339 / 433
331
muligen
Illustreret Tidendes
Status er bleven bedre
funderet, men unægtelig samtidig
Nær og Fjærns
Abonnenter ere bievne temmelig konfunderéde, nød-
vendiggjør Oprettelsen af en international Voldgifts
domstol, der allerførst maa søge at faa opklaret, hvor
i Alverden Richard Kaufmaun er bleven af, og
hvor vidt det Rygte, at Samme skulle have ladet sig
udnævne til Negerrepubliken Libe rias Ministerresident
i Lissabon, skulde have mere for sig end den Efter
retning, at han skal være set i Sarah-Bernhardts
Følge ved hendes Afrejse til Amerika. Vist er det, at
den Kamp, der for Tiden raser i tiende Landstings
kreds let kan frembringe enExplosion i «
Fædrelandet
»,
hvis gamle Garde skal have modtaget Ordre til at
mobilisere, for i fornødent Fald enten at gjøre Land
gang i Jylland og bringe «Grevens Fejde» der ovre til
Afslutning, eller at ile de svenske Brødre til Hjælp
mod Nordmændenø og saaledes sanke gloende skandi
naviske Kul paa deres Nakkeskilninger. Et af To:
Enten bliver det Schweitz, der kommer til at demon
strere med sin Flaade i Bosporus og gjøre i Darda-
nelderne, det Samme, som Rusland egenlig havde paa
tænkt, eller ogsaa gaar det galt paa en anden Maade,
thi den første kinesiske Pistol, der gaar af i Kuldscha-
Distriktefc, vil uden Tvivl give Signalet til, at den
evropæiske Koncertsal gaar samme Vej som Krebsc-
huset i Tivoli. Skulde dette ske og Grundtvigianerne
samtidig i Henhold til Martsdekreterne blive udviste
saavel af den franske som af den Bjørnsonske Repu
blik, vil Øjeblikket for en Forsoning mellem Robert
Watt og Ferslev være kommet, men hvor vidt Pro
fessor Er slev vedvarende vil kunne gjøre sig Haab
om Nordstjerneordenen, derom driste vi os ikke denne
Gang til at udtale os nøjere. Saa længe Historien ikke
har fældet sin Dom, maa det vente med Geografien.
n
De tvende Revisorer.
j
1
»Jet var sig Hr. Høgsbro,
Hannem lyster i Leding at gange,
Træder han indblandt deVenstremænd
At høre paa Boj sen og Tange.
Det var sig Hr. Høgs bro,
Sit Hoved maatte han bøje;
Buntmagerloftet det var saa lavt,
OgBergogJensBusksaa kjephøje.
Hørup var baade muggen og grøn:
I Flertallet var der en Revne.
Tauber æder med skarpen Tand,
Saa lidet monne han levne.
Fort han gnaver med skarpen Tand,
Dertil han haver stor Drift.
Alt da voxte de Hvidløg frem
Af Langelandskirkens Rift.
Alt da snode den liden Brandes
Sig op ad den Kirkeside;
Zahle sidder udi Reden strunk,
Og ser han ud saa vide.
«Og hør du kjære Hr. Hørup!
Hør op, og lad os ej skjænd’s!
Ej sømmer det sig ior et Yenstreparti,
At bemænges med «Intelligens».
Den sorte Skole vi længst forsvor;
Men sortere er den Æ-Bæ iske.
Venstre skal være af folkeligt Snit,
Men ikke af det evropæiske.
Og hør, du kjære Hr. Hørup!
Hør op med din Argelist!
Riv ikke Familielivet ned,
Men end vor Familietvist!»
Det var sig Hr. Hørup,
Han svarede Høgsbro med Ære:
«Som I siger, min ædelig Herre,
Saa plejer det sjælden at være!
Sætter du mig i dit Folkeblad,
Du gjør mig ej Tankerne glade;
Dit pæne Organ er et Pragtexemplar
Af en velslaaet Assens-Plade.
Vil dine Fmgre du sætte
Paa andre Folks Karakter,
Det
vil
jeg for Sandingen
Bige,
Du burde dem tvætte lidt mer.
Tage du selv dit eget Skind,
— En Rævepels monne det være —
Til en Familieparaply
Saa snildelig kan du det skære!»
Det stod i Fællesorganet
I Venstremænds
“Sort paa Hvidt
Det var den bolde Høgsbro,
Han misted’ sin Appetit.
Rusted’ han sig til mandig Færd
Og monne ej slaa af Tanker
En Lanse for Venstres Familieliv
At bryde for Rettens Skranker.
Dat var sig Hr. Albert i,
Saa listelig da han lo,
Fordi han véd, der ej bliver
Gjort kort Proces med dø to.
Falden er Enigheds stolte Taarn
Forlængst ned af Venstres Hus.
— Nu sættes «Familielivet»
Her i det rigtige Ljus.
Styrte vil snart det andet Taarn,
Hvorunder Venstre har Ly:
Det er en gammel Boj sensk
Familieparaply.
Chrest signe hver ærlig Repræsentant,
Som kaaret af Folkevillien
Gi’erVenstresJuristerdet dagligeBrød;
Det bliver jo dog i Familien.