334
Rent Spil.
1ordeas Guder! hvad er Livet
Paa vor syndefulde Jordl
Livet er et Pust i Sivet,
Lærer os et gyldent Ord,
Som betænksomt fejer til:
Det af Kræfter er et Spil.
Dette Livets Spil wan mærker
Selv i Kunst og Industri;
Alt bli’er her til Spille-Værker,
Afsat ved Spil-Fægteri;
Hver sit Lod i Spillet faar,
Thi med Lodder al Ting gaar*
Og i Spil man som Gevinster
Alt, selv et Klaver, kan faa,
Som dog stundom allermindst er
Skikket til at spille paa,
Selv om blot en Finger man
Med i Spillet have kan.
Men ej altid Lykke bringer
Spillet, som bli’er sat i Gang;
Man kan spille med en Finger,
Til den bliver lovlig lang.
Træffes ved sligt Spil Akkord,
Gaar den gode Tone bort.
Og et Spil sig let gestalter
I Kommunen, som Hazard,
Naar den ej med sin Forvalter
Øje paa hver Finger har.
Den, man gi’er en Finger blot,
Snart den hele Haand har faa’t.
Telegrammer til
<§unch.
I Følge Privattelegram fra Kjøben-
havn til •
Standard
» skal den herværende
evropæiske Venstre-Koncert være bleven
enig om følgende Koncertprogram: *Saa-
fremt det moralske Tryk, man i Form
af blanke Stemmesedler har anvendt paa
K
rabbe
,
ikke skulde have den tilsigtede
Virkning, skal der foretages en Flaade-
demonstration imod Øen Samsø. Til
Admiral for denne skal
B
ekg
være ud
set, dels paa Grund af den Fagkund
skab, han har erhvervet sig ved Bogø
Navigationsskole, dels paa Grund af den
Anstand, hvormed han paa sine Kryds
togter med «det forenede Venstre» oftere
har havt Lejlighed til at gaa i Vandet.
— Skulde Farvandet være tillagt af
F
rost
og derved hindre maritime Operationer,
bemyndiges Hr. E.
B
randes
til at fore
tage en Overgang fra L a n g e la n d til
Samsø, i Lighed med Israeliternes Over
gang over det røde Hav.
«1 Over
gangstiden« erklæres
K
rabbes
Lejlighed
paa Ch ristian sbo rg
i
Blokadetilstand.
Skulde dette heller ikke hjælpe, afsættes
K
rabbe
,
og en anden Klokker sættes i
hans Sted.*
^Fra Byraadmødet
i X—boyg. x v m .
I Byraadets Gaaremøde forhandledes paa Foranledning
af en Henstilling fra Kom-
imnnens Læger: Blomme*
!t i d e n og deres Konsekvenser,
Kset fra et præventivt Stand-
}
punkt.
Borgmesteren
var ikke ufølsom overfor Naturens Gaver.
Han erindrede tydelig, hvorledes han som Dreng fandt
w
sin største Fornøjelse i at
ryste Blommetræerne i sin Faders Hauge. Og naar disse
vare falde af de vidunderlige blaa og tindrende gule
Blommer, da var Haugen forekommet somham en Aladdins-
hauge, der dog havde det Fortrin fremfor den opdigtede,
at Frugterne her vare «piselige. Allerede da havde han
dog tidt mærket, at der hvilede en Forbandelse over- Naturen, tbi Blommerne, der havde det tillokkende Ydre,
havde, trods deres Sødme, forbitret ham mangen en Time.
Dog kunde lian ikke nægte, at en gul Blomme havde selv
som Ældre en forunderlig Indvirkning paa ham, og selv,
naar han saa Konerne rulle deres Vogne forbi med de
blaa Blommer, havde han tidt følt sin Barndomtid nær.
Og dog maatte man jo tilstaa, at alle disse Blommer
kunde betragtes som Kolerafre, der, naar de nedlagdes i
den menneskelige Organismes Jordbund, voxede op til
Træer, der udbredte Død og Ødelæggelse. (Bevægelse.)
Enhver, der kjendte Blommetiden, vilde indrømme, at
der maatte gjøres noget. Men hvad skulde der gjøres for
at forhindre den stigende Konflux af Blommer og deif dermed i Forbindelse staaende Omgangssyge, der forvandlede
Glædens og Lykkens Arnesteder til Ulykkens Huler og
Elendighedens Boliger? (Stærk Bevægelse.)
Materialist
SvedsJcelsen
mente, at man maatte se at
faa en Blomme-Lov indført, i Følge hvilken det forbødes
Folk at dyrke private Blommer (Latter). Ja, man skulde
kun have offenlige Blommer paa dertil indrettede Blommetræer, der skulde voxe i Kommunens Have, og naar saa
Blommetiden var moden, saa skulde Borgmesteren paa
Byens Raadhus uddele af disse kommenale Blommer til
Byens Befolkning. Man skulde da kun lade Byens Borgere
spise i deres naturlige Tilstand, som det blev forordnet,
Besten skulde syltes (Bifald). En moden Mand eller
Kvinde af begge Kjøn skulde da kun hver have 4 modne
Blommer hveranden Dag og Byens øvrige Børn 1 Blomme
hver fjerde Dag; og der skulde da ligeledes indrettes et
Blommesylteri, hvorfra de syltede Blommer mod en ringe
Konto udleveredes til de forskjellige Husholdninger. Han
syltede selv Blommer saavel som hans Kone og tilbed sin
fælles Hjælp i Syltetiden.
Glarmester
Svendsen
troede, at man blot skolde forbyde, at man solgte Blommer til Befolkningen, som man
kjørte rundt med i store Dynger.
Kjøbmand
Sørensen
havde atter fornylig været Vidne
til et af disse sørgelige Optrin, som det des værre ofte
faldt hans Lod at se, og som kun vare Vidnesbyrd om
Menneskeslægtens Svaghed og Udartelse. Han var forleden Dag henad Kl. 4 gaaet sin sædvanlige Tur udenom
Byen, da han allerede i Afstand hørte en forvirret Larm.
Da han kom nærmere, saa han en uformelig Klump af
Byens Gadedrenge, somhan strax begreb: Udskuddet af den
opvoxende Friskoleungdom, og disse sloges om et Bjærg
af Blommer, der laa paa Jorden. Og disse Børn spiste
Blommerne i en Mængde og med en Appetit, der ikke lod
nogen Tvivl tilbage om, at deres Maver snart vilde befinde
sig i den sørgeligste Tilstand, og at de maaske snart
kunde henregnes til Begrebet Kolerabørn (Røre). Han




