S_Punch_1880

27X

usikalske Nyheder.

For kort Tid siden er udkom

met: «Syngetavle til Brug for Frue Kirkekor i An

ledning af Tavleombæringens Afskaffelse», udarbejdet af

H. Umbug, Kantor ved Kathedralen i Sanne fjord.

Denne Syngetavle, der danner et nødvendigt Supplement

til Udarbejderens mangfoldige Træffeøvelser, afgiver san-

nelig et træffende Vidnesbyrd saavel om Udgiverens

uovertræffelige Øvelse i at træffe de rigtige Steder at

faa «sine» Arbejder anbefalede paa, som om hans for

træffelige Studier af Koralnoder og Moralunoder. Da

det tillige træffor sig saa heldigt, at disse Musiktavler

allerede i længere Tid have været kjendte i Tyskland,

tør det tillige anses for afgjort, at Udarbejderen ikke

har til Hensigt at gjøre Propaganda for Fremtidsmusiken.

Statistisk-topografisk Beskrivelse

Kongeriget Danmark

i 1 8 8 0 .

(Fortsat.)

H&andværk

Fabrikdrift.

Paa Grund af, at Dan

mark er et agerdyrkende Land,

kan det d et ikke betale sig

at være Haandværker i det.

Det eneste Haandværk, der

ferer til Noget, er det politi»

ske. Det er ikke videre svært

at lære, for hvem der har

naturligt Anlæg. Dette be-

staar i tre Ting: Selvtillid.

Ærgjærrighed og Mundlær. Uddannelsen sker paa følgende

Maade.

Den vordende Politiker maa først og fremmest ikke have

lært Noget ordeuligfc. Han maa derimod vide lidt Besked om

Alt og derfor læse alle de Aviser, han kan faa fat i. Derefter

maa han tilbringe nogen Tid paa en Højskole for at

glemme alle de Rester af Kundskaber, der maatte være

bievne hængende.

Han maa derefter gjennemgaa et

Kursus i Gammel fransk Vin og landlig Portvin, hvorefter

det tilstedes ham at gjere Svendeprøve ved næste fore

faldende Fællesspisning, hvor det overdrages ham at ud

bringe et Leve for Folkets gjæve Førere, Frihedens, ja

Folkefrihedens nidkjære Talsmænd, Demokratiets opofrende

Bærere o. s. v. Herfra avancerer han til «en lovende

ung Politikor, der vistnok har en Fremtid for sig*, og

bliver derpaa efter nogle Aars god og tro Tjeneste belønnet

med en ledig Folketingskreds med Forpligtelse til at elske

og ære B e r g og holde Mund, naar han taler til Kra bbe .

I _Byerne er Uddannelsen dog meget forskjellig herfra,

Her gjer det ikke saa meget, at man kan Et eller Andet,

men det fordres derimod ubetinget, at man skal kunne

give gode Middage og holde fine Cigarer. Saa kommer

det for Resten bare an paa at invitere de rigtige Folk til

Middagene.

De flittigste af alle Haandværkere ere Tømr a er -

mæ n d e n e , som altid begynder deres Arbejde lige i

Morgenbrækningen,

Af Fabrikker ville vi forst og fremmest nævne B ryg

g e r i e r n e , da disse fabrikere det for hele Befolkningen

saa uundværlige ØL Vi ville begynde med det bajerske,,

Bagefter kommer tyndt 01. Den rigtigste Bajeskolbrygger

erKaptajn J a c o b s e n , livis Øltappernakel hedder C a r l s b e r g .

Her regerer han uafhængigt. Han havde tidligere ind-

gaaet en Alliance med forskjellige Smaastater, som i

Tillid ti! hana Beskyttelse tappede Publikum paa det

allerskændigste, men J a c o b s e n gjorde dem en slem ø l-

tappenstreg i Regningen, idet ban paa en Gang satte

Tappen i Tønden og uddrev de Uværdige af Templets

Forgaard. Foruden ø i fabrikerer han en Mængde Mønt,

som han bruger til at betale de Musæer og Kunstværker

med, som Rigsdagen er for kneben til. Men da Ex-Kul-

tusminieter F i s c h e r fandt paa at ville frembære Øloffer

til de Billedstøtter, J a c o b s e n vilde oprejse i Kunstens

Tempel, blev han skumvred og gik i Gjæring. Det er

herom, Folkevisen synger:

Tip Tap Tønde!

Nu kan Fischer selv begynde!

Hans Søn, den unge Brygger J a c o b s e n fabrikerer

Kunsthistorie og Monumenter. Af andre Fabrikker skulle

vi nævne Hr. F r o s t s ’s Fabrikation af Exportartikler til det

engelske Marked, fremdeles

Morgengnavets

Eddikebryggeri

og Snavset-Linned-Damp-Vaskeri og Farveri,

Dass-Aviscns

lille, men i god Drift værende Fabrik for Tilvirkningen af

Politiretsreferater, samt endelig den af Kammerherre

F a l l e s e n oprettede og ledede Fabrikation af Debutanter.

Denne foregaar ved Hjælp af en stor Udnigningsmaskine

paa Kongens Nytorv, hvor der hvert Aar udruges Elever,

der atter i Løbet af forbavsende kort Tid opklækkes til

smaa 8kuespiller~Emner. Disse smaa Theaterkyllinger

faa imidlertid sjelden Lov at blive ret fede , da de i Re

gelen nedslagtes af Kritiken for næste Dag at serveres

som Spalteføde

(Poulets

vol

vent du Fallesen).

(Se herom nærmere: Kunst.)

(Fortsættes).

Nr. 4 svævede som en Svaneham ned

over de runde Skuldre. Paa Ryggen

var der en P let, som af Haarolie,

men hun ænsede den ikke.

Skal jeg blive ved??

Et Suk! Var det et Suk? Det

var saa aandeagtigt, saa uligt et men

neskeligt Væsens Klagelyd, at havde

man ikke vidst, at der i enhver tung

Melodi er en Kvinde, der sukker,

kunde man have troet, det var en Ko

leraflue, der flej igjennem Stuen. Og

dog var det et Suk. Hun stod foran

Spejlet, streg med den ene Haands

Pegefinger langsomt og ligesom i

Tanker henad en Vorte paa Kinden.

Det var en styg Vorte. Den gulbrune

Farve i Underkanten var ligesom for

tættet i den overste Del, der med sin

dunkle Led næsten lignede en Blæk

klat; men øverst oppe i denne Blæk

klat voxede der et langt, guldglindsende

Haar frem, der krøllede sig sagte og

melankolsk i den yderste Spids.

Skal jeg blive ved???

Hendes højre Haand famlede

nervøBt efter Noget. Vi ere Alle raf

finerede, Alle blasserede, Alle nervøse.

Hun var i højese Potens greben og

plaget af denne Tidens nagende Kaal-

orm.

Men hun var jo ogsaa en

Kvinde,

Trætter jeg Dem, min Fruo?

Skal jeg blive ved?

Der foer en f em, sex Skygger

over hendes blege, marmorhvide Pande,

Hnn skjælvede let; trak en Skuffe ud.

Breve! Var det et Brev fra h a m , hun

søgte! Nej, hun ledte et Øjeblik, saa

tog hun en lille aflang Æske op af et

hemmeligt Rum i Skuffen. Der foer

atter en Gysen igjennem hende. Blon

derne paa hendes Friserkaabe dirrede

som i undertrykt Smerte. Men kun et

øjeblik.

Saa tog hun sig sammen,

aabnedc Æskens Laag, tog Noget i

den mellem sin Pege- og sin Tommel

finger, hvis lange, rosenrøde Negl

klemte sig fast og sikkert om det.

Hun puttede det hasUgt i Munden

og sank det. Var det Gift? Nej! Det

var en Brandreths Pille. ||

Skal jeg blive ved ? ! ? !

Hr. Manba ng.