordi den kunde skade Nørrebros Sporvei og
saa blev Wo l f h agen maaske vred.
7
)
Fordi jeg har sagt Nej til Gaffelen paa Halm
torvet. Jeg vil ikke have andre Gafler end dem ved
Bistrupmiddagene.
8)
Fordi Østerbro skal sjofles.
9) Fordi jeg ikke vil.
10) Fordi
—
ja nu kan jeg ikke finde paa flere
Grunde, men maaske hitter H e r f o r t h nogle flere.
D ø t V i d u n d e r l i g s t e !
Kg l . H o f - M a k r o n h a n d el.
Undertegnede aabner den ifte April i N o rg esg ad e en
velassorteret Makronforretning.
Ærbødigft
N o r a H e l m e r .
H e y m a n n I
Mel: Tilgiv ærværdige Hr. Eremit.
Ak In tet er sikkert paa denne Jord,
D et ofte med Kummer vi fandt;
Den ene Dag sidder man stolt og stor
Som Borgerrepræsentant,
Den næste Dag atter
F ra Tronen man dratter,
N aar slet ingen Ting man har g jo rt;
Man bliver til Latter,
Skendt selv man ej fatter,
Hvorfor man skal sættes paa Port.
Thi saadan er Skæbningens skjæve Gang,
Ja selv om om man ejer Kommerceraads Rang;
— H e y m a n n ! H e y m a n n ! —
Bedrøvelig lyder vor Sang.
Med Glansen og Glorien er det forbi,
Vi høre ej mere din Røst,
Der værned’ om Handel og Industri
bankaktier i Vaar og i Høst.
Hvor skal Magistrsten
For Fremtiden ta’e den
Nødvendige Bistand og R aad?
Den Stotte, du ga’ den,
Den tager man fra den,
Du Ballast jo var i dens Baad;
Ja Cato og Plato og Sokrates,
Diogenes og Aristoteles
Mod H e y m a n n , H e y m a n n
Var lutter uvidende Gæs.
Hvormed har Du tirret Grosserernes Flok,
Som Kaldsret ved Valget jo har?
Gav ikke Du M iddagsgilder dem nok?
Eller mon Du for fornem dem var?
Os slet ikke angaar
Det mindste Hr. S t r a n d g a a r d ,
Men Heymann! — Det bliver et Tab.
Langt mindre vi anslaar
E t smertefuldt Brandsaar
End saadan et rædselsfuldt Gab.
Ja selv Hr. Skolebestyrer Br i x
Vil fylde i denne Tomhed wie Nix
— H e y m a n n I H e y m a n n I
Forbi er nu Lejer og Kiksi
Farvel da du gode, du store, vor Ven
!
Vi modes dog atter m aaske
;
Paa Skydebanen vi se Dig igjen,
Og. ved Geografernes The.
Gid Ord’ner Dig pryde!
Gid rigelig flyde
Guldkronernes Paktolus-Strøm
!
Gid Livet Dig fryde!
Gid glad Du maa nyde
Saa mangen en Fornemheds Drøm!
Gid bedre maa blive Dit Svanholms-01,
Og gid Du maa blive en Nordenskjeld
!
H e y m a n n ! H e y m a n n !
Gid stadig Du samle paa Sølv!