347 / 433
3 3 9
di
m
l
e
kommer af Di mm
e
l
, som
jo betyder Hjertens-
Fryd og som man ogsaa finder i det mage-løse Ord
Dimmelim, og ved at diml c forstaas, at vi Alle-
Sammen toge hverandre i Haand, og saa dansede vi
rundt i Kreds og sang: Eja! Eja! Eja! Og det gav
Appetit.
Naar vi saa havde faaet Noget i Skrotten, gik vi
op i den prægtige Skole-Stue og p lad serede os paa
de dejlige brede Bænke, og jeg skal love for, der var
Plads baade til at vende sig og dreje sig paa dem,
saa brede de vare. Og saa sang vi først af den lille
blaa B og:
•
I alle deRiger ogLande», og derefter læste
En iblandt os to og tyve Vers opafMorlenEske sens
mage-løse lille Jordskue i Sang, fordi det véd jo da
nok ethvert kristeligt Menneske, at mere Lærdom
end der staar i Jordskuet, behøver da Ingen, naar
han bare har det grundtvigske Syn, og al den anden
Bogsiav-Kjendskab og Skrift-Klogskab, det er
ikke andet end Trolde-Kunster og Vrævl.
Derefter holdt saa hverDag Høj-Skole-Forstanderen
Jens Smadskebølle et Foredag for os, menførst be-
kj endte han Troen. Og hans Foredrog var saa enten
om Fædrelands-Historien eller Folkelivs-Tanken
eller om Høj-Sk ole-Gangen og altid var hans Fore
drag salvet af Aandens Salvelse, som mau kunde
blive hj ærte varm ved at sidde og spidse Ører Hl,
og det gik saa flydende fra ham altid, uden at han
saamegetsompustede eller spyttede imellem, og det er
det jo dog, som det kommer an paa ved den ægte
Folke-Tal
e,
og at den bør holdes mcd kraftig Røst,
for at man kan se, der ikke bliver noget stukket
under Stolen.
Og jeg tror nu nok, at Mage til
Jens Smadskebølle i kraftigRøst og i al anden Be
gavelse, det finder man da vist ikke
i
vort kjære
gamle Danmark.
Naar saa Foredraget var endt og man rejste sig
fra Sædet, saa kunde man rigtig nokføle, hvor man
var bleven let. Fordi A anden var blevenfrigjort for
alle de Baand og Pligter som Katekismus-Deg
nene havde banket ind i en. Og derefter gik vi atter
ind i Spisesalen og dimlede ogbekjendteTroen, og saa
satte vi os til Bordet med al den dejlige Mud, som
der altid var Guds-Velsignelse af, saa at ens lille
Mave kunde aldrig faa Tid at knurre. Og det sagde
Jens Smadskebølle ogsaa
,
at den rigtige Hjærte-
Glæde kom deraf, men naar man fik Suite-Føde blev
man en Gnav e-Potte.
Og saa
derefter
om Eftermiddagen holdt Pastor
Vindberg fra Vaaserup igjen et Foredrag, og han
var skam ikke ringere end Smadskebølle, saadan et
Mund-Lær der sad paa ham, og af hvad han sagde,
kan jeg især erindre, at han vilde, vi skulde være som
Lokke-Duer,
der
stryges med Salve under Vingerne
for at lokke de andre til, og Frøkenen, jeg sad ved
Siden ad, sagde, at det mr Lugten af Salven, der
lokkede Duerne, men det kan jeg aldrig tro har været
PastorensMening
,
at vi, som hører til den lille Flok,
skulde kunde kjende hinanden paa Lugten, for det skal
der dog en fin Næse til.
Saa om Aftenen holdt vi det, som Latinerne
kalde Diskussioner omAand og Materie og om
gamle Grundtvigs mage-løse Opdagelse, og sideti
efter sang vi, og detvilde da vist enhver, der havde set
os synge, kunde have gjættet, af hvad Slags Folk vi
vare, saadan en Kraft satte vi paa, og det skulde
have været en med stærke Tromme-Hinder og stær
blindeØjen-Glugger, der ikke skulde have mærket det.
Saadan en som Lokejætten, om hvemder
s ta a r
;
»Han
hører vel Sangen men ser ingen Ting.» Og derefter
sagde vi God-Nat under Skjæmt og Gemytlighed,
fordi, skjønt der var baadeFrøkener og Gaardmands-
sønner og Husmansdøtre ja endog Karle og Piger
iblandt os, vare vi dog som kjødélige Brødre og
Søstre indbyrdes.
Og saa gik enhver i sin lille
Lulle og kaldte paa Ole Luk-Øje.
Og han kom
ogsaa strax, fordi det gjør han, naar bare mau er til
freds og glad over sig selv. Og det er man altid
i Bavlemose.
M o r t e n I j i t d v i g x e u t
Grødbjerg.
Instruktivt.
En Sceneinstruktør.
Man ter vel nok sige, at den na
tionale Scene ikke bar nogen egenlig
Sceneinstruktion. — — — — — —
Dens
mise-en-scene
—
— — ------------
mis-e-rable!
— ——* ------------ Men
— — — jeg sætter, at man gjorde
mig til Instruktør; hvad vilde jeg saa
gjøre?
Foretage Iscenesættelsen
af »Hverdagskampe» eller »Du og
Jeg», som Folketeatrets Direktør vist
gjærne overlod det kgl. Teater. Med
mit Fjendskab til
le aemi monde
vilde
det være mig saare let at iscenesætte
t
Ex. Plet; — — men lad mig nu
tage »Du og Jeg». — For fuldstæn
dig at knnne iscenesætte dette Værk
maatte jeg have Assistance; men af
hvem? — — — Af Kammerherre
Fallesen f, E x .?
Jo, af ham!
Nu vel! — — Det vil sige:
jeg vilde da tillige instruere ham til
at instruere Skuespillerne og derved
virke opdragende baade paa ham og
Skuespillerne. — Kammerherre Fallesen
maatte da ferst indtil de mindste En
keltheder tilegne sig »Du og Jeg».
Med sit Kjendskab til mig somGrund
lag vilde han omhyggelig studere hver
Karakter, hvert Optrin, hver Scene i
«Du og Jeg», og han vilde forsøge
at trænge ind i Dramaets Aand og
tilegne sigdets Tanker, somjeg ganske
vist bar tilegnet Fritz Holst, men som
han sikkert gjerne overlod Kammer
herren. — Naar han saaledes havde
tilegnet sig Stykket, vilde han under
min Instruktion gaa videre
—
--------- — — Fallesen maatte se at
lære sin Rolle og ikke lade Publikum
mærke Suffløren; jeg skal nok give
ham Stikordene.
— Om Stik
pengene for Iscenesættelsen af »Du og
Jeg« kunne han og jeg siden tale. —
Men tilbage til den hypothetiske
mise-
en-scene!
Jeg skulde dekorere Skue
spillerne medTempoer, pryde demmed
Pauser og smykke demmed Indgange,
Udgange og Overgange. — — ------
Nu: Slutningen f. Ex. af »Du og Jeg».
Det er en besynderlig Slutning;------
— hvorledes skulde der her dækkes
over Manglerne? — — — — Hvad i
man her trænger til, er hurtigst mulig
at faa en Afslutning. Og Slutnings-
replikkerneskulle derfor siges i g3llop-
perende Fart og med febrilsk Hastig
hed, saa de næppe hores, omtrent til
Melodienaf: Arbemirbemarbemurbesirbe-
sarbesurbe-------------- »Du og Jeg»,
— navnlig jeg vil dervedvinde meget.
—------— Jeg har den rette Takt!!
— — — — Og Skuespillerne
skulde snart blive taktfaste i Samtalen
og faa Respekt for Enheden af Dig
og mig, Fallesen! —
Naar de
have lært at sidde overhovedet og at
staa underhaanden, da, menogsaa forst
da — — — — kortsagt: Resultater!
Nu Elevkomedierne!------------Ogsaa
her behøves en Instruktør. Man har
hertil udpeget en bestemt Mand, hvem
man burde give Eleverne til dette For
søg; vi se ikke rettere end, at meget
vilde være vundet, hvis Forseget mis
lykkedes; thi jeg vilde da være selv
skreven til at give deUngeEleveregler.
Præterea censeo Fallesenium esse in-
struendim!
JCmttcut UaAattij..