S_Punch_1880

334

Rent Spil.

1ordeas Guder! hvad er Livet

Paa vor syndefulde Jordl

Livet er et Pust i Sivet,

Lærer os et gyldent Ord,

Som betænksomt fejer til:

Det af Kræfter er et Spil.

Dette Livets Spil wan mærker

Selv i Kunst og Industri;

Alt bli’er her til Spille-Værker,

Afsat ved Spil-Fægteri;

Hver sit Lod i Spillet faar,

Thi med Lodder al Ting gaar*

Og i Spil man som Gevinster

Alt, selv et Klaver, kan faa,

Som dog stundom allermindst er

Skikket til at spille paa,

Selv om blot en Finger man

Med i Spillet have kan.

Men ej altid Lykke bringer

Spillet, som bli’er sat i Gang;

Man kan spille med en Finger,

Til den bliver lovlig lang.

Træffes ved sligt Spil Akkord,

Gaar den gode Tone bort.

Og et Spil sig let gestalter

I Kommunen, som Hazard,

Naar den ej med sin Forvalter

Øje paa hver Finger har.

Den, man gi’er en Finger blot,

Snart den hele Haand har faa’t.

Telegrammer til

<§unch.

I Følge Privattelegram fra Kjøben-

havn til •

Standard

» skal den herværende

evropæiske Venstre-Koncert være bleven

enig om følgende Koncertprogram: *Saa-

fremt det moralske Tryk, man i Form

af blanke Stemmesedler har anvendt paa

rabbe

ikke skulde have den tilsigtede

Virkning, skal der foretages en Flaade-

demonstration imod Øen Samsø. Til

Admiral for denne skal

ekg

være ud

set, dels paa Grund af den Fagkund

skab, han har erhvervet sig ved Bogø

Navigationsskole, dels paa Grund af den

Anstand, hvormed han paa sine Kryds

togter med «det forenede Venstre» oftere

har havt Lejlighed til at gaa i Vandet.

— Skulde Farvandet være tillagt af

rost

og derved hindre maritime Operationer,

bemyndiges Hr. E.

randes

til at fore

tage en Overgang fra L a n g e la n d til

Samsø, i Lighed med Israeliternes Over

gang over det røde Hav.

«1 Over

gangstiden« erklæres

rabbes

Lejlighed

paa Ch ristian sbo rg

Blokadetilstand.

Skulde dette heller ikke hjælpe, afsættes

rabbe

og en anden Klokker sættes i

hans Sted.*

^Fra Byraadmødet

i X—boyg. x v m .

I Byraadets Gaaremøde forhandledes paa Foranledning

af en Henstilling fra Kom-

imnnens Læger: Blomme*

!t i d e n og deres Konsekvenser,

Kset fra et præventivt Stand-

}

punkt.

Borgmesteren

var ikke ufølsom overfor Naturens Gaver.

Han erindrede tydelig, hvorledes han som Dreng fandt

sin største Fornøjelse i at

ryste Blommetræerne i sin Faders Hauge. Og naar disse

vare falde af de vidunderlige blaa og tindrende gule

Blommer, da var Haugen forekommet somham en Aladdins-

hauge, der dog havde det Fortrin fremfor den opdigtede,

at Frugterne her vare «piselige. Allerede da havde han

dog tidt mærket, at der hvilede en Forbandelse over- Naturen, tbi Blommerne, der havde det tillokkende Ydre,

havde, trods deres Sødme, forbitret ham mangen en Time.

Dog kunde lian ikke nægte, at en gul Blomme havde selv

som Ældre en forunderlig Indvirkning paa ham, og selv,

naar han saa Konerne rulle deres Vogne forbi med de

blaa Blommer, havde han tidt følt sin Barndomtid nær.

Og dog maatte man jo tilstaa, at alle disse Blommer

kunde betragtes som Kolerafre, der, naar de nedlagdes i

den menneskelige Organismes Jordbund, voxede op til

Træer, der udbredte Død og Ødelæggelse. (Bevægelse.)

Enhver, der kjendte Blommetiden, vilde indrømme, at

der maatte gjøres noget. Men hvad skulde der gjøres for

at forhindre den stigende Konflux af Blommer og deif dermed i Forbindelse staaende Omgangssyge, der forvandlede

Glædens og Lykkens Arnesteder til Ulykkens Huler og

Elendighedens Boliger? (Stærk Bevægelse.)

Materialist

SvedsJcelsen

mente, at man maatte se at

faa en Blomme-Lov indført, i Følge hvilken det forbødes

Folk at dyrke private Blommer (Latter). Ja, man skulde

kun have offenlige Blommer paa dertil indrettede Blommetræer, der skulde voxe i Kommunens Have, og naar saa

Blommetiden var moden, saa skulde Borgmesteren paa

Byens Raadhus uddele af disse kommenale Blommer til

Byens Befolkning. Man skulde da kun lade Byens Borgere

spise i deres naturlige Tilstand, som det blev forordnet,

Besten skulde syltes (Bifald). En moden Mand eller

Kvinde af begge Kjøn skulde da kun hver have 4 modne

Blommer hveranden Dag og Byens øvrige Børn 1 Blomme

hver fjerde Dag; og der skulde da ligeledes indrettes et

Blommesylteri, hvorfra de syltede Blommer mod en ringe

Konto udleveredes til de forskjellige Husholdninger. Han

syltede selv Blommer saavel som hans Kone og tilbed sin

fælles Hjælp i Syltetiden.

Glarmester

Svendsen

troede, at man blot skolde forbyde, at man solgte Blommer til Befolkningen, som man

kjørte rundt med i store Dynger.

Kjøbmand

Sørensen

havde atter fornylig været Vidne

til et af disse sørgelige Optrin, som det des værre ofte

faldt hans Lod at se, og som kun vare Vidnesbyrd om

Menneskeslægtens Svaghed og Udartelse. Han var forleden Dag henad Kl. 4 gaaet sin sædvanlige Tur udenom

Byen, da han allerede i Afstand hørte en forvirret Larm.

Da han kom nærmere, saa han en uformelig Klump af

Byens Gadedrenge, somhan strax begreb: Udskuddet af den

opvoxende Friskoleungdom, og disse sloges om et Bjærg

af Blommer, der laa paa Jorden. Og disse Børn spiste

Blommerne i en Mængde og med en Appetit, der ikke lod

nogen Tvivl tilbage om, at deres Maver snart vilde befinde

sig i den sørgeligste Tilstand, og at de maaske snart

kunde henregnes til Begrebet Kolerabørn (Røre). Han