114 / 433
107
der skulde kunne holde en Økonom ifom lter
og
til alle de
andre Udgifter og Indretninger, som for Ex. der var kom
men en hel ny Gaslygte paa Vesterbro, og der korn et
Dobbeltspor ved Frederiksborggade, og derfor heller ingen
Gaffe! ved Frederiksborggade, og »aar saa Folk klagede
alligevel, var det bare, fordi de ikke forstod sig paa
den kommunale Stadsekonomi, og han forstod sig heller
ikke paa den, men Heymann vilde han ikke vælge alligevel.
Det idiotiske Medlem
havde stem t paa Brix for
Efterslægtens og Traditionens Skyid og paa Bager Lich-
tenberg, fordi hans Navn tydede paa, han vilde pirre op i
Gassen, nem lig ved at tænke paa Geethe, der havde sagt*
Lieht! - mehr Lichtenberg! Han skulde saamæn heller
ikke havfr noget imod at vise Heymann den lille Villighed,
hvis han ikke havde syntes det var Synd at overlæsse
Kommerseraadcn ¡ned alt det Arbejde netop nu, da han
skulde tage imod Nordenskjbid, og ban og Erelev skulde
være baade her og der og Geografer tillige, og desuden
havde sine egne sraaa Pengefonetninger at passe og des
uden Skydebanen, og han vidste, Heymann var en Ordens-
mand og havdo til Skjoldmærke «Alt paa sin rette Plads®,
og nu trode han virkelig, Heymann var paa Bin rette
Plads, nem lig udenfor Porten.
Det theologislte Medlem
kunde ikke gaa ind paa, at
Ålt. skuide være paa sin rette Plads, for saa skulde Fischer
jo ikke være K ultusm inister, og han var jo dog et Stor
kors for Landets Gejstlighed.
Det realistiske Medlem
kunde godt forstaa, at det
Hele var begrundet i det samme rasende Had og dcu
samme bornerede orthodoxe Anskuelse, der havde drevet
vor største Filosof og mest begavede Landsmand i dette
Åarhundrede i Landflygtighed. Nu var der tom t paa
Frue-Plads. Hvor var nu Brandes med sin Diogenes-Lygte ?
Hvor var de halvanden Mand! Hvor var D rachraanø? 1
Rungsted. Hvor var Schandorph?
—
Det idiotiske Medlem:
P aa Finansloven.
Det realistiske Medlem:
Ja han var der endnu, men
hvor længe blev han der. Og hvor var Heymann
?
Filisterne
havde drevet vor mest begavede Kommerceraad ud af deres
Kreds.
Ved deres ægyptiske Kjødgryder havde de svoret
ham Risches. Brandes og Heymann skulde staa som det
nittende Åarhundredes Martyrer i Danmark.
Dirigenten
fandt, der var en hel Del j, hvad Realisten
havde beklaget sig over.
Maaske kunde man ved lidt
Diplomati opnaa Et eiler Andet for Ex. udvirke, at Hey
mann blev Docent og Brandes Borgerrepræsentant, hvortil
han jo med sit Fjendskab til de hjemlige Institutioner
kunde være ganske godt Bkikket. Da Spergsmaalet Hennan
Bang imidlertid ikke Jod sig lese saadan uden videre, vilde
han foreslaa at henvise Baavel dette som de øvrige An
dragender til at Udvalg.
D ette vedtoges og Udvalget kom til a t bestaa af
det kommunale og det idiotiske Medlem.
Dirigenten
bemærkede h ertil, a t da han nu ansaa j-
denne Sag for vel forvaret, vilde lian gaa over til R e
daktionens indre Anliggender.
D erefter blev Dørene lukkede.
•
F ra o t e h f c u l s -Ø e n ^ ^ /
S e t storbritaniske Parlam ent
Har
netop
for
nylig,
som
Vel bekjendt,
Sit lange og virksomme Levned endt.
I sex Aar vared dets syndige «Leben»;
Lord Beaconsfield viste sig snedig og sleben,
Og Majoriten var slet ikke kneben.
Dog drog han Opløsningens Glavind af Balg
Og appellerer til den Art af Salg,
Det kaldes i England for «frie» Valg.
Han mente, at Tiden var endelig
kommen
For hans Politik, da Folkedommen
Faar Lov til at sige, hvad den synes om’en.
Hans Hær trækker op ander fuld Musik
Om den imperative Politik
Og
alle
de Prygl,
som
Afghanerne fik.
Ja , leve den store Profet D israeli!
V erdensregeringen tag er han Bel i
j
Og Posen h a r han det reneste Mel i
Han raaded’ for Fredsvæ rket i B erlin ,
Han voldede Zolufyrstena ISuin
Og
skjænked for B ritterne Cyppervin.
Den russiske Bjørn har han nappet ved Halen,
Han slog den p aa F lu g t med en K ræmm eralen
Og han har kjøbt Aktier i Suezkanalen.
Og al denns Hæder og straalende
Glans
E r vundet saa godt som ved lu tte r
Finasta-
Operationer til Ses og til L ands!
Se, det er Lord Beaconsfield-Litaniet,
\
Der synges i Kor af hele P artiet
I
Haab om at fange Vælgere
i’et
I H alsen bliver man slet ikke træ t,
Og P a rtie t ligger unæ gtelig siet
Ikke saa g alt for en Jødekvartet.
Og heldigvis ikke det L andet skorter
paa Vælgermasser af
prima
Sorter,
Besjæled’ af Patriotism e og P orter.
M anchesterpartiet faar nok sit Fidt,
Gladstone faar sagtens af Stemmer for lidt
Og Irernes Helvede bliver gjort hedt.
Men man
skal dog ikke af Fryd sig beruse,
Thi hvilket Parti, der saa lader sig knase,
Saa bli’er Parlamentet — to Kræmmerhuse.