103
fo rts a t a f han s D a tto
saa med Begejstring og nationale Følelser; Formedelst
Sangen-Ber g' , der er modig og korrekt og ikke i gal
Paryk; formedeis B e r n h a r d t o l s e n men gal i Parykken;
Sommetider fordi det klæder ham; Brill&ngt og Frn Krum,
der skal elske Gustav Ribben, kan ikke og vil hellere have
Tordenskjold fordi der er mere Fut i ham; Hvorfor han
ogsaa er kommen paa Svovlstibæskerne ligesom Kron-
prindsen, som han faar en af; Sendende. Men Koman
danten vil alligavel ikke lukke Fæstningen op for Sangen-
Berg, skjøndt han prøver i alle mulige Roller, som Jern
støber og som Fischer og som Parlament-Tæer og de gjør
ham ikke Noget alligevel. Fordi Svenskerne er saa god
modige; Formedelst Banko; Som man kan se baade paa
Komandanten og Gustav Ribben; Hvorpaa Sangen-Berg
•besejrer Komandanten tilsidst. Fordi han er Publikums
.Yndling og Malles; Og min. Og Ma d s e n gaar med en
Bjørn; Han har skudt.
r*f
Onsdag.
Misangtropmann
og
A d iti.
Da vi koro
op Jaften rømmede Petersen sig og sagde: La heller vær,
Severine, fordi du har ikke Ballangse i Sjælen aa di ing-
vendige Følelser. Ennu; Aa skal ikke gi det Luft i Ube-
kvemmelihedsyttringer; Desangaaende. Fordi du maa huske
paa, at Rens gjorde det osse mest for Indtægtens aa di
finansielle Behaveliheders Skyld. Aa hvorfor skulle vi saa
ikke osse. Åa husk paa. a det ka blie en Bramalivselixir
med Løve aa Gulhane for Balletten aa den fremtidige
Bestaaen. Aa din gamle Mester ville kanskesens have røstet
paa Hodet, fordi han bar nok hat Midgardsormen paa
Scenen, men værendes et histaarisk Dyr aa besongen a
Øglenslager aa ikke en gemen Brilleslange. Aa fordi der var
Mening aa Poesi i din gamle Mesters Værker, maa Du ikke
møde med Urimmelihed aa forlange Annet end Vrøvl aa
Bavl a Nutiden, men være glad; Naar du faar dejlige De-
korasjoner aa Dragter a Gyllib aa P e t e r k r o n , aa
Mosik a P e r s i l i e r u n g , aa elektrisk Belysning, aa en hel
Bunke Battemanger, aa Angtresjatter, aa Peruetter,
aa
Løgter,
aa
Afgusbilleder aa kulørte Sjaler aa Prindser,
aa
Bajerderer,
aa
Ingdianere,
aa
Orientalister aa Torbaner
aa Nejere,
aa
Fru Ty c h sen, aa Girlander, aa Sommerfule,
aa Lotosblomster, aa Lanser, aa Svær, sa Tamperiner, aa
Fløjter, aa store Madkurve, aa altsammen til forhøjet Pris,
aa Noget til Dobbelt, aa ka stikke Ann e r s e n s Manilje
med Spadilje. Desformedelst. Hvorfor Du skal hellere
gøre som jeg aa holle Mund men drikke et Bæger i
Taushed; Til Erindring om din gamle Mester; Som vi
gjorde.
I Attentaternes Tid.
.
F ra de fæle Nihilister
Kan man ikke slippe fri!
Baade der og her og hist er
Venner af det Skarns Parti,
Og til Uro gi’er de Stof
Fler end Lo r i s Hel i kof f .
Ja man træffe kan her hjemme
Nihilister til vor Sorg,
Skøndt dog ikke fuldt saa slemme
Som udi St. Peterborg:
Attentat mod et Palads
Gjælder her blot Rudeglas.
En Slags Nihilist man nylig
Kapred’ her i Staden, hvor
Han en Tid lang fandt Asyl i
Byens gjæstfri Ladegaard;
Men dens Tvangskurs blev han kvit,
Fuld af Frihedssind og Sprit.
Og en Dag han gjorde Mine
Til et snedigt Attentat,
Som en Helvedesmaskine
Viste sig den snu Krabat,
Ladet ej med Dynamit,
Men med *ægte fuselfrit«.
Og med «Spendrups» under Vesten
Fandt han, det var evig Spænd
Mod Amalienborg og Hesten
Mad «sin Stok at styre hen.
Det var ingen Ladestok.
Men maaske en Gradestok.
Og som en forstokket Synder
Stokken han mod Vinduet svang.
Det var klart, han var en Ynder
Af at høre Glassets Klang.
Det var ham en herlig Spas
At slaa Glasset rent i Mas.
Men kun liden Glæde er det,
Ved sit Sjov han faar i Stand;
Han i Brummen bli’er beværtet
Med det bare Bred og Vand.
Saadan gaar det, naar man sla's
Vil med Kongens Rudeglas.
Læser, skaan dig selv for Smerter
Og spil aldrig slig Hasard,
Slaa ej Klør i Fyrstehjerter,
Og i Ruder Kongen spar,
For i den Kulør du »Whist*
Spille maa Fallit tilsidst.
2) Type paa en mo d e r a t
Venstremans. Her fremtræder
især et Par meget store Ører,
Høgsbros Kalot samt Thomas
Nielsens kraftige Underkjæbe
— Panden minder om Bal
thazar Christensen.
3) Type paa en ud-
t r a a d t Venstremand. Over
ansigtet og Næsen ere Zahles,
Munden og de stærke Tygge
redskaber Taubers, Skjæget
Leths og endelig det hvide
Halsbind ogFlipperne Albertis.
Af disse tre Gruppetyper
er det saa endelig lykkedes
at fremstille en Gjennemsnits-
type paa en Venstremand i
det Hele taget. Han ser
saadan ud:
O v e r lam p e p u d s e r e n s D a gb o g ,
T i r s d a g .
Tordenskjold i Kasino,
som Malle og jeg
1) Type paa en rad i b al
Venstremand. Man ser tyde
lig her, at det er Chresten
Be r gs Åand', der paatrykker
denne Gruppe sit Stempel.
Brillerne ere Bergs, Hatten
Tangs og kun Ridderkorset
minder om Christoffer Krabbe.




