363 / 433
355
kunde han beholde Ministerpensionen og1 de smaa Bi
forretninger, og maaske kunde han skaffe den stakkels
Familie nogle smaa Beneficier i den kommunale Ret
ning. Men Borgerne havde ogsaa Grund til at være
glade, for naar Fenger passede paa Kassen, saa var
den vel forvarot, vidste de. Men nu stod der i det
tossede Blad, som
Punch
drømte, han læste i, at der
linder Fenger sorterede en Mand, som hed Christen
sen og var Økonomiforvalter. Og samme Økonomi
forvalter var ogsaa en habil Mand. Han havde nemlig
fundet paa at lave en lille Kanal, hvorigjennem de
Penge, der skulde flyde ind i Stadens store Kasse,
kunde komme til at løbe gjennem hans Hænder. Det
Meste flød jo nok videre, men vedHjælp af lidt Fidteri
blev der dog en god Slump hængende. Men nu var
det saa underligt, og havde
Punch
ikke drømt, vilde
han have sagt, det var Løgn, at uagtet Borgmester
Fenger fik at vide, der var saadan en lille Kanal, og
uagtet han fik at vide, at Økonomiforvalteren «sad
inde» med Penge, Yar han slet ikke haard og ubarm-
hjærtig.
Nej, han tog det saamæn meget gemytlig.
Han varede blot, Økonomiforvalteren ad, at han ikke
maatte gjøre det tiere og hængte en Plakat op, hvori
der stod, at Forvalteren var ikke til at stole paa og
Folk skulde tage sig i Vare, for han var egenlig en
Gavstrik.
Over den Plakat hængte Forvalteren sin
Frakke.
Saa gik det igjen.
Men kun til en Tid.
For saa drømte
Punch
, at det alligevel blev opdaget
og Forvalteren kom i Cachotten og der var 30,000
Kroner væk. Øg der stod i Avisen, at nu var Dommen
falden og Manden skulde i Forbedringshuset og Kon
trollen havde været snavs. Men hvem skulde betale
Pengene? Ikke Andet! tænkte
Punch
. Enten betaler
Fenger dem eller ogsaa træder Magistraten frem og
erklærer aabent og ærligt, at den har baaret sig galt
ad og al Staden kommer til at bære Omkostningerne.
Men i Drømme gaar nu Alting saa bagvendt til, for i
Bladet,
Punch
drømte han læste i, stod der, at Magi
straten slet ikke gjorde saadan. Nej den holdt et
hemmeligt Møde, hvor der blev holdt Generalrenvask
af Borgmester Fenger, og først maatte slet Ingen faa
Noget at vide derom, men lur
Dassavisen]
Den kan
tage en hvid Pind i Manden og gjøre sig usynlig, eller
ogsaa kan den flyve igjennem Nøglehuller eller den
kan kravle ned gjennem Skorstenspiber — det gjer
ikke dens Medarbejdere synderlig sortere — vist er
det, at næste Morgen stod hele Vaskerregnihgen i den
og det var jo on Streg i Regningen. Men saa blev
Drømmen aldeles usandsynlig, for saa stod der i Bla
det, at Magistraten havde erklæret, at den største Del
af dem, der havde betalt Penge til en kommunal Em
bedsmand, der havde sagt til dem, at det var til ham,
de skulde betale, skulde punge ud nok en Gang, fordi
de havde været saa dumme at tro enØkonomiforvalter,
der stod under Borgmester Fengers Kontrol.
«Nej det er for galt!« udbrød
Punch
og slog i
Bordet. Men hvad var det? Han var ganske vaagen.
Der stod Bordet. Der laa Avisen, og i den stod hele
Historier».
Punch
havde slet ikke sovet, siet ikke
drømt? Det Hele var virkeligt.
Mere Beskyttelsesforening.
D a det des værre ikke er
•løs Tale
•,
men
•beviste
Kjendsgjerninger», at Hærens
Befalingsmænd
«i
Regelen
ikke altid blive godt behand
lede • a f deres undergivne,
navnlig naar disse tillige ere
' Ultfor overgivne, og da det
saaledes er oplyst, bl. a. ved den sandhedskjærlige og
paalidéligeFolketingsmand O l e C h r i s t e n s e n s Vidnesbyrdt
at man har fun det Masser a f Underofficerer at ligge
drivende omkring i alle Landets Rendestene
,
ja at endog
nogle a f disse ere døde som Følge a f de Lussinger
,
de
have faaet a f deres Mandskab, saa have vi Undertegnede
i Erkjendelse af, at det sjælden fø re r til noget, selv om
en Underofficer bagefter fø re r Klage over en slig vidt-
gaaende M ishandling, besluttet at danne
tn
eBtaA-wtttii
iijo ie n in y jot- Xatun* a&tjiitinysmaen2,
i hvilken vi opfordre alle
og enhver, som haver
noget at klage over nogen, tii at indtræde. Foreløbig ere
følgende Lovbestemmelser vedtagne:
1. Foreningen søger efter bedste Evne a t beskytte
Befalingsmanden mod de a ltfor Gemenes Mishandlinger.
2. Foreningen paatager sig at hjælpe og trøste de
ihjelslagne Underofficerer samt at besørge Gjerningsmæn-
denefrem stillede fo r Off'enligheden og, om m u l i g t , tiltalte.
3. For at opnaa dette udnævner Foreningen D e
l e g e r e d e , som anbringes ved alle Landets Rendestene.
4. D isse ere forpligtede til at give de a f deres
Mandskab i samme anbragte Underofficerer en hjælp
som Haand, fo r at de hurtigst mulig igjen kunne komme
p a a det tørre.
5
. Ligesom i Rekrutbeskyttelsesselskabet skulle alle
K la g er modtages og alle Misgjernisger ville blive hjem
søgte paa Landets
*
Sønner» i tredie og fjerd e Geled.
6
For at ethvert Overgreb kan blive kontrolleret
p a a det nøjagtigste, har Bestyrelsen velvilligst a f K j ø b e n -
h a v n s M a g i s t r a t fa a e t overladt det a f samme anvendte
Kontrolapparat
overfor
Økonomiforvaltere, saa at
Publikum derved let kan overbevise sig om, at det er kun
Trolleri alt sammen.
D en 4de i S l a g t e m a a n e d e n 1880.
ALntaa JVetøom,
M a n ib a t Æ*ederøen,
Hej-Skole-Forstander,
Friskolelærer,
M akulaturfabrikant
Pølsesnakkerød.