274 / 433
266
Fra Venstres SommerudHugter.
i n .
H
ø
GSRBO svang sig fra sin skjulte Rede
Blandt de Moderates triste Fløj,
Sang om B
erg
med uforsonlig Vrede,
Sang om Enigheden, der var sløj.
Fatted ’ du den Klang i HøGSBROS Trille?
Ekko gi’er den tidt i Tingets Sal;
Prægtigt er det intet at bestille!
Kjær er B
usk
og D
am
og B
erg
og D
a h l
!
B
erntsen
slog saa monotont og ene
For en liden F lok paa Strængene.
Varmt i Vejret var det, mens han rene
Ord gav C
hresten
B
erg
for Pengene.
Fatted ’ du den Klang i BERNTSENS Klage?
B
ergs
og K
auffmanns
Pagt paa H o ’edet gav
Han, forinden han fik Tid at drage
Til S t o c k h o l m ved FISCHERS Støttestav.
Naar vor Sang om «Danmark» frem sig svinger*
Toner den saa blidt som K
rabbes
Slag,
Mild og glad som Lærkens Stemme klinger,
Hver Gang SCHELDE har en romersk Dag.
Venstres Sange røre vore Strænge,
Derfor slaa vi dem paa samme Vis,
Om de pæne Godtfolk sammen hænge,
Om de skjændes, eller de forli’es.
Brantatilhe ¿StiMtiøncr.
e fte r U ly s s e s c o n I t h a c i a . 2.
?Perfcnerne:
lîlt)
6
fe
8
......... ..
Jpt. 58erg.
fêlpiflats .................. S e n 2 S3uff.
gørere øg SRenige af afle partier.
WERG i K o l d i n g slog sin klare Trille,
T og fra Munden HØRUPS grønne Blad.
Venstres Hærlov røg, og det var ilde,
Derfor BojSEN fik sin varme Mad.
Fatted’ du den Klang i C
hrestens
Tone?
Højt den klang i Diskussionens Kvalm,
Sang, saa det gav Gjeniyd, at i Skoene
Og i Støvlerne er ren hans Halm.
#erg. §0ret 3 gobe ferrer! fjJrenb ui begqnbe
Seletjvingen, er bet bebft at fïiffe $en§ SSufï til Îtrig§=
minifteren, rneb en DIie*©ren i §aanben at tiibqbc
Ijam 5reb, om i>an cil ooerlecere o§ §ceriot>en!
$ufk.
%
gobe ferrer! jeg rnibe gjerne 0nfte, at
en anben maatte cœre SCmbaêfabcur ;
ii)i
bet fanb ijenbc
ftg, at $auffmanb, fom er en Îjafiig Éîanb, funbe flaa
Ipouebet neb i 9ftat)en paa mig, faa ftob jeg ber t en
Sïïaabe uben §oceb!
Cfeundt i Landet lød det Rædselsbud:
FlSCHER gaar af Kabinettet ud!
— Højrepressen stiller i Gevær paa Vagt,
Skøndt de for Resten ad ham blæse.
Damerne besvime og gjøre Spræl:
O Gud! De Afskum slaar harn vist ihjel!
Og til Sorg og Harm for «den bevidste Magt»
Gaar han fra Pladsen med en «Næse».
FlSCHER
ud af Kancelliet smidt!
Aldrig trode man, det kom saa vidt!
Dass-Avisens
Jøder klage højt i Kor:
Israel! strø Aske om din Pande!
Morgenblad,
til «Rotterne» du gaar,
Og T
ang
, dit Venskab haarde Prøver faar.
R y sen s t en , iklæd de Vandmænd Sørgeflor!
F
ischer
sank i Styrtebadets Vande!