286 / 433
278
Sa rah !
/[A
kan kan sagtens gjøre Nar as
Suk og Sorg og Taarers Strøm;
Ak, men borte, væk er Sarah,
Borte — som en Drøm!
Rind min Taare tung og klar a’
Mine svulne Øjelaag!
Fjernt fra Danmark flyver Sarah
Paa sit Sejerstog.
Ensom, øde, som Sahara,
Solstegt ligger Kjøbenhavo:
Thi Oasen, det var Sarah,
Skjønne, stolte Navn!
Kunstens straalande Tiara
Smykked hendes gyldne Lok.
Fire Gange saa jeg Sarah
— Ak, men langtfra nok!
Jeg bli’er snart en Dromedar a'
Lutter Sorg og Kjedsomhed;
Thi af Alt, foruden Sarah,
Er jeg led og kjed.
Sod han var, som Demerara-
-Sukker kjøbt i Aagaards Bod;
Glad jeg gav paa Stand for Sarah
Baade Liv og Blod!
Tom staar Salen — Ingen Sarah
Paa Plakaten — Ingen Ting!
Maaske «Vaarluft» eller «Phara-
-os» famøse «Ring».
Strøm da Taarer! Flyd saa Para-
-plyen bliver vaad dera’.
Mine Tanker gaa med Sarah
Til Amerika.
Mørk i Hn jeg er som «Lara»,
Byronsk stemt, min Sjæl er træt
Sorgen er saa tung — ja Sarah!
Li’e saa tung, som Du ør let.
Hvad der laa om Smørret.
logensen stod i Bu
tiksdøren. Han saa angreben
ud.
Solens Pile havde
strejfet hans Næseryg og
pilletForskalningenaf samme,
samt tatoveret hans Pande
med rødbrune Fregner af
Størrelse som en Ti-øre.
Ikke desto mindre stod
I
L I Mogensen med hele den
Dødsforagt, der altid har været et Særkjende for det
nordiske Vikingeblod, midt i den stegende Sol og lod
sit Blik glide ud i det Fjerne, medens et Udtryk af
yderlig Haabløshed dirrede i Fedtet, der laa i svul
mende Puder over hans stærktbyggede Kjæveben. Han
stirredo aandsfraværende paa
Punch
og strakte
Haanden ud efter enDunk Anchiovis, medens der bob
lede et Suk op gjennem hans kjødfulde Halsre
gioner.
*
Sarah!» mumlede han — «Sarah!»
Derpaa satte han Anchiovisdunken med et Kladsk
ned i Hovedet paa en røget Mattjes-Sild, der i længere
Tid havde betragtet ham med et forbavset Udtryk i
sine tommeØjenhuler, strøg sig med Bagen af Haacden
over Panden, lagde derpaa med en næsten tænksom
Mine Fingeren paa Manden, tog
Punch
ved Armen
og førte ham som en rigtig dreven gammel Theater-
sammeusYoren hen i Butikens dunkleste Krog under
et Knippe Bergfisk, der som stumme Vidner hang ned
fra Loftet og vendte deres døveste Øre til. Her vejede
han et Pand frisk duftende Græssmør af til
Punch.
Denne Gang dokkede han dog ikke ned i den sædvan
lige Papirsskuffe, men fremtog forsigtig af sin lille
skrutryggede Pult et sammenfoldet, rosenrødt, duftende
Stykke Papir, paa hvilket
Punch
skimtede nogle af
en Damehaand henkastede Linier. Han svøbte Smørret
deri.
«Sarah!» rumlede det igjen dybt nede i hans
Mellemgulv, og med en stor Haandbevægelse tilkjendegav
han
Punch,
at Åvdiensen var til Ende. Da
Punch
drejede om Hjørnet, saa hanendnu i den aabne Bu
tiksdør Mogensens statelige Skikkelse ufravendt stir
rende i Retningen af Kongens Nytorv.
Efter at have lukket Døren til sit Studerekammer
og for en Sikkerheds Skyld hængt sin Slaabrok for
Nøglehullet aabnede
Punch
med af nervøs Ophidselse
dirrende Hænder Papiret. Hans Haab havde ikke
skuffet ham: Hvor havde dog Mogensen erobret denne
kostelige Skat? Var den funden paa Kongens Nytorv
eller var den tabt udenfor
Dassavisens
Kantor? Dog
nej! Dér gaaer Intet tabt. Og allermindst saadan en
Fangst. Paa Papiret stod der:
dntfttttion» de
SopmAckjh*
p a r
SamA «6....................
Derpaa fulgte en Del Notitser paa Fransk; men
da
Punch
har en Del udenbys Abonnenter, der jo
ikke i denne Tid har gjennemgaaet det samme glim
rende Kursus i Fransk, som Hovedstadens Beboere,
ser
Punch
sig foranlediget til for disses Skyld at over
sætte Notitserne paa Dansk, idet han dog for ikke helt
at tage Buketten bort — og
Punch
vilde nødig røve
Sarah hendes Buket — gjengiver enkelte Brudstykker
paa Fransk. Notitserne lød saaledes:
Ankomsten.
Festlig Modtagelse!
L e chambellanl
— Repræsen
tanter for Beanmonden, saasora
Monsieur Loudovic Aa-
gard, trés charmant, — Monsieur Watt-,
—
Le plus
grand comédien danois, Monsieur
B r u n ,
trés grand en
v e r i t é !
— Andre danske Skuespillere men knap saa store.
—
Le
fam eu x Correspondent de Figaro, M sr.
F r o s t ,
komplet Gentleman ligesom Redaktøren af det vigtigste
danske Blad,
Monsieur Passepartout
— Bladet hedder
le »Dagsavis,»
men udtales paa Dansk
le D assavis.
—
To hundrede tusinde Mennesker raabe: «
Vive Sarah
B ernhardtl Les gam ins
raabe: ÆhHurræh, hvilket betyder
det Samme paa Dansk. De Danske ere et høfligt Folke