277 / 433
269
Utvivlsomt.
— To A tøkkes Wolle gor i Kjærk i Auten
igjen, han va jo te Føstpræjken i Formeidas.
— Vedd Do da et, te han nær haad mest
si Lyw i Nat.
— Nejda! Hudn gik de te!
— Jow, de æ rele nok, for vor Muer haad
hengfc hans Skjowt te Tør po æ Kjæl i Nat, aa
saa blæst ’en dernir; hvisomenstij han no haad
væt i ’en, saa haad han wal brokken si Hals aa
drouned bagetter.