355 / 433
347
besluttet sig: til en Gang imellem at ofre er. Spalte
eller to til den. Slags faglige Redegjorelser paa forskjel-
lige Omraader, der kunne forventes at ville udbrede
nyttig Kundskab om industrielle og videnskabelige
Frømskndt af enhver Årt. Vi begynde med:
Vartovs- Tidende.
Foreningen
til Soldaters Beskyttelse.
Denne nystiftede Forening har til Formaal ved den mest blødsødne, blomraadne, forskruede, affekterte, sentimentalbestialske «Humanitet» at virke hen til, at Folkets værnepligtige Sønner, paa den mest radikale og gjennem-
gribende Maade ndueliggjeres til Soldatertjenesten. Foreningen, der er stiftet af Hr. Anton N ie lsen , vil i enhver
Garnisonsby gjennem sine Medlemmer være villig til at
lade sig tude ørerne fulde af ømskindede, forkjælede og
forskruede Kekruter, helst af Gaardmandsstanden, og er
villig til at modtage og paatale alle til den indløbende
Klager og Besværinger, for ad denne Vej at udrydde al
sand Folkeligheds og Humanitets Arvefjende, den skammelige og nedværdigende Disciplin. Som Medlemskort vil
efter Forlydende et Fotografi af Simulanten i Aalborg
blive uddelt. For Hovedstadens Vedkommende skal der
allerede være hvervet et betydeligt Antal Ammer og Barnepiger, der i »Kongens Have» efter bedste Evne ville søge
at trøste og husvale de medtagne Krigere, thi hvilken
Haand læger bedre end en bied Kvindehaand! En stor
Del af Byens Kokkepiger skulle ogsaa have tilsagt varmt
Øllebrød. Op ad Køkkentrappen, anden Sal, Døren tii
Venstre.
Barber-T idende.
Foreningen j
Ragekniven
har ottenliggjort sin Aars«
beretning. Der er holdt fire Foredrag over det højere
Bageri. Der har ikke fnndefc saa stor Blodsudgydelse Sted
i dette som i det forløbne Aar. Kun et slemt Tilfælde
vides at være indtruffet, idet en Svend, der ragede en
Bonde, ragede uklar med Patienten og derved kom til at
afrage sammes Ører. Han ragede sig en Lussing til,
men efter at Øret var klinet paa igjen ved Hjælp af
Hefteplaster har Foreningen paa derom sket Forespørgsel
erklæret, at det Hele slet ikke ragede den.
F isk e ri-T id e n de.
Mallen.
Denne mærkelige Fisk, der i sin Tid fandtes
i Sorø Sø, hvorom der findes Vidnesbyrd saavel i Malle-
barfods Danmarkshistorie og Mallings store og gode Handlinger, som i Kæmpeviserne »Malle Brok er død ¡Krigen»
og »Den Fisk, den Fisk, den grumme store Fisk, der gaar
i Sorø Sø«, har i længere Tid været forsvunden fra dette
Farvand. I Følge en iovrigt temmelig mallekontent Korrespondance til Pall-Malle-Gazette har Ex-Kultnsminister
Fischer
nylig gjort et Forsøg paa atter at indføre den.
Ved Hertugen af
au-Malles
Indflydelse forskaffede han
sig formodenlig fra Mallediverne et større Parti Malle-
unger. Trods den lange R<?jse og Søsygen var kun een
åt Mallerne afgaaet ved Døden enten som en Følge af
en før Afrejsen paadragen Mallaria eller paa Grund af, at
en eller anden Mallefikant paa Rejsen temmelig malle
a propos har villet fingerere for meget ved den Afsjælede.
Trods den lange Rejse ere alle de andre Maller komne
tii Hægterne i kort Tid. Fischeriet i Sorø Have trives
ogsaa særdeles godt (se herom
Nationaltidende).
Garver-Tidende.
Skindsyge og Skindød.
Landets Garvere og Bundtmagere gjøres opmærksomme paa den Skindfægtning, der
nylig har fundet Sted i Sydamerika mellem Skindianere af
Bimbam- og Schuhustammen. Bimbammeme havde nemlig
ved at udsprede falske Rygter om Schnhuhevdingens fjortende Tndlingssqnaws ægteskabelige Troskab sat smaa
Dyr i Skindpelsen hos vedkommende Høvding. Skindsygens
Kvaler fortærede
ham.
Forgjæves
anvendte han
gron Sæbe.
Skindet var imod Squawen. Han garvede derfor hendes
Skind dygtig igjennem og kaldte
alle
Schnhuer til Kamp
mod Bimbammeme. Lykken var ham imod. Paa en
Maaneskinstur blev han overfalden af en fjendtlig Skare.
Han blev overmandet. Bimbammerne klædte ham ikke
alene af til Skindet, men trak endogsaa SkiDdet af ham
og lod ham ligge i en aldeles hudløs Tilstand. Det armø
Skind. Tre Dage laa han som en Død, da kom der en
Rejsende forbi. I sin højre Vestelomme førte han en
Flaske Brama-Livs-Elixir, i den venstre Chr. A. Hansens
Haarfomyer anbefalet af Kammerherre Sehestedt-Juul til
Ravnholt m. Fl. Han gav den stakkels Schnhuhevding
den første Flaske til indvendig, den anden til udvendig
Brug. ^ Høvdingen levede op igjen. Havde Schubnerne
som vi havt et velordnet Begravelsesvæsen vilde dette
neppe være sket. Imidlertid havde Bimbammerne til en
omrejsende Agent i Bnndtmagerfaget solgt den afflaaede
Rødhud som Ræveskind, og da Schuhuhevdingen gjennem
de sydamerikanske Gesandtskaber har reklameret samme,
henledes de ærede Bundtmageres Opmærksomhed paa at
undgaa Skindhandel med Bimbammerne, hvis Skind bedrager de Lettroende. Et Erstatningssegsmaal kande
ellers let blive Følgen, og skjont Bundtmagerne jo pleje
at være ved Muffen, er deres Inventarium jo ikke af den
Slags, som Møl og Rust ikke kunne fortære, saa at de
især efter Mel-ernæringens Frigivelse kunne have ondt Bok
ved at hytte deres Skind.
Skraldeman ds-T iden de.
Flyttedagens
Ultimo-Regulering har været særdeles
gunstig. En svømmende Ladning Sengehalm omsattes til
faøj Pris paa ubekjendte Hænder. Klude og Papir samt
Fejeskarn særdeles levende.
Vi henlede endvidere de ærede Hérrer Skraldcmænds
Opmærksomhed paa den i «
Deutsche Musikblatter
» optagne af R ichardW agnerfor nylig komponerede
•Frem
tidsgalop, udsat for Skraldemand*.
Det er en pragtfuldt
instrumenteret Komposition, et Tonemaleri, der fremstiller
Skraldemanden i hans Virksomhed. Man herer Hestenes
Traven, Vognens Skumpien paa Stenbroen. Vognen standser, Skralden lyder første Gang. Hør, hvor den kalder!
Ned ad Trapperne hører man Stuepigernes Trætefler
komme kladskende. Skralden lyder anden Gang.
Adagio.
Bøtterne vendes! Mellemspil. Skraldemanden gjer Kiki
med Pigerne.
Finale.
Skralden lyder tredie Gang. Vognen kjører videre. Hendøende Skraldetoner i det Faerne.
Om kortere Tid ventes af samme Komponist en
Nottum o
kaldet «Natmandsliv» eller »Tip Tap Tønde*.
— Naa, de Popler har saamænd faaet deres Knæk.
— Aa, de har bare faaet Poppelsi, det er det Hele.