358 / 433
350
Hvad der falder væk*
Ifc Vinteren lægger sit Linned paa Bleg
Og Bladene hvirvle i Stormenes Leg;
Endnu gad paa Varmen man holde en Stund,
Gad drage ad Strandvejen til «Slottenlund»,
Gad hvile i Græsset ved rislende Bæk;
Men Sommer og Skovtur! — Nej, det falder væk!
Og lover end Vint’ren os Glæde for vist,
Bli‘er Haabet dog ofte skuffet til sidst;
Den dejligste Farce man haabed’ — Tænk blot:
Hr. Høgsbro og Berg i den samme Kachot!
Der skulde de næbbes som Fugle i Hæk,
Oh! hvilket Tableau! —■ Men det falder væk!
Og i Orienten det store Halløj
Med Gladstone ogBismarck og Krudtdamp ogBøg,
Evropas Flaader og Bomber og Knald,
Dulcignos Erobring og Halvmaanens Fald
Man vented’ i Dage — i Uger i Træk,
Saa kom Kontraplakaten: — Det falder vækl
Teatret vi har cg saa Herman Bang,
De to kan nu ikke skilles en Gang,
Foyeren, Kulissen er hans Element,
Kun paa «Scenen»» sig selv er han ikke bekjendt.
Og Ferslew han tordned’, saa Watt sa'e med Skræk:
Den Maske — Pio — den falder væk!
Hr. Schandorphs Muse har «Smaafolk» saa kjær,
For «Vælgerfolk« sværmer Chresten især;
Men andre «Folk» findøs, der ogsaa har Krav,
Og «Embedsfolk» Løfter man hidtil kun gav;
Ja Løfter, dem fik de i Pose og Sæk,
Men Lønningstillæg? — Nej, det falder Yæk!
Hver Vise, man siger, en Ende skal ha’e,
Og mangen en Ende skal have Dada;
Hvad Under, at Mangen paa Enden er spændt,
Men Enden er kommen, for Visen er endt;
Thi Ende der er paa Papir og paa Blæk
Og Enderimet: — Det falder væk!
M
eteorc-logisk. I Fredags Morges, Dagen efter Stor
men, modtog en Skolebestyrer her i Byen følgende av-
thepliske Meddelelse om et mærkeligt Faktum, som i
Videnskabens Interesse herved sendes det meteorolo
giske Institut til fornøden Efterretning:
Causa* c T
fut-
S&ofen
i
§ a a z v a z
§4ijf2
i det
2aaiti<^e
JrLimmelbrev
Til Degteren og Politikeren
Ø-yømstyairneh i§-yernsohji,
t. Amerika.
Eoho Dereses Velærværtihej 'i
Di ka lese Dereses ejne Verber
paa, a de ha vaaren Dereses
gamtnle glaje Færtignant m
Sjelefryj a sidde og kigge nej
til Samme gjennern gamleOdins
Natkiggert værendes ingenDyib~
letkiggert men a den engeliløveje
Slags begrunnet i Højstsammes
mangelfulde Forsyning med
Vindusrujer i hanses øverste
_________
Etdsje, det ene Fag værendes
klinket i hans ongeAller. Og Unnertejnede havendes
obsalveret Velærværtihejens løkkelie Ankomst til Frihejens
og Hombuggens allermest velsinede Føjeland ble ailiren-
veller liesom greven a en engvendi Unselihej Velærværdi-
hejemførsteProklamasjonværendes:
Eng lish not spoken
here,
Unnertejnede havendes immervæk anset Velærvær-
tihejen for et Ondeværsalsjeni og havendes mangen en
Gang neje paa gamle sjemytlie Bakke taen en Dispytas
med Voxkabinetsmanden anlangendes Velærværtihejens
udøjelie Sprogtalentnejlæggendes Paastandpaa, a Sammes
Norsk nærmeje sai mere end noet annet Sprog te vores
gamle grinagtie Urforfædres Avekattedialægt før Synd-
fiojen og værendes de engenlie øjropæiske Stammesprog
,
som atte regtie ratekale øjropæiske Fremskridtsmænd sku
værsgo a ligge saj etter baade a kunne tale ogforstaa
for a Vedkommendes kunne trænge tilbunds nej i Vel
ærværtihejens
Tankedyfd.er, værendes ikke de samme som
aa sprenge ner fra et almindelit Sprengbret og ner i de
klare Øresundsbøljer
,
men snarere som aa hoppe fra
Dovrefjeldets Isbræer nej i Fossefaldets skomsprøjtendc
Virvelstrømme. Naada sikken en Gammel man kunde
ta saj der! Men senere har gamle Færtignant funnet
uj a de hele, værendes ham lie saa klart riusom et godt
Glas regti velavprobbet Suttungsmøj a Mutter Friggas
ejen Julebrygning, nemli a Velærværtihejen ikke har
villet spille sit klassiske Engelsk paa Jankier og Ameri
kanere, der kun er vant til a parlere mej Irlændere og
Niggere og Indianere og Kinessere. For de vej je, a
kunne den gamle glaje Sjækspir komme tebaves og Vel-
ærværtiheden vilde ha slåen en Passiar a me ham
,
saa
hade Velærværtihejen nok sagt: „Hou du ju duVs eller
„Niver maind aalt Fællou!“ eller „ Verrivel!“ eller saa-
dan en eller annen lilleBehavelihed som man jo ikke ka
ondgaa biir hengendes i Ens Hukommelses Aaleruse,
naar man trækker samme iland engang imællem. Men
sikken enFryj her ha vaaren oppe over Velærværtihejens
deplomatiske Talent, gamle Odin havendes lovet saj sæl
og alle vos andre mej a ujnevne Velærværtihejen til extra-
ordinær plenipotentiær Ambassedør ve forefailendes Lej™
lihed Velærværtihejen havendes drejet Baporteren en or
denli Voxnæse, som velle ha opvakt Voxkabinetsmandens
Sjalusi og Misundelihed, vis Samme hade bemærket den
nemlig da Baporteren vilde ha Beskej paa Velærvær
tihejen som Politikker og Velærværtihejen og Tolken og
Baporteren har lavet en Lapskous sammenaKong Oscar
og liverale Svenskere og reaktionære Nordmænd og dem-
mekratiske Ministre og arrigstokratiske Dæmmegoger
,
Velærværtihejens ejne Aabenbarclser og repoblikanske
Kumpositioner svømmende omkring somBoller i forloren