270 / 433
262
S a r a h !
Mel.: Den Skjennegaar ind i sit attende Aar.
Paa Kongens Nytorv, hvor før var saa tyst,
Hvor Scenen stod øde og tom,
Der bliver paa en Gang saa livligt og lyst:
En Nyhed med Po
3
ten der kom;
Fra Kvistender hviskes,
1 Kjæld’ren der tiskes,
Den Nyhed var saare pikant;
Historier opdiskes
Og andre opfriskes;
Men Noget deraf er dog sandt.
Man hører, at «Chefen» er i Paris,
— Gid han og «Agenten» maa kunne forli'es! —
Sarah, Sarah
Faas ikke til billigste Pris.
Den stiger, den stiger Forventningens Flod;
Paa Gader og Stræder man snart
Kun hører en Lovsang om Fallese ns Mod,
Og hvor det er dejligt og rart;
Begejstringen stiger
Ved Fotografier
I Vinduet paa Bergmanns Butik.
Til Lommen det svier,
Men derom man tier,
Man faar ikke Sligt for en Slik:
Om siden man skal gaa i Skjorte bar,
Hvad siger saa det, naar blot set man har
Sarah! Sarah! —
Den store Sarah Bernhardt.
Til Kampen ruster sig Sjovernes Hær,
Der drikkes saa mangen en Dram,
Thi høstes ej Kroner i hundredvis her,
Saa var det for «Lavet» en Skam.
Ambrosius’s
Stjerne
Gaar ned i det Fjernt*
— Hvad er vel mod «Sarah» «Emil»!
Vi hylde den gjerne
Den ny, den moderne
Den franske, den fremmede Stil;
Ja selv om det var Portugisisk og Spansk,
Naar barestens Sproget ikke er Dansk.
Sarah! Sarah!
«Hr, Sørensen* elsker Dit Fransk.
Og Ohlenschlægers og Shakespeares Vers
Paa Pulterkammeret maa,
Ej Fader Holbergs plumpe Kommers
Vor Tid kan længer forstaa.
Med Ægteskabsdramer,
Hvor Tonen infam er,
Med
L ’étrangere
og
Froufrou
For tvivlsomme Damer
Der gjøres Reklamer
Af Scribe, Dumas og Sardou;
Men saadan er Smagen i Danevang.
Snart tolkes kun Folkets æstetiske Trang
Af Sarah! Sarah!
Af Sarah — og af Herman Bang!
Velgjørende. Efter sikkert Forlydende bar
Kbhvns Billetsjover-Societet som Anerkjendelse af
den Velvilje, der altid er vist dets Medlemmer
{baade inden- og udenbys) fra Teatrets Side, lovet
at rive Teaterskaret ned, for at der kan blive
Plads til den nye kunstneriske Indkjarsel.
Statistiak-topografisk Beskrivelse
af
Kongeriget
Danmark
.-v,
i 1880.
(Fortsat.)
Skibsfarten
er overmåde udbredt her i
Landet, fordi der er saa meget
Vand at sejle i, at der ingen
Fare er, for at det skal slippe
op.
Skibene kaldes Landets
flydende Kapital i Modsætning
til de faste Ejendomme, som
rJ
dog ogsaa kunne gjores temmelig
flydende, saadan som paa Yo-
drofsvej i Tordenvejr, hvorom
Rotter om Bord
Agt paa mit Ord —
E
hlers
er
lille,
Faren
er sto r!