282 / 433
274
Blandet Patriotisme.
3tevad kan dog Godtfolk ikke hitte paa?
— Det samme Blad, der føler sig ansporet
Til for vor Talefrihed djærvt at slaa,
(Især naar OLE
CHRISTENSEN
har Ordet,)
Kan for Exempel ikke ret forstaa,
At den Ret hører ogsaa til ved Bordet.
— Her er kun Ordec frit, naar
Morgenbladet
Og
B i s m a r k
allernaadigst
v il
tillad’et.
Ja, hvad kan Folk ej hitte paa, hvis franske
Tendens kun Galliens Gift til Indtægt ta’er,
Som glemmer, at endnu vi dog er danske,
Og endnu aldrig Pikkelhue bar, —
E t Fænomen, hvoraf for Resten ganske
Bestemt ej
Morgenbladet
Æren har. —
Dets Venner har gjort alt, hvad de formaade
' For at «forvanske» Landets Hær og Flaade.
Ja, hvad kan Folk ej hitte paa her hjemme? —
Nys har en lille, men en udvalgt Flok
A f vore «Forsvarsbrodres» faste Stok,
Hvis Heltegjerninger ej gaa af Glemme,
Fordi de mildest talt var noget slemme,
Men som har Selvtilfredshed mer end nok,
Sig ganske ugenert i Pressen dristet
Til Lavelse af Sejerstegn for
ISTED
1
Dybt brænder end i Danmarks Bryst et Saar,
Som ej bør rives op af slige Hænder.
— Vi véd for godf, hvor
ISTEDLØVEN
staar,
Og hvor i Trældomskaar den skærer Tænder.
Men hvis en Gang Oprejsningstimen slaar
Og Lænken brister, som dens Lænd omspænder,
Vil Folket nok et Sejerstegn sig sætte, men
Paa rette Tid og Sted og af de rette Mænd.
Og er de rette Mænd til denne Kunst
En Flok af Godtkjøbskrigere, hvis Hjerne
Omtaaget er af Vigtighedens Dunst?
En Bad s kær, som paa Kristianshavns Kaserne
Barbered’ Hærens Saarede omsonst?
En «Høvedsmand», som
D y b b ø l
skulde værne,
Men altid var den første til at dække sig?
— Nej, den Slags Folk bør helst gaa hjem og
lægge sig.
Jlrantatifk ¿Situationer.
II. $ra Sørhan&lutgcritcg
(grit efter Ulysses non Ithacia. 4. 2lft.)
Serienerne:
MltjSfeS
...............................
£r.33erg.
@ f)ili(in.....................................
-
up.
Dtabifale, SDio&erateog llbtraabte t forfljeflige ©tiffeljer.
J
Jilrrg. 91$ £>imtnei, er bet mueligt, ot faabant
lan nære til i Siaturen ?
$ønip. §uab er nu paa $cerbe, eber§ iftaabe?
$erg. 91$, §øg$bro, §øg§bro! $nab enbt f>ar
jeg gjort big, at bu faalebeå fiulbe øne bine £rolbom3
ifunfter mob mine ijæte, troe ©talbbrøbre?
$ørup. @r be ba bienen forlyet?
fkrg. £ør, £>ørup, en forunberlig ^enbelfe, ijoi§
Sige itfe er I)enbct ftben ben
8
be 9?onember. $eg Ijar
nu i btéfe 4 Uger oocrlagt meb mine ©talbbrøbre om
at gine *Jif$er en brugelig ©folelon. Si nare aHerebe
fccrbigc til at gjøre rent So’rb, ba §øg£bro,
faaer.beet
^erom, for at ^inbre mit forjæt, neb Urolbbom
gjorbe en §ob af mine ©talbbrøbre gar.ffe beftialffe.
^ørup. @
9
, bet ianb iffe nære mueltgt, naabige
§erre, (jagte) tt)i be nare jo beftialffe tilforn.
$erg.
21
$, bet er alt for fanbt §ørup.
!yeg
tcenfte førft, at mine Stiller flog mig feil og nare
blenne fornanblebe til tJiyeergla§. Seg talebe berfor til
bem; men i ©teben for ©nar grrjntebe be tmob mig.
9Jlen fe, ber fomme be!
*
0
* i®?
bet længere,
(©aar bort grcefcenbe. Stauber,
2
liberti og flere tomme inb.)
Jjørup. £>a, fja,
gib SDroHen fplibe jer ab
alle fammen! nu Ijar jeg albrig feet 9Jlagen!
Snuber.
øb, øls, Øb, øL ølj!
$ørup. §ør, Slabi^a’ie, ribet fjanben jer? @r
§ galne?