Previous Page  110 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 433 Next Page
Page Background

103

fo rts a t a f han s D a tto

saa med Begejstring og nationale Følelser; Formedelst

Sangen-Ber g' , der er modig og korrekt og ikke i gal

Paryk; formedeis B e r n h a r d t o l s e n men gal i Parykken;

Sommetider fordi det klæder ham; Brill&ngt og Frn Krum,

der skal elske Gustav Ribben, kan ikke og vil hellere have

Tordenskjold fordi der er mere Fut i ham; Hvorfor han

ogsaa er kommen paa Svovlstibæskerne ligesom Kron-

prindsen, som han faar en af; Sendende. Men Koman­

danten vil alligavel ikke lukke Fæstningen op for Sangen-

Berg, skjøndt han prøver i alle mulige Roller, som Jern­

støber og som Fischer og som Parlament-Tæer og de gjør

ham ikke Noget alligevel. Fordi Svenskerne er saa god­

modige; Formedelst Banko; Som man kan se baade paa

Komandanten og Gustav Ribben; Hvorpaa Sangen-Berg

•besejrer Komandanten tilsidst. Fordi han er Publikums

.Yndling og Malles; Og min. Og Ma d s e n gaar med en

Bjørn; Han har skudt.

r*f

Onsdag.

Misangtropmann

og

A d iti.

Da vi koro

op Jaften rømmede Petersen sig og sagde: La heller vær,

Severine, fordi du har ikke Ballangse i Sjælen aa di ing-

vendige Følelser. Ennu; Aa skal ikke gi det Luft i Ube-

kvemmelihedsyttringer; Desangaaende. Fordi du maa huske

paa, at Rens gjorde det osse mest for Indtægtens aa di

finansielle Behaveliheders Skyld. Aa hvorfor skulle vi saa

ikke osse. Åa husk paa. a det ka blie en Bramalivselixir

med Løve aa Gulhane for Balletten aa den fremtidige

Bestaaen. Aa din gamle Mester ville kanskesens have røstet

paa Hodet, fordi han bar nok hat Midgardsormen paa

Scenen, men værendes et histaarisk Dyr aa besongen a

Øglenslager aa ikke en gemen Brilleslange. Aa fordi der var

Mening aa Poesi i din gamle Mesters Værker, maa Du ikke

møde med Urimmelihed aa forlange Annet end Vrøvl aa

Bavl a Nutiden, men være glad; Naar du faar dejlige De-

korasjoner aa Dragter a Gyllib aa P e t e r k r o n , aa

Mosik a P e r s i l i e r u n g , aa elektrisk Belysning, aa en hel

Bunke Battemanger, aa Angtresjatter, aa Peruetter,

aa

Løgter,

aa

Afgusbilleder aa kulørte Sjaler aa Prindser,

aa

Bajerderer,

aa

Ingdianere,

aa

Orientalister aa Torbaner

aa Nejere,

aa

Fru Ty c h sen, aa Girlander, aa Sommerfule,

aa Lotosblomster, aa Lanser, aa Svær, sa Tamperiner, aa

Fløjter, aa store Madkurve, aa altsammen til forhøjet Pris,

aa Noget til Dobbelt, aa ka stikke Ann e r s e n s Manilje

med Spadilje. Desformedelst. Hvorfor Du skal hellere

gøre som jeg aa holle Mund men drikke et Bæger i

Taushed; Til Erindring om din gamle Mester; Som vi

gjorde.

I Attentaternes Tid.

.

F ra de fæle Nihilister

Kan man ikke slippe fri!

Baade der og her og hist er

Venner af det Skarns Parti,

Og til Uro gi’er de Stof

Fler end Lo r i s Hel i kof f .

Ja man træffe kan her hjemme

Nihilister til vor Sorg,

Skøndt dog ikke fuldt saa slemme

Som udi St. Peterborg:

Attentat mod et Palads

Gjælder her blot Rudeglas.

En Slags Nihilist man nylig

Kapred’ her i Staden, hvor

Han en Tid lang fandt Asyl i

Byens gjæstfri Ladegaard;

Men dens Tvangskurs blev han kvit,

Fuld af Frihedssind og Sprit.

Og en Dag han gjorde Mine

Til et snedigt Attentat,

Som en Helvedesmaskine

Viste sig den snu Krabat,

Ladet ej med Dynamit,

Men med *ægte fuselfrit«.

Og med «Spendrups» under Vesten

Fandt han, det var evig Spænd

Mod Amalienborg og Hesten

Mad «sin Stok at styre hen.

Det var ingen Ladestok.

Men maaske en Gradestok.

Og som en forstokket Synder

Stokken han mod Vinduet svang.

Det var klart, han var en Ynder

Af at høre Glassets Klang.

Det var ham en herlig Spas

At slaa Glasset rent i Mas.

Men kun liden Glæde er det,

Ved sit Sjov han faar i Stand;

Han i Brummen bli’er beværtet

Med det bare Bred og Vand.

Saadan gaar det, naar man sla's

Vil med Kongens Rudeglas.

Læser, skaan dig selv for Smerter

Og spil aldrig slig Hasard,

Slaa ej Klør i Fyrstehjerter,

Og i Ruder Kongen spar,

For i den Kulør du »Whist*

Spille maa Fallit tilsidst.

2) Type paa en mo d e r a t

Venstremans. Her fremtræder

især et Par meget store Ører,

Høgsbros Kalot samt Thomas

Nielsens kraftige Underkjæbe

— Panden minder om Bal­

thazar Christensen.

3) Type paa en ud-

t r a a d t Venstremand. Over­

ansigtet og Næsen ere Zahles,

Munden og de stærke Tygge­

redskaber Taubers, Skjæget

Leths og endelig det hvide

Halsbind ogFlipperne Albertis.

Af disse tre Gruppetyper

er det saa endelig lykkedes

at fremstille en Gjennemsnits-

type paa en Venstremand i

det Hele taget. Han ser

saadan ud:

O v e r lam p e p u d s e r e n s D a gb o g ,

T i r s d a g .

Tordenskjold i Kasino,

som Malle og jeg

1) Type paa en rad i b al

Venstremand. Man ser tyde­

lig her, at det er Chresten

Be r gs Åand', der paatrykker

denne Gruppe sit Stempel.

Brillerne ere Bergs, Hatten

Tangs og kun Ridderkorset

minder om Christoffer Krabbe.