S_Punch_1880

359

ikke Åndet end Skomagersvende, og desuden er Træn

kuske jo ikke rigtige Soldater, saa dem kan man da

ikke have Noget at gjere med og nu haaber jeg ad

Åare der kommer en Præmieuddeling i Stand ligesom

med Dyrene, saa man faar Medalje, naar man kan

fremvise et Par rigtig velfordrede Rekruter til denTid,

og Gud søde Fru Schrøder, hvor det er kjedeligt, at

De ikke kan være med, men i saadan en lille Hushol-

ning som Deres falder der jo ikke meget af og nu

skulde De da høre hvor vi ellers har været i do sidste

fjorten Dage og det faldt jo ud til Lumpassivagarabundus,

fordi Petrine er endnu for nærvøs efter Svanes Forræderi

til at kunne taale Andet end det bare Kommers og

derfor turde vi ikke gaa til Watt og se baus «Letsind»

som skal være det bare Tungsind og have hedt «Fader

og Søn* i gamle Dage, saa vi gik til Andersen og

havde Ambrosius med, men han skjønnede ikke rigtig

paa Andet det lille Kræ end deoplyste Tal i Bagtæppet,

som han trode skulde forestille Illuminationsfest i

Tivoli og derefter faldt han i Søvn og vi Andre morede

os jo ganske nogenlunde, men det er rigtig nok grulig

simpelt og jeg synes nok Helsengren kunde havt et

Par pænere Permissioner paa til sit Beneficium, men

hvad der var rædsomt flovt det vår, at Sørensen sad

og lo saa gyselig hele Tiden ad de Sjofelister og sagde,

at han syntes Syl og han lignede hinanden, fordi der

var Ingen af demder kunde komme udaf det medTotal

afholdenheden i Længden, og Moralen i Stykket er jo

ogsaa, at en lille Snaps en Gang imellem kan Mand

folkene nok taale, men som der staar paa den lilie

Seddel, som En stak mig i Haanden forleden Dag:

Vil Du ej

paa

Afhold tænke,

Dvæl ved

Glasset

for

længe !

Og det Samme siger jeg om Kaffen, søde Fru

Schrøder, at mere end en 6—8 Kopper om Dagen er

for meget, saa nu maa jeg gaa for jeg skal ind til

Ludvig Aagaard og høre, hvad han synes om den koa-

sentriske Kaffe. Farvel søde Fru Schrøder!

Thea te rka t ten spinder:

Jeg vil aldrig drikke Sod-

mælk mere, om jeg véd, hvad

det skal blive til. Ikke for det,

-det er saamænd behageligt nok.

Jeg har fundet saadan en rar Stol

at ligge paa oppe i Hofdamelogen,

¡og her er saa stille, saa stille,

saa man kan sove hele Dagen.

| For et Par Aar siden var det

anderledes. Da var der bestan

dig nye Stykker, nye Dekorationer, nye Dragter og nyo

Killinger. Men Killingerne her oppe bliver aldrig voxne,

synes jeg. Naar de har faaet Lov at lege et Par Gange

paa Brædderne, saa — ja saa er den Historie ude, og de

kan gaa ned i Kjælderen og fange Mus eller op paa Taget

og se paa Spurvene eller rende ned paa Nørregade til

Robert Watt og lege »Naar Katten er ude«. Der er ingen

andre, der tænker paa Killingerne, end He rman B a n g og

jeg. Angaaende et Killingehjern paa Hoftheatret, hvorfor

ikke? Angaaende derimod den af H e r m a n foreslaaede

Overkilling, hvorfor? Vi har jo gamle drevne Katte nok

mellem os selv. «Gnisten mangler,» siger He rma n —

Men det hjælper i alt Fald ikke at stryge Chefen mod

Haarene. Jeg tror nu, Kammerherren gaar om med en stor

Plan. Han samler alle de nye Stykker i Bunke, og saa

om en Maanedstid eller to,"staar der i

Berlingslce T id en d e:

•Repertoiret for næste Uge er foreløbig ansat saaledes: —

Søndag,

E v a

af Hostrup. Mandag,

V alkyrien

af Nordahl

Rolfsen. Tirsdag ? af Herman Bang. Onsdag

af Sophus

Bauditz. Torsdag,

Geniets K om edie

(ny Indstudering).

Fredag,

H am let,

Opera afAmbroise Thomas. Lerdag

H am let

Tragedie af Sehakespeare.« — Man slaas om Billetterne,

Sjoverne, der have gaaet om som Doktor Tannere, giver

Middag paa Skydeb-nen. Næste Uge begynder Listen

saaledes:— Sondag

Valkyrien,

Mandag

af Herman Bang,

Tirsdag

af Sophus Bauditz o s v — Atter næste U ge:

Søndag

af Herman Bang, Mandag

af Sophus Bauditz,

Tirsdag

G eniets Kom edie,

osv. Saa vender man Bøtten og

putter en Killing ind hist og her, og saa har vi Foraar

og van Z a n d t o g S a r a h B e r n h a r d t igjen og en fuld

Kasse og et glad Publikum og en god Samvittighed.

God Nat!

En revideret Hærordning.

A n to n Nielsen paa Fyens Land,

Der skrev os en Bondekrennike,

Han ynder ej den Soldaterstand,

lian frygter for Fynboens Sønnike.

Han frygter, at den, der skal være Soldat,

Vil lide under Benyttelsen,

Derfor vil han stifte et Konkordat

I Lighed med »Dyrebeskyttelsen».

Hver evige melankolsk Rekrut,

Som lider åf Forurettelse,

Han treste vil med Sødmælk og Sut

Og se at skaffe lidt Lettelse.

Soldatens Middags- og Vesperkost

Bli’er ofte slemt negligerede;

Især naar Staklerne skal paa Post,

De bliver af Sult generede.

Ved Vintertid ser det grulig ud,

Saa vilde han gjerne unde hver

Soldat et

imod Kulde og Slud,

Naar han skal paa Post i et Hundevejr.

Et Skilderhus af Sten og Mur

Han ønsker med Kakkelovne i,

Hvor Skildvagten saa kan faa sig en Lnr

Og sidde gemytlig og dovne i.

Og da ban nn véd, at Kasernerne tidt

Om Vinteren er noget svalende,

Og da der ikke gjøres Visit

Af Brændsel paa Sovesalene —

Saa har han nu faaet samlet en Trop,

Som bar faaet fat i den flunkende

Ide at varme Sengene op

I Kulden med Varmedunkene.

Og for at de ikke skal faa deres Knæk

Og komme som Skygger af Helte hjem,

Saa ser man, de syr og strikker væk

Og giver et Mavebælte dem.

Alt det kan man læse og mere til

For nylig her i Aviserne,

Men en Ting vil vi dog raade dem:

Glem endelig ej Muffediserne!

Ja, spredes Lys over Land fra Fyn,

Bli’er slige Soldater vort sande Værn;

Det bliver for vist et glimrende Syn,

Hint Anton Nielsenske Landeværn!

Men hvis de Soldater blive tilpas,

Saa — uden at være ironiske —

Er Anton dog ingen Leonidas

Og de ikke lakedæmoniske!