109 / 433
102
Borgerrepræsentantalisme.
Og der gik Bud fra Blad til Blad
Lydt i den stille Uge,
Om Borgerpligt i Axelstad
Til Stemmeret at bruge:
•Kom hid hver Borger fra hver en Kant
Og vælg os en Borgerrepræsentant!
Gjem aldrig derhjemme
Din Stemme!»
En «større Kreds» af Borgermænd,
Hvis Navn dog ingen vidste,
Fremlagde for hver Borgerven
En revideret Liste.-
«Det ny System» skulde prøves dér
OgSt randgaard strandepaa dette Skær.
Men værst tog paa Vej man
Mod Heyman.
Og der kom store, der kom smaa
Fra Gader og fra Stræder,
Åt Valget kunde foregaa
Til Borgerheld og Hæder.
Med Stemmesedler de kom i Haand
Behersked’ af »Ringens» magiske Åand,
Og lod ikke »Klikken»
I Stikken.
Ja, Gud ske Lov, vi kom saa vidt
Med de Repræsentanter!
Nu faa vi nok erothisk Snit
Paa alle Byens Planter!
Du Vælgerskare, som Ordet har havt,
Tag aldrig fra »Ringen» dens Tryllekraft,
Saa faar nok vor Stad sin
Aiaddin!
G j e n n em sn i t s fo to g r a f ie r .
P u n c h
læste forleden Aften i
Berlingshcs
» B l a n
d i n g e r « om en meget interessant Opfindelse af en
engelsk Fotograf. Det var nemlig lykkedes denne ved
ferst a t fotografere en Række Fam ilieportræ tter af en og
samme Slægt, og ved derefter paa én Plade atter at tage
sukcessive Aftryk af disse Fotografier, a t frembringe Bil
ledet af en Fam ilietype, et fotografisk Mellemproportionale
af
hele Fam ilien, med hvilken Type alle Slægtens Med
lemmer havde mere eller mindre Lighed.
Punch,
der al
tid gaar villig ind paa nye Ideer, især naar de udmærke
sig ved den geniale Dristighed og dristige Genialitet, der
altid nyder en
saa
gjæstfri Modtagelse i Berlingskes
Spalter, besluttede øjeblikkelig at drage sig denne Opfin
delse til N ytte. Ved Hjælp af sine talrige, veltrufne Por
træ ter af Folkethingets Venstre, lykkedes det ham i utro
lig kort Tid at frembringe:
Literærhisloriske Prøver
paa
Et nedersachsisk
Konversationslexikon
af G. B.
15. CHRISTIAN RICHARDT
er bekjendt ved
Pastor
Jensen
(i »De-
klarationen
»), en ypperlig Skildring af
en Præst, hvis Eftermand i Embedet
han selv blev.
16. SOPHUS SCHANDORPH
har
kjert Realismens Patentgjedning
paa
L itteraturens Overdrev, hvorfor han
har høstet overdreven Dadel
af
Roman
tikerne. Sin største Styrke har han i
Skildringen
af
n a t i o n al l i b e r a l e
G e j s t l i g e , i Frem stillingen
af
hvilke
han viser sig lige saa n a t i o n a l i sin
s v i n e poliske Humor, som l i b e r a l
mod de Gejstlige. Ligesom Ulysses’
tro Staldbrødre hos Circe, forvandle
Præsterne sig under Schandorph, s Haand
til Svin, der satte paa Sti af Staten og
mæskede af Bønderne nu blive ubarm-
hjærtig slagtede. Vi anbefale Roman-
tikernes brystsvage Generation en Van
dring i Schandorphs Kvægstalde, hvis
kvægende Luft sikkert vil bevirke, at
de overfyldte Maver give den romantiske
Kjærlighed, hvormed de ere stoppede,
fra sig (se:
E t Levnetsløb fo r ta lt p a a
K irkegaarden).
—
Forfatterens Personer
have et naturligt Anlæg til at bande, og
Fanden galer i alle Personer (1ste,
2den og 3die,
S in g u laris
og
P lu ra lis )
hele hans Produktion igjennem. Den na-
tionalliberale Kontrabande har naturlig
vis taget særligt Anstød heraf, meden?
Realismens Bannerførere heri se det
m est bandsatte Kjendetegn paa Forfatte
rens store Begavelse, der bandlyser alle
konventionelle Hensyn. Interessant er
den Oplysning, man i Schandorphs sp i
rituelle Værker faar om Forbruget af
Spiritus her i L andet; det viser sig
nemlig her, at Nationens Livsstyrke
har sit Udspring fra det
aqva vitæ,
der i fuldt Maal nydes af de lavere
Klasser, medens det nationalliberale
Bourgeoisie paa en sørgelig Maade
slappes ved Nydelsen af udenlandske
Vinsorter. Højst af hele Schandorphs
Produktion staarhans D igt mod P lo ug i
«Morgenbladet
». Med de s i m p l e s t e
Midler er her naaet en overordenlig
Virkning, hvoraf Schandorph og Mor
genbladet har lige megen Ære.
«Det Slag
f r a neden af,
det slog
ban godt.»
Stor Popularitet vandt dette D igt
ved Benyttelsen af Udtryk og Vendin
ger, der sædvanlig heres i de af For
fatteren saa yndede lavere Lag i Sam
fundet og som borge godt for hans
Frem tid og med Sikkerhed anvise ham
hans Plads i Literaturen i Nærheden af:
17.
A O. E. SKRAM,
den dyg
tige Tegner af Kvindefigurer, der har
sa t sig et enestaaende Mindesmærke i
Gertrude Kolbjørnsen,
hvis væsenligste
Ingredienser er badende Artillerister,
aandrige (men dog kjødfulde) Guver
nanteben, nogne Fritænkere og paa
klædte Snerper af begge Kjen, sam t ned
ringede Talemaader og Scener — med
og uden Muskler. Han har mærkelig
nok endnu ikke m odtaget den D igter
gage, der dog tilkommer ham ; t hi:
Skram er
d e t
unge Danmarks
V ovehals!
F X y iS .