343 / 433
335
erfarede da, at disse Drenge havde væltet Blommekonens
Vogn, og da han af Afsky for denne Pøbelagtighed gik
videre, saa han et Syn, der maatte oprore enhver Menneskeven: en Flok af de kaadeste Drenge trak nnder
Hujen og Skrigen paa hendes egen temte Vogn Blomme-
konen, der skreg af fuld Hals. Og denne var en aldrende
Kvinde paa henimod Tredserne, hvis Aasyn vidnede om,
at mange Blommetider vare rullede hen over hende, medens
Armod stod malet paa hendes blommefarvede Kinder, og
den bittre Nød glimtede i hendes blommelignende Øjne
(Stærkt Køre).
Vinhandler
Lung
tvivlede ikke paa, at et Forbud mod
offenlig Blommesalg maatte udstedes. Han mente dog,
at man lettest vilde modarbejde den skadelige Nydelse af
Frugt ved at lette den lavere Del af Befolkningen Adgangen til en let, sund og velsmagende Frugtvin. En
saadan var den dobbelt destillerede Bloramevin, han havde
komponeret, og som paa «Haveselskabets Udstilling i Tivoli«
ikke
havde faaet Broncemedaille, da den var bleven forsinket.
Skomager
Kruse
havde, da han var et Barn, ligesom
Borgmesteren hat en Fader,
i
hvis Have der Vir mange
gule og blaa Blommetræer, hvor han havde rystet af Glæde,
og de Træer han ikke kunde ryste, i dem var han klavret
op, men det kora nu ikke Sagen ved. Men han havde hat
en Svend, som lavede Skaftestøvler og spiste Blommer
over en lav Sko, men saa blev hans Mave gesvindt, og
Arbejdet gik langsomt; men det kom nu ikke Sagen ved.
Men han troede, at man maatte nedsætte et Udvalg strax
og naar det saa fandt paa noget, saa vilde det være godt,
og hvis det ikke fandt paa noget, maatte man se at finde
paa noget Andet; og for Resten troede han, at Graapærer
næsten var skadeligere end Blommer, og Hummer var nu
rent ufordøjelige; men det kom nu ikke Sagen ved.
Frokurator
Justcsen
kunde ikke nægte sig den Glæde
uforblommet at antyde, at den sørgeligste Følge af Blommetiden var den Munddiarrhoe, den her havde fremkaldt;
og han mente, at Forhandlingerne herom vare ligesaa
frugtesløse som Blommetræerne om Vinteren.
Til nærmere Drøftelse af Sagen nedsattes da et Udvalg. Mødet hævet Kl. 93/i.
I{imhreve
til
Fætter K r i s t i a n i Nykjøbing.
(Sicider Du, Fætter, mulig forknyt,
Støtter Haanden mod Kinden,
Lytter til Vinden,
Ser, hvordan Regnen fylder hver Pyt,
HvordanVandetvedTagrendensRinden
Ind ad dit Vinduer flydt?
Synes Du, al Ting er graat og trist,
Mørkt foruden og mørkt forinden
Paa Orund af Somrens .Forsvinden,
Saa er det vist
Bedst, jeg kommer med all mit Nyt
Og fordriver Kjedsomhedsfjenden.
Hør da, du sølle Provindsialist,
Hvordan i Hovedstaden der tumles,
Hvordan der humles,
Hvordan der rumles
Og—fremforAlt—hvor der skumles,
Her, hvor der hverken erRo ellerRist,
Her, hvor der tygges ej eller gumles,
Men hvor man sluger strax udenFrist
HverSkandale, hvoromderblotmumles.
Her, hvorpaa Stofder dog næsten var
Brist,
Kom som en Frelsens Engel til sidst
Hr. Pio med „Brud paa Tonen“.
BrudpaaTonen!—Ja Christian—fordi
Han bragtepaaBrædderne, ikke enfri
Bearbejdelse, nej en simpel Kopi,
Et Slags levende rcmbrandtskFotograf
Af Personen,
Hvis literære Kopisteri
Har gjort ham til et Slags Storhed i
Dagstelegraf s-Redaktioncn.
Sikken ct Hyl ved Gammel Strand!
Det var, som Verden stod i Brand:
Ferslew for op somstukket af Naale,
Folketeatret han satte i Ban,
Og hans Sprøjter begyndte at straale;
Baade dm lille A f tenpost,
Der lever afAffald ogHusmandskost,
Og selve de store Hotel-royale
Og nationale
Tidender, alle de sprøjted
’
somgate.
Du skulde blot have hørt demskraale:
Herman var krænket! TænkenGang!
Havde det været en Videnskabsmand,
En Politiker, Sligt kan man taale;
Men røre ved Herman, vedHerman
Bang!
VedHermans Stemme ogHermans
Gang,
Forsøge at adle
En Feuilletonist afHer mans Rang!
Ntppe man kan
Slig Afgrund af Frækhed maale:
Herman s hellige Hovedhaar
Var gjort til Spot paa TeatretsScene,
Herman s unge uskyldige Vaar
Var svedet bortpaa énGang, somnaar
Hagelbygen Blomsterne slaar
Af Frugttræets knækkede Grene.
Kampen brød løs, en Trojanerbrig —
Hjort-Lorent zen
Gik over Grænsen,
Rasende over Pi os Svig
Imod hans Herman-Helene,
JZoia-Balzac-Existensen;
Fersleco, Kong Agamemnon lig,
Svor at hævne græsselig slig
En Spot mod hans hellige, rene
Ferslewke Bl æk-Hippokrene.—
Hotellets Porte smak til,
Ogikke blotPorten, menselv deSpalter,
Som Falkman forvalter,
Folketeatrets Komediespil
Blev ofret paa Hermans Alter.
DaundredesFolket. MonWatt nu vil
Følge sin Fortids lysende Bane,
Slaa paa Kaarden, somfør var hans
Vane,
Til Tvekamp mane,
Fuld af Kamplyst og Mod og Ud,
Som en vred Achill',
Som en gallisk Hane?—
DersiodforErindringensBUkGestalter
AfMeyer ogWatt iHolmgangsMøde,
Af Sværdklinger røde
Der krydsedesfælt, af Fængsel ogBøde.
Ak, tænkteman, hille denslemmeJøde!
Skal Fortidens Saga nu gjøres om?
Skal Ferslew segne og Falk man
bløde,
Fordi Herman Bang paa Bræd
derne kom?—
MenWatt er mere spagfærdigogfrom
End den Gang, han tænkte at spidde
Meyer;
Han føler desuden, at Ferslew, som
Danmarks største Plantageejer
Har Støtte hos hver en lille Neger,
Og Watt sig bøjed'for PressensDom
Og desavouered Hr. Pi os Streger
.—
Se, saaledes er da tilendebragt
•Die gr,osse P io - und Herman-
schlacht«,
Og klart for Alles Øjne er lagt,
AtPressenomSmagensTronestaar Vagt.
OgvedenFrække, dertrodser densMagt
Og møder paa Scenen i Hermans
Dragt!
Ak Christian! Ak!
Ejed' vi blot en Offenbach
Til at sætte Musik til den Libretto
I Heltestil fra Avisernes Ghetto.
Ferslew
Maeduffo
ogWatt
Macbetto!
Jo det blev et Kassestykke, der trak
Publikum til —
allegretto.
Men uden Musik faar Historien ej
Det rette flotte dramatiske Sving
;
Epos'et er en langsommelig Vej
Og taaler slet ikke lystige Spring,
Isærnaar detHele er: «Stor Sta ahej
For ingen Ting«!