366 / 433
358
Den stakkels Landsoldat.
J
l
ra Hjemmets lune Skjød
Fra Gaasesteg og Grød
Os Værnepligten bød
At gaa hen og lide Nød,
Den Excercits er stræng,
Der skal man, som en Dreng
Blot lystre — laa jeg bare hjemme i min lune Seng.
Ja var endda der Fare, som en Stærkodder kjæk
Med mine Næver bare jeg kyste Tysken væk
Med Bjarkemaal og Sang som opvakt Landsoldat
Hurra! Hurra 1 Hurra!
Der hjemme, hvor jeg bor
Vi har en Mand saa stor,
Til Fader og til Mo’er
Han sagde disse Ord;
Lad Søren bare gaa!
Jeg skal nok passe paa,
At ingen Unterofficer skal lille Søren slaa,
Og skulde Nogen prøve, at komme ham for nær,
Saa kan til mig han løbe, jeg har Soldaten kjær,
Ja jeg skal værne kjæk den stakkels Landsoldat.
Hurra ! Hurra! Hurra1
Med Disciplin jeg véd
Just ikke ret Besked,
Af den bli’er man ej fed,
Man skal blot ha’e «Kj ærlighed»j
Thi «Folkets egen Søn*,
Der tjener ej for Løn,
Skal ledeshelstmedLi vs ens-0 rdfraHjertetsMimer-Brønd,
Med Hjærtens-Lyst og Glæde han tjene vil sit Land,
Men han vil ha’e sin Boghved’grød og ikke Brød og Vand
Og tales venlig til — den stakkels Landsoldat.
Hurra! Hurra! Hurra!
Hvis ej! — har hver Soldat,
Hver doven dvask Krabat,
I degneligt Ornat
En trofast Kammerat;
Han aabner dem sin Favn
Fra Fyn, sin Fødestavn,
Og Anton Nielsen, det er Mandens borgerlige Navn.
Han gjernme vil hver Klage i trofast Yenne-Bryst,
Han er Rekrutens Glæde, han er Soldatens Lyst!
Thi han er Fader til den stakke l i Landsoldat.
Hurra! Hurra! Hurra!
Ved Kaffen.
_
Fru Sørensen.
Gud søde Fru Schrøder, hvor
deres Kaffe er mild i Dag! Jeg siger det ikke for min
Skyld meu for det økonomiske, som man jo ikke kan
nægte har sin Betydning, haar man sidder Enke at De
skulde prøve Iffeyerhenkels konsentriske Kaffe med et
Hul i Bønnen, hvorigjennem Kraften trækkes ud saa
det tomme Hylster bliver tilbage ligesom en afskudt
Patron og især at anbefale for Soldater, som jomaa
have noget at styrke sig paade arme Stakler, saa
grulig dej bliver trakterede ellers, og Sørensen og jeg
har jo meldt os ind i Rekrutbeskyttelsen, og vi har
saainænd allerede fjortenRekruter af forskjellige Vaaben-
arter siddende ude i Køkkenet og helt ned ad Køkken
trappen og Petrine og jeg har gaaet og trøstet dem
hele Formiddagen med Madvarer og Sørensen med
Smaasnapse, og de sagde det var meget bedre Behand
ling end den de fik af Underofficererne og de drak min
Skaal og Sørensens Skaal og Anton Nielsens Skaal og
saa faldt de i Søvn op ad Køkkentrappen med es Skive
Smørrebrødsurbrød i den eneHaand og en halv Flaske
Portvin af Sørensens mellemfine i den anden og det
var lutter Gaardmandssønner alle sammen og havde
været paaHøjskole, og da de havde drukket lidt, talte
de gammelnordisk og fortalte om Holger-Dauske og
Bersærkerne
og
Regnar Lodbrog
og
hvad de havde
gaaet igjennem uden at give et Kny fra sig
og
de
drak Skaaler for at Vikingetiden
og
Bærsærkealderen
maatte vende tilbage til gamle Danmark, saa De kan
se søde Fru Schrøder, at det var rigtig dannede
Mennesker og der kom jo nok ogsaa et Par Trænkuske
og
vilde trøstes, men det syntes vi dog var altfor
plebejisk, fordi de saa virkelig saa forsultne ud og var