287 / 433
279
færd. For at fejre mig bave de i denné Tid aflagt deres
sædvanlige Klædedragt, Bjernehuder og Sælskindskapper
og gaa omkring og fryse i evropæisk Klædedragt. — Her
er meget koldt nemlig.
Opholdet.
Le Danem ark
er et underligt Land. Politiet —
les
gendarmes
— holder Opsigt med enhver Fremmed. Hele
den ferste Dag og Natten med kjerte der en Drosche
efter mig paa Oaden, og et Par Herrer fulgte tæt efter
mig, hvor jeg gik og stod. Det var meget uhyggeligt. —
Fik senere at vide, at det ikke var Politi, men
le Dassavis.
Tant m ieuxl
— Theatret — meget net lille Bygning. —
Udenfor to Statuer forestillende Danmarks største drama
tiske Forfattere,
Monsieur
R i c h a r d K a u f m a n n og
Monsieur
R u d o l s m i t t .
Kunstneren har ikke truffet
Hr. Kauft'mann — jeg har set ham i Paris. — Paa Siden
et Skur. — Ved ikke, hvad det skal forestille. —
Grand
sticcesl
— Hele
Copenhague
jubler under mine Vinduer
om Aftenen. — Fest af danske Skuespillere og Journa
lister — Saa Danmarks sterste Farceur
Monsieur
F a l k -
ma nn — lod mig en Del præsentere:
Monsieur
Caen,
un trés beau monsieur,
blev sagt mig at være den mest
fremragende Journalist. Jeg glæder mig til at mede ham
i Amerika, han har været der fer. Det var
Monsieur
A x e l o t t , der fortalte mig det.
Monsieur
A x e l o t t
de
L —O
er selv
grand comedien
— vistnok i Heltefaget.
Le baron pru ssien
syntes dog ikke om min Skaal for
l<*
France entiére,
— Ham derom! — vilde gjerne have
hjulpet paa
le pauvre baron,
han er jo dog oprindelig af
vores Nation, men
il est impossible. Monsieur
F a l l e s e n
kaldes almindeligvis
le Commandant
—
Tres charmant le
Commandant
! — Besøgte
p a r la comp laisance et le
Dampyacht de M sr.
T i e t g e n ,
un petit Ilothschiid
danois
«Hamlets Grav*. Den ligger ikke, som jeg trode,
i Danmark, men tæt ved i Helsingør — udtales Helsenor. —
L e g r a n d poéte helseneurien, Monsieur
He rma n b a n g ,
var destoværre bortrejst. — Derimod sfia jeg hans Slot,
der kaldes «
Marienlyst*
— Nu har jeg set Alting. —
Adieu Copenhague! A dieuD assavis! Adieu mon Fallesen!
Overlampepudseréns Dagbog,
T i r s d a g e n d e n 17. A v g u s t ,
Adriane Lekuvrør
af S a r a b e r n ar. Da vi kom op om Aftenen bagefter;
Siger P etersen; Hør Mutter, de ka ikke hjælpe; Nemli
me a la Severine faste aa sulte Køddet a Ribbenerne pø
om pø ligesom den amerikanske Dogter, nemli begrunnet
i a de er inte Maverheden, der geret ud; Ailievel! Fordi
om Severine aa vi Allesammen sultede vos aa aldri nød
verken, je vel sie for Ægsæmpel en lille Speiesild nu aa
da, saa vi maatte binne vores Knoggeler sammen me
Seilgarnsenner a Mangel paa Muskelatur, saa ku de ikke
nette Noet, for vi blier inte Sarabernar a de, saa vi ka
liesaa strås gie di Sarabernarrestreier i Retning a Redok-
sjon a Spissesædlen op; men la vos nu faa et regederligt
Foer aa et Glas Kvægendes tel a dregge Sjæfens aa den
ndødelie Kaanstnerindes Skaal, begrunnet i, a hon er im
manent, aa ves Noen sier Noet Annet i Rætning aa
Didrægsjon ar a hon ikke er det allerimmanenteste Sjæni,
der har vaaren paa vores Brædder, ska Vedkommende bare
ifå vær a spise sia Næse paa, a Vedkommende skulde blie
engsat tel Onneversalarving i m it Tæstament; Naar je gør
det. Aa skriv saa i Dagbogen, Severine, a saadan en
Aitemug har Du ikke oplevet; Som jeg gør; aa opgiver
det Resiterende; Fordi jeg er ikke fransk og ikke Geni,
men boller mig til Dandsen; Som vi har Ære af; Selv i
Paris. Og Adriane Lekuvrør er en Tragedie; Liesom
OhSenslægers; Men mere indviklet. I første Agt har vi
først Madam Thea. Som var stadselig og svær. Og man
kunde se, hun hele sit Liv havde levet som en Prindsesse;
ÅfBoulliong, Og hun var sammen med en gudelig Mand;
Som hed Djedonnæ og var ikke videre velærværdig. Saa
han har vist aldrig været Sognepræst; Men saa mer ud
som Kateket Og Madam Thea skriftede saa for Kateketen
og han lovede han skulde se; Hvad han kunde gjøre.
Og derpaa kom Prindsen; Af JBoullion, der var Idiot. Og
Madam Gaavæk, der var i den orientalske Rundbuestil.
Hvorpaa de snakkede om et Skrin og om Hr. Træng
Der lige var sluppet ud af Saxen; Han havde været i ovre;
i Kurland. Og ligesom de talte kommer Hr. Træng;
Og snakkede hurtigt. Saa det var nok det, som de kalder
et Hurtigtræng. Og jeg syntes egentlig bedre om Abrahams;
Naar jeg 6ka! være ærlig; Men som jeg ikke maa for
Petersen; Og det var første Agt. Og i andet Agt gik
Tæppet for tidlig op, saa Sarabernar var ikke færdig og
de løb omkring og snakkede, og Djedonnæ, der nok var
ansat som Præst ved Theatrets Kapel, rendte rundt og
fortalte Historier. Men saa kom Sarabernar. Og saa ved
jeg slet ikke, hvad der blev af Alle de Andre og hvordan
det gik og hvem der fik hvem; Uden at Prindsessen fik
en ordentlig Overhaling og Adriane fik Gift; og jeg fik
Taarer i øinene og rød Næse og vaadt Lommetørklæde;
Og Sarabernar fik Klap og Buketter og Fremkaldelser og
Folk efter hendes Vogn ude paa Kongens Nytorv. Og da
jeg saa mig om i Huset; Sad jeg ganske alene; Og tudede
endnu. Men vi fik da en Opreisning. Nemlig a Etas-
raaden fik ogsaa Klap; Da han kom ind paa Scenen eft«r
tredie Ågt; Liesom Theaterkatten; Pleier.
O n s d a g den 18. A v g u s t
F ru Fru,
Som jeg har
set paa Kasino før;
Hvib
det er det samme; Som Malle
Knallerup siger; men jeg er ikke vis paa det; Fordi det
var alligevel helt anderledes; Og Sarabernar er guddom
melig; men vi kunde ikke have hende i Længden. Fordi
hun blev for dyr med Rekvisiterne; Og masede en Sofa
pude i tredie Agt og rev Kniplinger itu; saa Madam
Petersen bar gaaet og græmmet sig hele Dagen derover.
Og Gud ved, hvad alle Balkougjederne har tænkt; Som
saa derpaa; Fordi De ved da, hvad saadan Noget koster;
Og de gav sig ogsaa ved Synet. Men hvad jeg synes om
Sarabernar er; At bun er et Geni; Men mangler Disciplin;
Saa min salig Fader vilde vende sig tre Gange rundt i
sin Grav; Naar han saa, hvor lidt Respekt hun har for
vores kongelig danske Scene; Og Gud ved, om de ikke
gav hende paa Hovedet oppe i Kongelogen derfor. Bag
efter; Nemlig at hun slaar med Dørene og dunker i Bor
dene og kaster Stolene hulter til bulter; Ligesom hun var
i sin egen Dagligstue; Naar hun spiller; Som vore er for
pæne og dannede til. Men de er ogsaa kongelig danske
og hun; Fra en Republik; Hvor det gaar mere gemytlig
til. Saa det vil jeg da haabe Vore ikke tager op efter
hende; Og jeg vil ogsaa haabe de ikke tager noget op
efter Madam Gaavæk. Fordi det var Skade. Og jeg vil
slutte Dagbogen med at sige det Samme om Sarabernar;
Som
Dagbladet-,
nemlig at hun har; Et rigt facetteret
Talent; Som er et smukt Adjektiv; Og ualmindeligt.
Og om de Andre vil jeg sige; At jeg holder mere af
Sjæfens Debutanter; Og selv af Carl I’rice; Fordi han er
dog manerlig; Sommetider. Men om Sjæfen selv vil jeg
sige; At han har vist sig som en Knop; I Sommer.